Fri os for den kolde kærlighed

I Danmark lever vi med den realitet, at tusindvis af børn har oplevet seksuelle overgreb. Misforstået kærlighed, der udspringer af voksne menneskers indre lyster, bliver hos den forulempede til sår på sjælen, der kan vare hele livet.
Vi lever også i den virkelighed, at pædofili-anklagede, som indtil de er dømt ikke kan regnes for skyldige, bliver udsat for en kulde af hævn og en lynch-stemning, der gør selv de voldeligste western-film til skamme.
I begge tilfælde er der noget rivende galt. Noget, som vi som samfund forsøger at ændre ved at give højere straffe, intensivere politiefterforskningen og sørge for at ”beskytte” sigtede i pædofili-sager ved at bure dem inde så tidligt som muligt.

Men er det nok? Det ville det være, hvis problemet kun var af ydre karakter. Men vi konfronteres her med noget, som har dybe rødder til et menneskes indre. Til følelser, lyster, motiver og drifter.
Såvel driften til pædofili som lysten til hævn kommer fra hjertet – det samme sted, som vi siger, at vores kærlighed kommer fra. Men hvilken kærlighed?
Jesus advarer os og siger, at ”kærligheden skal blive kold hos de fleste.” Han taler om fremtiden, men hvis ikke vi passer på, kan det blive en forfærdelig nutid i vores eget liv. For kulden handler ikke kun om de ”store ting” som pædofili eller vold. Det begynder i de helt små ting – i vore relationer.

Der er kun én vej at komme den kolde kærlighed til livs på. Den starter i ens eget hjerte. Det sker først og fremmest ved at åbne op for Guds kærlighed. At acceptere vores egen kommen til kort og hans redningsplan for os.
Dernæst lover han, at han vil rense vore motiver, lyster og drifter. Det er en proces, som sammenlignes med at rense ædle metaller over ild. Det tager tid, og det gør ondt. Men resultatet er fantastisk.

Vi kan ikke lovgive eller straffe os ud af kold kærlighed. Du og jeg er nødt til at holde vores egen kærlighed til ilden. Guds ild.