Din identitet som Guds barn…

I dagens tekst læser vi, at Jesus og hans disciple var begyndt at døbe, men det gjorde Johannes Døber og hans disciple jo også – hvilken dåb var så den gældende? Dette spørgsmål synes at trænge sig på hos Johannes Døbers disciple efter en diskussion med en unavngiven jøde i vers 25.

Spørgsmålet som disciplene stiller virker dog symptomatisk for en mere grundlæggende problemstilling. Disciplene forundres, fordi det var deres opgave og kald at døbe, men nu er Jesus og hans disciple også i gang, og alle vil tilsyneladende hellere døbes af ham.

Deres identitet som Johannes Døbers disciple synes at blegne, at miste sin signifikans. Selvom deres gerning og identitet var at forberede og pege henimod ham som skulle komme. Som altså nu var kommet.

Mit formål, min identitet

Det kan ske, at man mister formålet og visionen om, hvor man er på vej hen. Når man i sin grundidentitet føler sig udfordret af et nyt perspektiv, en anden holdning eller læsning, kan det være svært at omstille sig – at være åben.

En reaktion kan være, at man faktisk lukker sig endnu mere om sig selv og bliver endnu mere stædig omkring sin egen mening og slet ikke kan se fornuften i det, den anden part siger eller gør. Selvom det faktisk var det eller den forandring, du havde set frem til.

Deres optagethed af at have et formål overskyggede deres blik for, at formålet var ved at blive opfyldt.

Hvad er mit formål, når der er et andet formål, som pludselig virker mere vigtigt? Jeg tror, at disciplene var bange for at blive reduceret i lyset af Jesus og hans disciple. Deres optagethed af at have et formål overskyggede deres blik for, at formålet var ved at blive opfyldt.

Vi lever i en tid og kultur, hvor mit formål og min identitet er noget, som er meget helligt for enhver, og som man er nødt til at kigge meget dybt, meget længe, ind i sig selv for at finde.

Når man har fundet det, har man brug for en seriøs anerkendelse af sin unikke identitet, hvilket ofte resulterer i, at man finder en gruppe ligesindede mennesker, der har det på samme måde og som kan bekræfte en. Vi er som individer fantastisk forskellige, men utroligt ens i vores behov for anerkendelse. Derfor tror jeg, at vi søger vidt og bredt efter den.

Hans formål, hans identitet

Hvis du gerne vil finde ud af hvem du er, inden du lytter til budskabet om hvem Jesus fortæller dig at du er, så bliver det pludseligt meget svært at tage imod sandheden.

Som Jesus siger i Matt 19,24: ”Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.” Hvis du først har skabt dig en eksklusiv identitet, som i dette vers er en rig mand, så koster det dig alt at omvende dig, fordi alt du før var optaget af var rigdom.

Hvis det du ønsker er en tilføjelse til din rigdom, så er det en umulig mission, for så ville det ikke være en omvendelse, men en tilføjelse. Så ville dåben eller troen ikke være livsforvandlende, men en justering. Omvendelsen er ikke umulig, men den er en omvendelse, der sætter Gud først.

Johannes Døbers dåb var en renselse, en bekendelse og en omvendelse henimod Ham, som alene giver frelsen. Troen på Jesus er en åbenbaring om, at du er et menneske skabt af Gud, at det du gør har et evighedsperspektiv.

Lad os denne fjerde søndag i advent, hvor vi er i forventning, reflektere over vores formål og identitet i ham.

Ham som vi juleaften fejrer kom til verden, som gav sig selv for os og sejrede på Golgata.
Lad os derefter finde vores formål i vores virkelighed, udsendt som hans efterfølgere, om det er som direktør for Microsoft, flaskedreng i Netto, sygeplejerske på Hvidovre Hospital, som en god ven eller næste. Du er udsendt og dit formål er at lykkes, der hvor du er som Guds barn.

Søndagens tekst: Joh. 3, 25-36

Johannes Døberens sidste vidnesbyrd

25 En dag kom Johannes’ disciple i diskussion med en af de jødiske ledere om, hvem der havde ret til at døbe.
26 Efter diskussionen kom disciplene hen til Johannes og sagde: »Mester, den mand, som kom til dig øst for Jordanfloden, og som du har fortalt om, han døber også, og nu går alle folk over til ham!«
27 Johannes svarede: »Det er Gud, der giver hver enkelt af os vores særlige opgave.
28 I har jo selv hørt mig sige, at jeg ikke er Messias, men jeg blev udsendt for at bane vejen for ham.
29 Bruden tilhører brudgommen – men brudgommens ven, der står og venter på at høre brudgommens stemme, bliver glad, når han hører ham. Derfor glæder jeg mig af hele mit hjerte over det, som nu sker.
30 Hans betydning vil blive større og større, min vil blive mindre og mindre.«

Tro fører til liv
– ulydighed fører til dom
31 Han, som er kommet ovenfra, står over alt og alle, men de, som kommer fra denne verden, hører denne verden til og er optaget af det, som hører denne verden til. Han, som er kommet fra Himlen, står over alt.
32 Han fortæller om det, han selv har set og hørt, og alligevel vil næsten ingen tro ham.
33 Men enhver, som er kommet til tro på hans ord, kan skrive under på, at Gud taler sandt.
34 Han, som Gud har sendt, taler Guds ord, for Gud giver ham af sin Ånd uden begrænsning.
35 Faderen elsker Sønnen og har overgivet alt i hans hænder.
36 Alle, der tror på Sønnen, har evigt liv, men de, der ikke adlyder ham, får ikke del i det liv. De forbliver under Guds dom.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk