Venstre sidebanner eksempel

Jesus udfordrer tidsånden

Af Jeppe Sarkez Möglich. Cand. theol. Lokationspræst i KBH. Frikirke, Valby

I dagens tekst helbreder Jesus en syg mand, der med et slidt og efterhånden spinkelt håb ligger ved Betesda dam.

En dam, der altså efter sigende til tider blev transformeret til et helligt sted, hvor man ved den blotte berøring af vandet kunne blive rask. Som teksten illustrerer, så går det jo sådan, at når man har et sted, der kan helbrede dig for enhver skavank af fysisk karakter, så bliver det et velbesøgt sted. Der må således have været propfyldt af mennesker, der har haft et velnæret håb om at blive raske.

Et sådant sted strider jo selvfølgelig i vor tid imod al sund fornuft. Dog beskriver Johannes det som en selvfølge. Han går rent deskriptivt til værks og fremlægger det blot, som det var. Det er i denne fortælling en del af bagtæppet. Det er så at sige en del af kulissen. Det er scenen.

Og så er der det spidsfindige ved det hele, at man ikke ved, hvornår vandet kommer til at bevæge sig, men blot at det en gang imellem gør det. Og det bliver endnu mere spidsfindigt af, at det kun er den første, der får dyppet tæerne i vandet, som bliver rask.

Hvad er meningen med det? Det vil jo være den mindst syge, af de syge, eller den der er syg på den rette måde; eller den med de rette kontakter, der vil komme i vandet først, og derved blive rask. Er det nåde? Det er et mysterium.

Gud opsøger os

I fortællingen møder vi manden, der har ligget der i lang tid, måske alle de 38 år, han har været syg. Han er fanget i en magtesløs position, hvor han har brug for et andet menneskes nåde for at nå ned i vandet først. Han kan umuligt nå derned uden hjælp, for han er for langsom i egen kraft.

Hans liv er knyttet til den samme sandhed som dem omkring ham: at hvis han skal blive rask, så skal han være den første i vandet. Han skal være den hurtigste, han skal have de rette venner, og så skal han gribe chancen med det samme den opstår. Han skal positionere sig selv til at opnå succes.

Da Jesus ankommer til manden, så ændrer forløbet og fortællingen sig markant. Jesus er svaret på, om Gud rent faktisk interesserer sig for sin skabning. Igennem Jesus tydeliggøres det, at Gud er interesseret og dybt engageret. Ligesom ved udvandringen af Egypten, så ser vi her det samme initiativ: at Gud opsøger mennesket og skaber en udvej fra en ellers helt og aldeles håbløs situation.

Et nyt grundlag

I evangelierne læser vi gang på gang om, hvordan Jesus udfordrer tidsånden, dvs. folks måde at tænke på. Det gør han også i dag, når han kalder os til at følge ham.

Gud gør ikke altid det, vi vil have, på den måde vi ønsker det – og det er godt, for Gud er Gud. I stedet for at acceptere, leve ud fra og under de præmisser, som vi kender fra kulturen: de præmisser der fortæller dig, at du konstant skal holde dig til; gribe chancen når den opstår, ellers forsvinder den. De præmisser der konstant minder dig om, at du ikke er god nok og derfor må prøve lidt hårdere og være lidt bedre. I stedet for de præmisser som grundlag og bagage, kommer Jesus med et nyt grundlag.

”Rejs dig, tag din båre og gå”. Rejs dig fra din venteposition, det er ikke dér, du skal bruge dit liv. Tag båren med som repræsenterer dine skavanker, din brudthed og gå – følg ham. Vi skal ikke vente, til vi er perfekte hele mennesker, men han kalder dig til at følge ham nu i al din brudthed.

Jesus bringer sin fornyelse både til manden, der bliver helbredt på en måde, han aldrig havde forventet – han havde sat sin lid til dammen, da det var muligheden for helbredelse. Og Jesus udfordrer jødernes syn på, hvem Gud er, og hvad Han gør. Jesus bryder med forventningen og bringer fornyelse. Jesus udfordrede tidsånden dengang, og han gør det samme i dag.

Han kalder dig til at følge ham. Til ikke at blive lullet i søvn af tidens trummerum, men til at stå op, tage din bagage, som ikke længere skal definere dig og følge ham.

Søndagens tekst: Joh.: 5, 1-15

Flere mirakler i Jerusalem

1 Senere tog Jesus igen til Jerusalem for at deltage i en af jødernes højtider.

2 Inde i byen, i nærheden af Fåreporten, var der en dam, som var omgivet af fem søjlegange. Den hed Betesda på hebraisk.

3 Dér lå der en mængde syge, blinde, lamme og forkrøblede mennesker. De lå og ventede på, at vandet skulle komme i bevægelse.

4 En Herrens engel kom nemlig nu og da ned og satte vandet i bevægelse, og den, som derefter først steg ned i det, blev helbredt, lige meget hvad han fejlede.

5 En af dem, der lå ved dammen, havde været lam i 38 år.

6 Da Jesus så ham og var klar over, at han havde været syg længe, spurgte han: „Vil du være rask?”

7 Den syge mand svarede: „Mester, jeg har ingen til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet kommer i bevægelse. Når jeg prøver at slæbe mig derhen, er der altid en anden, der kommer først.”

8 Jesus sagde til ham: „Rejs dig op, rul din sovemåtte sammen og gå på dine ben!”

9 Straks blev manden helbredt. Han rullede måtten sammen og begyndte at gå omkring. Men da det var sabbat den dag, 10 irettesatte de jødiske ledere manden, der var blevet rask. „Du må ikke bære din sovemåtte! Det er jo sabbat.”

11 „Jamen, den mand, der helbredte mig, sagde, at jeg skulle tage min måtte og gå!”

12 „Hvem var det, der sagde det?” spurgte de.

13 Det vidste manden ikke, og Jesus var forsvundet i folkemængden.

14 Senere fandt Jesus ham på tempelpladsen. „Nu er du rask,” sagde han, „lev ikke mere i synd, så du ikke bliver ramt af noget endnu værre.”

15 Så gik manden hen til de jødiske ledere og fortalte dem, at det var Jesus, der havde helbredt ham.

Teksten er fra bibelen på hverdagsdansk