Alle har et liv – der er værd at leve
Til daglig får jeg lov til at komme ud på forskellige skoler og fortælle lidt om, hvordan vi som mennesker ser på os selv, og hvorfor vi tænker om os selv, som vi gør.En ting, man hurtigt finder ud af, er, at langt de fleste mennesker, for ikke at sige alle, på et eller andet tidspunkt har haft lyst til at være en anden end den, man er. Den typiske forklaring ligger i, at man har haft det svært, eller at man har kigget på andre og set, at de kunne noget eller havde noget, vi ikke havde.
Denne verdens virkelighed er, at vi bliver bedømt på vores handlinger. Hvis du GØR noget godt, så ER du god, hvis du GØR noget dumt, så ER du dum. Det, du GØR GØR dig til den, du ER. Du bliver, hvad du spiser. Jeg tror bare på, at der er forskel på, hvad du GØR, og hvem du ER. Vi gør alle sammen forskellige ting, og nogen ting gør vi bedre end andre. Det kan selvfølgelig være irriterende, og vi kan stræbe efter at blive bedre, men vi nøjes sjældent med det. Det, at vi er gode eller dårlige til noget, får os til at placere os i et hierarki, hvor det vigtigste er at være så langt væk fra bunden som muligt. I den kamp er vi rigtig gode til at holde andre mennesker nede, for de skal jo helst ikke overhale os. Vi bilder os ind, at vi ER bedre og ikke kun GØR bedre end de andre længere nede på listen.
Vi er skabt i Guds billede. Vi er underfuldt skabte, og vi er værdifulde. Gud har skabt dig og mig det tror jeg i hvert fald på. Og Guds virkelighed er en anden end den, vi møder i dagligdagen. Guds virkelighed er, at alle mennesker er lige værdifulde for Ham. I Guds øjne har alle et liv, der er værd at leve. Det betyder ikke, at alle mennesker har et liv, der er lige nemt at leve. For Guds virkelighed møder verdens barske hierarki, og det er svært for os mennesker kun at leve på Guds kærlighed alene. Møder vi ikke Guds kærlighed til os gennem mennesker omkring os, så bliver vi ret hurtigt ligeglade med de himmelske principper, for de har jo ingen hold i virkeligheden, vil vi sige.
Du, der sidder i rullestol og er lam i benene. Du, der føler, du er den grimmeste i klassen. Du, der får dårlige karakterer. Du, der føler dig svigtet af dine forældre. Du, der har en livstruende sygdom. Jeg kan godt forstå, hvis du har svært ved at tro på, at alle har et liv, der er værd at leve. Jeg kan godt forstå, hvis du siger: hvorfor skulle det lige være mig? For den virkelighed, du møder i hverdagen, hjælper dig heller ikke til andet.
Jeg blev mobbet i folkeskolen, jeg mistede min far, da jeg var 10 år gammel, jeg er blevet opereret to gange i hovedet for en svulst, men Gud vidste, at jeg havde et liv, der er værd at leve. Han ønskede at bære mig igennem og ud på den anden side af de små og store ting i mit liv, der har forsøgt at bilde mig noget andet ind, og jeg gav ham lov. Derfor tror jeg på, at Guds virkelighed er større end den, vi umiddelbart kan se i vores hverdag, og derfor tror jeg også på, at DU HAR ET LIV, DER ER VÆRD AT LEVE!!
