Fyrre, frisk og frejdig

Fra kirkekritisk provokations-institution til ”Kirkens Hus i Århus”. Det økumeniske Center i Århus fylder 40.I oktober 1966 stiftedes i Århus et foretagende kaldet ”Det økumeniske Studie- og Kontaktcenter” (DØC), der fik til huse i en ejendom på Kløvermarksvej, nær Århus Universitet.

Af Erik Jørgensen
Cand. teol.
Formand for
Det økumeniske
Center i Århus

Huset blev i starten bl.a. brugt som mødested for udenlandske studerende – især fra den 3. verden – samt som arbejdssted for aktiviteter omkring mission og økumenisk arbejde.
Mødestedet for de udenlandske studerende fik navnet ”International Student Centre”, der senere blev et selvstændigt foretagende og i vore dage hører under universitetet.
Det gav så plads til andre aktiviteter: Aarhus Kristne Studenterbevægelse og De Studerendes Kirketjeneste, der senere blev til Studentermenigheden i Århus, fik kontorer og mødested i huset.
Teologi for Lægfolk blev oprettet i 1968 og i 1971/72 så DØC´s mest ”sejlivede” aktivitet: ”Den åbne Familie” dagens lys. Det var og er mennesker med fastere eller løsere tilknytning til huset, der siden har mødtes stort set hver fredag aften til nadverfejring og fællesspisning – på tværs af konfessionelle grænser.

Virksomheden blev udvidet i 1971 med købet af en ejendom på Katrinebjergvej, der fik navnet IDOK. Denne forkortelse står for Information og Dokumentation Om Kirker og blev oprettet efter model fra Vatikanet.
Hensigten var, som navnet siger, at formidle information om kirker i andre lande, hvilket bl.a. skete gennem en pressetjeneste, der i en årrække formidlede stof til specielt Kristeligt Dagblad.
I dette nye hus fik også foretagender som Kirkernes Raceprogram og Danske Kirkedage arbejdsplads. Kirkernes Raceprogram, der lagde hovedvægten på oplysning om Sydafrika og apartheid, er nu nedlagt, og Danske Kirkedage – der fra starten var et bredt kirkeligt samarbejde, der rakte ud over DØC – er nu efter de seneste års omstrukturering af det økumeniske og mellemkirkelige arbejde i Danmark på vej til at blive en integreret del af Danske Kirkers Råd.
Huset på Katrinebjergvej blev senere solgt fra igen og virksomheden koncentreret på Kløvermarksvej, hvor 1. salens kollegieværelser omdannedes til kontorer.

I starten stod DØC for en meget (folke)kirkekritisk linie, der ofte gav anledning til endog meget voldsomme konfrontationer med den etablerede kirkelighed, fra Indre Mission til Tidehverv (den gang var afstanden længere mellem disse to). Der skulle gøres op med den traditionelle kirkelighed og skabes fornyelse – i kirke og samfund, hvorfor der ingen betænkeligheder var ved at handle og udtale sig politisk.

Skovhuset nær Ry har siden 1988 dannet ramme om Det økumeniske Centers retrætearbejde

Det har i høj grad været kendetegnende for DØC, at initiativer taget i huset senere er blevet integreret i eller overtaget af større økumeniske organisationer: Kirkernes Raceprogram startede i 1971 med at udsende en kollektopfordring til de danske kirker med henblik på at støtte Kirkernes Verdensråds program til bekæmpelse af racisme – et projekt som det daværende Økumeniske Fællesråd (DØF) ikke turde binde an med. I 1981 blev Raceprogrammet så et arbejdsudvalg under DØF. Og i 1973 startede Den økumeniske Kvindegruppe sit arbejde – den fik senere en pendant i DØF.
Også studenterpræstearbejdet i Århus blev til på initiativ fra DØC, og selv om det i starten mødte modstand – ikke mindst fra undervisere på det teologiske fakultet – er det nu et stykke veletableret og (stats)anerkendt folkekirkeligt arbejde med to studenterpræster.

