De gamle vækkelsesbevægelser i opbrud
Cand.theol., ph.d. Mikkel Vigilius argumenterer i sin afhandling Kirke i kirken for, at der på den folkekirkelige højrefløj er en bevægelse væk fra ellipse-strukturen.I en spændende og aktuel teologisk ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet konkluderer forfatteren, cand. theol. Mikkel Vigilius, at de gamle indrekirkeligt organiserede vækkelsesforeninger i Skandinavien er i opbrud i årene frem mod år 2000. Opbruddet er en følge af nye arbejdsbetingelser for organisationerne i 1900-tallet.
Organist og korleder ved Vor Frelser Kirke, Vejle
Mikkel Vigilius går i dybden med, hvordan de lutherske vækkelsesbevægelser inden for de statstilknyttede kirker i Skandinavien har det med netop at befinde sig i denne hele folket omsluttende kirke. Emnet er højaktuelt, fordi behandlingen rækker helt op imod årtusindskiftet og dermed lige ind i de vilkår, vi står i.
Et gennemgående begreb i afhandlingen er det, Vigilius kalder ellipse-strukturen, typisk med kirken i den ene ende og missionshuset i den anden. Som to punkter befinder sig i hver sin ende af en fladtrykt cirkel, har der blandt de kristne, lige siden kejser Konstantin i antikken gjorde kristendommen til statsreli-gion, altid eksisteret en lille flok af udskilte i form af et afgrænset menighedslignende fællesskab. Dette set i forhold til den brede og mere anonyme masse af navnekristne inden for kirken.
Ecclesiola in ecclesia, kirke i kirken. Således betegnes i afhandlingen den afgrænsede forsamling af alvorligt troende inden for den ydre kirkes rammer. Historisk set anvendes begrebet første gang og hyppigt af reformationens anden reformator, Spener. Hensigten med kirken i kirken er at fremme de troendes åndelige opbyggelse og kirkens fornyelse. Læsningen viser i overblik, hvordan man i hele kirkens historie har kæmpet, argumenteret, forsvaret og stridt med det spørgsmål for og imod.
I bogens slutning konstateres med eftertryk, at det i dag især er de unge familier i hele Skandinavien, der sætter pres på retningsskiftet bort fra denne form for en opsplittet menighedsstruktur, som det har eksisteret i århundreder. Bla. fordi man i en tid med krævende arbejdsliv har svært ved simpelthen at få det hele til at hænge sammen. Og derfor naturligt nok efterlyser en struktur, hvor alt er samlet under ét tag med dåb, nadver og et fuldt menighedsliv.
Emnet ses i en kirkehistorisk belysning og falder i fire dele, med en bekvem ny fremstillingsform for hver ny del. Vi plukker lidt, mest relateret til Danmark:
til pietismen
En teologihistorisk linie trækkes fra urkirken til 1800-tallet, hvor vi bl.a. lærer, at allerede for Augustin (354-430) er den egentlige kirke den indrekirkelige kerne af fromme og frelste og ikke den ydre, alleomsluttende kirke. Kristus har stiftet kirken, der altid har været blandet. Her gror hvede og ukrudt side om side. Han forsvarer således det dobbelte kirkebegreb med dens ydre verdsliggjorte rammer og den hellige kirkes realitet, og det har (for)fulgt kirken til i dag.
I én sætning (lovlig lidt begrundet) klarer Vigilius de næste 1000 år, hvor munkevæsenet tilskrives at udfolde visionen om det indrekirkelige hellige samfund.
Luther arbejder i sine skrifter med noget, der ligner en ecclesiola-in-ecclesia strategi. For ham er de kristne der, hvor Jesus Kristus prises og bekendes i ordet. Udgangspunktet er det almene præstedømme holdt i et ideal fra urkirken, hvor med Paulus alle kristne bidrager til fælles opbyggelse, og hvor kirketugt, dåb og nadver praktiseres.
I en tidlig fase skitserer Luther tre gudstjenesteformer: En på latin og en på modersmålet. Disse to er for alle, og her er det store flertal helt åbenbart ikke-kristne. Men det er en offentlig tilskyndelse til tro og til kristendom – et vigtigt Luther-citat, hvor den offentlige gudstjeneste er begrundet og berettiget i og med missionsmuligheden. Derudover opfordrer Luther imidlertid til som den 3. mulighed at danne en ordnet og afgrænset form for menighed for dem, som for alvor (Vigilius) vil være kristne, og som han mener er den rette evangeliske form.
Pietismen kritiserer den udvendige kirkelighed og lægger vægt på den personlige omvendelses- og troserfaring, som så er med til at styrke kernemenighedstanken.
Vækkelserne i 1800-tallet repræsenterede et ønske om at vende tilbage til en klassisk bibelsk tro og kristendom. Vægtningen af personlig omvendelse og bekendelse skærpede grænsedragningen i kirken mellem de sande kristne og de vantro. Med det gryende demokrati, liberalismen, individualismen og en ny lovfæstet forsamlingsfrihed skærpes modsætningen mellem kirke og stat. Kirken underlægges en sekulær regering, der afføder nye problemer for kirken i kirken.
