Fanatisme er farlig
Vi har ofte set TV-udsendelser af volds- og terroraktioner i Mellemøsten, oftest med palæstinensere i hovedrollen. I alle tilfælde er det udtryk for fanatisme.
Der er her tale om ekstreme muslimer, der vælger helt urimelige midler for at nå deres mål.
Men fanatismen kan gå begge veje. Det blev vi vidner til på den kirkelige delegationsrejse i slutningen af september.
Vi var på besøg i Hebron, en by, hvorfra der ofte rapporteres om uroligheder. Men vi oplevede det under vores besøg i byen som en meget stille by med mange forladte huse og forretninger, der var skoddet til. Vi hørte om en forretningsindehaver, der har fået sit hjem omkranset, så han ikke er i stand til at passe sin forretning.
Men størst indtryk gjorde besøget hos en palæstinensisk familie. På vejen op til dem passerede vi en supermoderne bosættelse på venstre side af vejen, mens husene på højre side af vejen var forladte for de flestes vedkommende, men oppe på bakken boede en familie på 12. Der var fire voksne og otte børn med familieoverhovederne Mohammed Abu Eishah og Tayseer Abu Eishah.
Mohammed er 71 år og født i huset. Han vil ikke som de øvrige naboer fraflytte det hus, hvor han har boet hele sit liv. Men det giver både ham og familien nogle omkostninger. Vi mødte hans kone og svigerdatter samt nogle af børnene, der fortalte om deres vanskeligheder ved at blive boende. Dagligt måtte de følge børnene til checkpointet, når de skulle i skole, fordi bosætterbørnene kaster sten efter dem. Børnene kan aldrig være ude at lege af samme grund. De bliver med det samme angrebet af bosætternes børn, og det sker også jævnligt, at de voksne angribes. Angrebene bliver jævnligt så voldsomme, at man har måttet søge læge, og familien fremviste røntgenbilleder efter sådanne lægebesøg, ligesom de viste os en stak af kvitteringer for politianmeldelser. Men det hjælper dem ikke at anmelde overgrebene til politiet, siger de og giver udtryk for, at politiet er bange for bosætterne.
Familien må ikke køre bil ind i den gade, hvor de bor, men må slæbe alle varer ad besværlige veje, når de skal bringe proviant til hjemmet.
Det gjorde ondt at se og lytte til denne familie, der på os virkede som en ganske almindelig familie, der bare ønsker at leve et fredeligt liv sammen, der hvor de altid har levet. I stedet er de blevet ofre for en krig, som de ikke selv ønsker. Personligt var jeg meget stærkt berørt af besøget hos denne familie.
Da vi forlod hjemmet igen, blev vi mødt af bosætterbørn, der kom hjem i taxa og en dreng på 9-10 år spurgte: Hvorfor har I besøgt terroristerne? For dem er alle palæstinensere tilsyneladende terrorister. Det er uhyggeligt.
Vi kender til palæstinensisk indoktrinering mod Israel og israelere, men altså også til bosætteres indoktrinering af deres børn mod palæstinenserne, og voldsspiralen kan fortsætte.
Lad os dog få flere græsrodsbevægelser, der vil modarbejde fanatisme og vold og skabe forsoning og fred, og jeg er overbevist om, at kirker og kristne i Danmark og i den vestlige verden i øvrigt kan være med til at puffe til udviklingen ved at støtte de eksisterende græsrodsbevægelser, hvor israelere og palæstinensere arbejder sammen for at skabe fred.
