Debat

Tvungen værnepligt er spild
af tid for unge mænd
Ja, hele jordens befolkning står i dag forfærdet over den blodsudgydelse og de lidelser, som foregår i den kæmpende verden i dag, og nationer af mennesker spørger ”Hvorfor skal der være krig?”
Under verdenskrigen 1914-18 blev der sagt, at man kæmpede for at afskaffe al krig.
Det har fra tidernes morgen været satans hensigt at så had og strid og på denne måde lede menneskene til ikke alene at ødelægge andre, men også sig selv, fordi had vækker splid. Krigens ånd er had. At opøve soldater til krig er ikke blot at lære dem at marchere, at behandle et gevær, at anlægge løbegrave eller at foretage manøvrer i et terræn, men den nødvendige træning af en soldat er at fremkalde en stilling eller tilstand, som vil gøre ham villig til at dræbe et menneskeligt væsen.
Selv i en verden så fuld af strid som i dag hjælper Jesus os til at forstå vort forhold til al krig ved følgende udtalelse: ”Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere stridt”. For at dette middel kan være effektivt, må det nå det enkelte menneske og forny hjertet. Hvis det at være kristen også betyder at være menneske, står vi i dag overfor valget: Afrustning eller afkristning. For at gavne fredens sag må der en international afrustning til. Der er nok for os at gøre, og det kan nytte. Vil du tjene den højeste, må du altid gøre det gode og rette, thi ham er givet al magt i himlen og på jorden. Der vil altid være nogle enkelte, som vil forsøge at styre verden. Penge kræver magt. Ved hjælp af had, misundelse osv. får satan vand til sin mølle.
Ikke alene er den tvungne værnepligt spild af tid for nationernes ungdom, men den er også direkte farlig for hele menneskeheden, thi kun ved tvang er de store hære af i dag opstået. Hvor mange færre soldater ville der ikke være, hvis det stod én frit for at vælge. Vi må bruge vore åndelige våben, have en fælles forståelse til at løse den fremtid, vi går i møde. Vi må have tillid til hinanden landene imellem. Vi må lære at elske det gode hos vore medmennesker og bære over med det onde, men dette er meget vanskeligt i dag.
Hvad kunne der ikke ydes af hjælp i dag til det krigshærgede Europa og de udhungrede lande i Østen, hvis ikke alle reserver verden over skulle gå til det umættelige militærbudget. Eller er det sådan, at vi som døde fisk må gå med strømmen? For at klæde en soldat fra top til tå skal man bruge ulden af 10 får og skindet af 20 skatteydere.
Hermódur Alfredsson
Astrupvej 733, Astrup
9800 Hjørring

Kommentar til kronik
Richard Müller (RM) afslutter sin kronik i Udfordringen den 11. oktober 2006 om pavens tale i Regensburg den 12. september, hvor denne påskyndelsesværdigt ønsker den kristne tro genindsat i det offentlige rum, med følgende kommentar: ”Troen skal efter min opfattelse tilbage til det offentlige rum”…
Her fornemmer jeg, at RM ikke er oprigtig, for RM fortsætter med at sige, at troen skal tilbage i det offentlige rum som den enkelte persons personlige overbevisning og ikke som etableret trossystem. Det vil sige, at RM ønsker troen tilbage til det offentlige rum, men kun som privat størrelse. Troen kan imidlertid ikke vende tilbage til det offentlige rum, når den i det offentlige rum kun må være privat. RM laver udenomssnak. Skal troen tilbage til det offentlige rum, må troen have noget at sige angående fornuften. Skal troen være i det offentlige rum, må fornuften ikke som nu overlades til ateismen. Den teologi, der lader fornuften herske alene i det offentlige rum, er på gale veje. En sådan teologi er en sekulariserende teologi. RM burde overveje, om han fortsat vil arbejde teologisk for sekulariseringen eller ej.
Der er brug for en teologi, der i praksis arbejder for troens genindsættelse i det offentlige rum, det vil sige en teologi, der på kristen grund har noget at sige angående det offentlige rum. Det er ikke brug for en teologi, der kun har tænkt sig at fortælle i det offentlige rum, hvad den vil i det private rum.
Niels Erik Søndergård
Rasmus Rasks Alle 95
5250 Odense SV

Salmer og sange
Efter at have læst Maria Carlsens referat fra koncerten ”Sange vi aldrig glemmer” er jeg lidt i tvivl om, hvorvidt Udfordringen havde sendt den rigtige reporter til Frederikshavn, eller fik Maria virkelig en oplevelse af de gamle sanges værdier?
Jeg fornemmer en tydelig negativ holdning til gamle sange kontra unge mennesker.
Det fik mig til at tænke på, om ikke artiklens overskrift skulle være: ”Sange, vi andre ikke vil kende”. Og spørge, hvorfor møder så mange op for at synge gamle sange på sangstævner og senior cafeer, er der en forklaring? Lovsangene, som i dag bliver sunget med både glæde og entusiasme i den kirke, jeg tilhører, er for mig kor, der kommer og går så hurtigt, at de sjældent når at få det potentiale, der skal til for at blive en sang, vi aldrig glemmer. Set med mine øjne, og jeg er hverken gammel piberygende hippie eller cowcirl, bare en almindelig ung kristen pige, der er blevet ældre, så er der ikke den store interesse for den gamle sangskat. Unge lovsangere med elguitar, bas, trommer, forstærkere og alt, hvad der hører til i dag, har vist ikke øre for eller lyst til at synge de gamle sange og salmer.
Sangene kan synges, de har både melodi og harmoni og tilmed en dybde og indhold, der gør dem til lovsange for nogle af os, der er et par år mere end 40.
Det er ikke in, vi skal forny os, følge med tiden, og det gør vi så. Men samtidig er jeg sikker på, at vi er ved at miste noget meget værdifuldt i vores menigheder, hvis vi bare lader de gamle gode sange glide ud. Jeg kan kun beklage, at min generation ikke har formået at bringe denne sangskat videre til de unge lovsangere, så det også for dem bliver en naturlig del af sangglæden i vor gudstjeneste.
Selvfølgelig blev der også i min ungdom lavet mindre sangbare tekster og melodier, ligesom der i dag indimellem kommer ørehængere, der kan blive morgendagens sang, vi aldrig glemmer. De gode gamle og de gode nye kan kombineres til glæde for os alle, når viljen er til stede.
Og kære Maria , jeg har ladet mig fortælle, at der til koncerten i Frederikshavn var langt flere unge, end du kunne tælle, og det lover da godt.
Hanne Madsen
Tropavænget 24
4700 Næstved