Med dette som baggrund fremstilles på rad ti af tidens fremtrædende skandinaviske personligheder såsom Roseni-us, Hallesby, Svensson, Chr. Møller, Vilhelm Beck og Ussing, og deres kirketænkning og kamp med kirken i kirken spørgsmålet. Hvilket levende indblik i et omfattende tankegods!
Hos disse og alle andre i afhandlingen er det bemærkelsesværdigt, at menigheds-idealet søges i urmenigheden. Igen og igen i historiens forløb er et af hovedargumenterne for at blive i den folkeomsluttende kirke missionsmuligheden. Det er ikke tid til at træde ud nu. Der var da også i 1800-tallet almindeligvis gode arbejdsbetingelser for ellipsemodellen, især når man havde mulighed for at få et godt samarbejde med en lokal troende præst. Statstilhørsforholdet vurderes positivt af Beck og negativt af Møller, hvilket har præget deres efterkommere i henholdsvis Indre Mission og Luthersk Mission siden hen.
Et af de grundlæggende spørgsmål vedrørende emnet kirke i kirken er: Hvor er egentlig den kristne menighed? I forsøget på en afklaring er forfatterne i deres skrifter gennemgående uklare og tvetydige i deres kirkebegreb og demonstrerer, at der er betydelige teologiske problemer med begrundelsen for opretholdelsen af ecclesiola-in-ecclesia strukturen.
mod opbrud
Ecclesiola-organisationerne havde gode arbejdsbetingelser i 1800-tallet og ind i 1900-tallet. De var en stærk åndelig og kirkelig faktor, som kulminerede, også i antal, midt i 1900-tallet.
Derefter ændres arbejdsbetingelserne, og vækkelseskristendommen bliver nu til modbillede. Fra politisk hold kræves større rummelighed i den folkeomsluttende kirke. Vielse af fraskilte, homofili, kvindelige præster og dåbs-lærespørgsmål bliver anstødsstene, højrefolket ofte støder sig på. Det er påfaldende og lidt uhyggeligt, at i samtlige præsteretsager i Skandinavien i nyere tid med kirkens højrefolk indblandet har disse, også hvor de juridisk set havde ret, lidt nederlag!
Diverse forskellige fænomener såsom bykulturens frem-me, sekulariseringen med en mere individualistisk præget religionsudøvelse, industrialiseringen, mediekulturens fæl-lesskabsopløsende karakter, den karismatiske spiritualitets indpas og de store interne missions-organisationsdebatter, var mod slutningen af 1900-tallet med til at vende billedet for ecclesiola-kulturen. Et omfattende opbrud var i gang med ønske om at udvikle menighedslignende former eller regulære frimenigheder med fuldt menighedsliv og en rigere liturgisk fylde.
Da den traditionelle ellipsestruktur var i opløsning, gik udviklingen i retning af hele menigheder med koncentration om et af punkterne. Nogle var på vej mod organisationsmenigheder i form af frimenigheder eller sakrament-forvaltende forsamlinger uden for eller på kanten af den folkekirkelige ordning, herunder f.eks. en del LM-folk. Og nogle vækkelsesfolk hældte mod folkekirkemenigheder inden for den folkekirkelige ordning i form af sognemenigheder, valgmenigheder e.l., herunder ikke mindst en del IM-folk.
Ph.d.-afhandlingen
Ph.d. (Doctor of Philosophy) afhandlinger er afløseren for det, der tidligere betegnedes en licentiat-afhandling. Med indføringen af denne betegnelse er man herhjemme siden 1990 kommet på linie med international akademisk tradition. En ph.d. må i sagens natur i undersøgelsernes omfang og rækkevidde være af mindre beskaffenhed end en regulær dansk doktordisputats (f.eks. betegnet dr. theol.). Der er ingen tvivl om, at Mikkel Vigilius er gjort af det stof, doktorafhandlinger laves af. Om 
emnet kan bære at blive udvidet til en regulær dr. theol. afhandling, er ikke til at sige. Og som han skriver i forordet, så er bogen allerede resultatet af mange års arbejde. Det klare og letlæselige sprog er fri for tyngende faglig terminologi. Udgivelsen her er ganske let ændret i forhold til den akademiske udgave. Mikkel Vigilius mursten er på 500 sider, heraf alene 120 sider noter og litteraturliste. I noteapparatet findes også talrige ekskurser, små selvstændige undersøgelser i forhold til hovedemnet. Hvis 500 sider er for uoverskueligt at læse, så – lån evt. og – læs de kapitler, der kunne interessere.
Mikkel Vigilius:
Kirke i kirken
Luthersk vækkelseskristendom – fra kirkelig bevægelse over organisation til kirkeligt opbrud
500 sider 398 kr.
LogosMedia
