Kirkelig kritik af asylpraksis

Kirkefolk fra København afleverede for nylig en redegørelse om afviste irakere.Det er ikke rimeligt, at afviste irakiske asylansøgere skal straffes og ydmyges, fordi de ikke har mulighed for at rejse tilbage til Irak. Det mener en gruppe præster og lægfolk fra Københavns Stiftsudvalg for Etniske Minoriteter.

Indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen (billedet) har sammen med en række præster i Folkekirken udarbejdet en kritisk rapport om den danske asylpraksis

Med biskop Erik Norman Svendsen i spidsen luftede udvalget for nylig kritikken for Folketingets Integrationsudvalg.
Med sig havde gruppen en 37 sider lang rapport, der redegør for de aktuelle forhold i Irak, som de opleves af mennesker, som selv har været der. Desuden er der portrætter af irakiske asylansøgere, som opholder sig i danske lejre, og en analyse af den danske asylpolitik sammenlignet med Sveriges og Storbritanniens.

I rapportens forord, der er underskrevet af Erik Norman Svendsen og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen, understreges det, at initiativet ikke handler om, at Folkekirken ønsker at føre politik.
– Hensigten med denne redegørelse er ikke at opstille et asylpolitisk program, men at bevidne og dokumentere et problem, vi som stiftsudvalg har mødt og ønsker at gøre opmærksom på, hedder det i rapportens forord.
Rapporten indeholder blandt andet et interview med irakiske Nareen Ishak, der bor i Sandholmlejren med mand og to børn. Familien flygtede i 2003, fordi de som kristne blev truet på livet.
– Jeg har oplevet to krige, siger hun.
– Mine børn skal ikke opleve det, der sker i Irak i dag. Så vil vi hellere bo i Sandholmlejren i 10 år.

Det anslås, at mellem 500 og 550 afviste irakere opholder sig i Danmark, fordi de ikke tør rejse hjem. I gennemsnit har de levet i de danske asylcentre i næsten fem år. Siden 2003 er 350 irakere vendt tilbage til Irak. Af dem er 80 siden kommet tilbage til Danmark igen.
Redegørelsen fra Københavns Stiftsudvalg konkluderer, at irakerne er udsendelseshindrede, og at det derfor er nødvendigt at finde en løsning, hvor de gives opholdstilladelse. Som eksempel nævnes forholdene i Sverige og Storbritannien, hvor asylansøgerne har fået lov til at bo ude i samfundet og for en stor del selv tjene til deres ophold.