Gud lytter

For ikke særlig længe siden mødte jeg en kvinde, som jeg faldt i snak med. Der gik ikke ret lang tid, før vores samtale sporede sig ind på Gud.Det viste sig, at hun var vokset op i et kristent miljø, god kirke og gode forældre, som elskede Jesus.
Alligevel havde hun senere besluttet ikke at følge Jesus. Hun havde altid været meget interesseret i Bibelen, men jo mere hun læste, des mindre forstod hun.
Til sidst forsvandt hendes tro helt, og selvom hun stadig læser Bibelen en hel del, er det i dag for at modbevise den. Denne kvinde er utroligt velformuleret og kender sin bibel.
Jeg må indrømme, at efter vores snak stod jeg tilbage med en hel del spørgsmål og et meget forvirret og fortvivlet hjerte. I to dage gik jeg rundt med mine tanker, før jeg fik bragt dem frem for Gud.
Hvordan kan et menneske elske Gud og stoppe igen? Hvorfor greb Gud ikke ind? Hvorfor taler Gud åbenbart så forvirrende gennem Bibelen? Hvad mener han egentlig? Bekymrer han sig overhovedet?
Jeg var virkelig forvirret. Nu gik jeg lige og troede at mit forhold til Jesus var stabilt nok til at klare både jordskælv og tornadoer.
Men en stor del af mig bar nu rundt på en ubehagelig følelse af at have skuffet Gud, fordi jeg var tvivlende. Da kortene blev lagt på bordet, viste Gud mig, at han værdsatte mine spørgsmål, at han endda ønskede min tvivl.
Når jeg tvivler, giver jeg ham mulighed for at tale til mig på nye måder. Han værdsætter mine spørgsmål, fordi de giver mig passion for at søge sandheden.
Gud er 100 % sandhed, han frygter hverken vores spørgsmål eller tvivl.
Måske ’skrev’ Gud Bibelen med en masse åbne spørgsmål, fordi han ønsker, vi skal søge ham for svar.
Hvad han lærte mig, var at være ærlig omkring mine spørgsmål.
Hvis man vil, kan man tolke Bibelen ind til næsten alting. Det handler om, hvordan vi lytter til Gud.
Det er et valg, ligesom det har været et valg igennem hele den kristne historie.
Det minder mig om, hvordan Gud med høj røst måtte kalde på Samuel tre gange, før Samuel opfattede, at det ikke var personen inde ved siden af, der kaldte på ham, men at det var Gud. Lige meget, hvordan Gud viser sig for os eller taler til os, vil det altid være op til os at vælge, om vi vil tro ham eller ej.
Jeg har hørt mennesker sige, at de stadig ikke tror på Gud, selv efter de er blevet helbredt.
Min bøn for denne kvinde er derfor ikke, at hun må få et tegn. Min bøn er, at hun må se Guds hjerte.