Et andet kendetegn ved DØC´s arbejde har været leveringen af ”arbejdskraft” til f.eks. Det økumeniske Fællesråd (DØF). I 1973 etableredes Samarbejdskonferencen omkring Udviklingsproblemer – et samarbejde mellem DØF og Danida. Det første konkrete resultat var oplysningsmaterialet ”Giv os i dag…”, der for en meget stor dels vedkommende blev udarbejdet i DØC´s kælderlokale. Samarbejdskonferencen blev senere til Kirkernes U-landsoplysning, der på et tidspunkt havde en deltidskonsulent siddende på Kløvermarksvej. Og også i forbindelse med DØF´s fredsoplysningsprojekt i 1980´erne – ”Så vælg da Livet” – var adskillige DØC´ere indblandet.
Og Centeret har også gennem årene videregivet veluddannet arbejdskraft til f. eks. Det – nu ”nedlagte” – Økumeniske Fællesråd, Folkekirkens Nødhjælp m.fl.

I DØC´s selvforståelse har fra starten indgået, at huset repræsenterede ”den 3. økumeniske bevægelse”, der lægger vægt på konkret aktion. Økumenisk dialog er vigtig, men ligeså vigtig er økumenisk handling, hvor man på tværs af de konfessionelle og dogmatiske skel tager fælles initiativer.
Inspirationen fra Kirkernes Verdensråds generalforsamlig i Uppsala 1968 er her ganske tydelig; det var her det omdiskuterede slagord ”verden skriver kirkens dagsorden” blev til.
Denne generalforsamling førte til den danske konference ”Mini-Uppsala”, der senere blev til Danske Kirkedage, der fortsat eksisterer og afholder sit næste møde i sommeren 2007 i Haderslev.
Men aktion uden omtanke fører nemt til blind aktivisme. Derfor har gudstjeneste og kontemplation også altid været i fokus for DØC´s arbejde. I 1977 påbegyndtes DØC´s retrætearbejde, der siden 1988 har haft faste rammer i Skovhuset nær Ry, og DØC har udgivet både liturgimateriale – mest til gudstjenestefejring i husmenigheder – og salmebøger af f.eks. Hans Anker Jørgensen.

Johannes Aagaard var den første formand for Det økumeniske Center i Århus

Man kan naturligvis ikke skrive om Det økumeniske Centers historie uden at nævne navnet Johannes Aagaard – DØC´s første formand. Uden Aagaard var DØC næppe blevet til, og selvom vejene senere skiltes, og Aagaard koncentrerede sin indsats om dialogen med andre religioner, hverken kan eller vil vi fornægte hans indsats.
Da Århus-teologen Svend Bjerg for nogle år siden udgav en bog om de ”fire store Århus-teologer”, kunne han med fordel have udvidet den med en femte: Johannes Aagaard, hvis indflydelse på den kirkelige debat her i landet næppe kan overvurderes.

Hans afløser – den kvindelige katolik dr. phil. Eva Nordentoft – havde en noget anden facon. Det var slut med bombastiske udmeldinger om Folkekirkens snarlige død. Til gengæld fik DØC en forperson, der kunne yde et overordentligt kvalificeret bidrag til den socialetiske debat, som DØC tog op i 1980’erne og 1990’erne med en lang række bogudgivelser og to konferencer afholdt på Århus Universitet.
Men ud over de to nævnte forpersoner har også en uendelig række af frivillige, løst ansatte og midlertidigt ansatte, studerende, militærnægtere og andre gode mennesker præget husets arbejde gennem årene. I er nu kommet videre i tilværelsen og verden: Blevet præster, provster, biskopper og borgmestre. Vi siger tak til jer alle for jeres medvirken og engagement.

I vore dage er Det økumeniske Center knap så synligt i det kirkelige landskab, bl.a. fordi mange af de initiativer og ideer, der havde sin oprindelse i Århus, har spredt sig og er blevet overtaget af andre. Det er i hvert fald vores påstand.
I stedet er DØC de senere år blevet omdannet til ”Kirkens Hus i Århus”, idet en række kirkelige organisationer nu bor til leje i huset og indgår i og præger det daglige liv. Deraf overskriften for denne korte fortælling: ”Fyrre, frisk og frejdig”.