Face II Face

Endnu engang er der Teenevent på Skovbo efterskole. Denne gang med temaet: FACE II FACE.

Bandet reflekt skal stå for lovsangen til Teenevent

I en tid, hvor teknologien og udviklingen indenfor kommunikationsmidler går lynende stærkt med sms, internet osv. sætter teenevent fokus på vigtigheden af det personlige nærvær. Tid og nærvær med hinanden og med den Gud, som ikke sendte en sms, men sin egen søn for at møde os ansigt til ansigt!

Teenevent holdes to gange årligt og samler 300-400 sjællandske teenagere fra 13-17 år i Skovbo Efterskoles hal på Midtsjælland. Teenevent er et event med dans, happenings, multimedieshow, live-musik, drama og forkyndelse med det formål at kommunikere evangeliet til kirkefremmede teenagere, så det giver mening for dem.

Live-musik og lovsang leveres af husorkestret reflekt, som har rødder i ungdomskirken WaterWalk i Roskilde. Drama og dans leveres af elever fra Euroclass, en ungdomsbibelskole fra Kolding. Aftenens budskab leveres af Jesper Hansen fra Karlslunde Strandkirke.
Annika