Venstre sidebanner eksempel

’Lad ikke frelsen drukne i suppen’

Af Michael Bobjerg

”Soup, Soap and Salvation!” Sådan lød sloganet hos Frelsens Hær, da William og Catherine Booth i slutningen af 1800-tallet udviklede deres tjeneste.

De første ”soldater” prædikede et klart evangelium, og mange tog imod. Men de oplevede, at når de begav sig ind i de fattigste kvarterer i det østlige London, så var der helt grundlæggende behov, der først skulle opfyldes, før folk var klar til at høre om Jesus.

Folk var ikke kun ramt af fattigdom, men også af en masse følgesygdomme – en negativ spiral af dårlige livsomstændigheder og dårlige valg.

I Danmark var perioden fra 1850–1930 et overflødighedshorn af nye kristne organisationer, der lige som Frelsens Hær satte en ære i at lade hænderne forkynde det gode budskab. Af dem kender vi stadig Diakonissestiftelsen, Blå Kors, Kirkens Korshær, KFUM’s Sociale Arbejde.

De var dengang kendetegnet ved, at ”de varme hænder” blev fulgt op af forkyndelsen af det kristne budskab med opfordring til at omvende sig til tro på Jesus og leve dedikeret for ham.

I disse dage uddeler kirker og kristne organisationer en masse julehjælp, og hen over året gøres der et kæmpe socialt arbejde. Børn får lektiehjælp, familier får pusterum, fattige får mad, og unge enlige mødre får støtte til at klare livet.

Hjælp

Desværre har tendensen op gennem det 20. århundrede været, af flere organisationer har slækket på deres fokus på evangeliet. Opfordringen til at hente hjælp direkte hos Jesus er blevet til en opfordring til at hente hjælp hos professionelt uddannede psykologer, pædagoger og terapeuter. Fair nok. Med næstekærlighed som grundlag kommer man rigtig langt.

Som kristne behøver vi ikke råbe ”omvend dig” ind i hovedet på alle, vi møder. Men vi bør altid have en agenda, hvor vi ønsker, at vores næste møder samme kærlighed fra Gud, som vi har mødt – så de ikke går fortabt, men får et evigt liv. Vi må ikke lade frelsen drukne i suppen.

Vi bør genfinde Frelsens Hærs oprindelige nysgerrighed på, hvad det er for basale behov, der står i vejen for, at mennesker i vores samfund tager imod evangeliet. Med Guds hjælp og inspiration skal vi møde disse behov – OG fortsætte med at lede mennesker til frelse.

Udfordringen fortalte for nylig om en undersøgelse, hvor 18 sociale indsatser i danske kirker var under lup. Den viser heldigvis, at den missionale indstilling stadig lever.

Tak Gud for kristne, som vælger at tage det lange seje træk og følges med fattige, udstødte og hjælpeløse gennem livets udfordringer, og som peger hen til Jesus – den eneste, som virkelig kan hjælpe.