Gud bevare kongen

Dronning Elizabeths død og weekendens udsendelser fra både det britiske og det danske kongehus har optaget folk i mange lande. Der blev udtrykt stor kærlighed til begge dronningerne, og sjældent har så mange toppolitikere, kirkefolk og lægfolk, høje og lave, talt offentligt om Gud, som da Charles III blev udnævnt og udråbt som konge.

De mange traditioner i det britiske kongehus er både pompøse og inspirerende. Vi har nu for første gang i over 70 år set, hvordan en konge bliver udnævnt. Den dag, da Dronning Elisabeth II døde, overgik tronen med det samme til kronprinsen.

Men først to dage senere blev han officielt udråbt som Kong Charles III efter et møde i det såkaldte tiltrædelsesråd, som bestod af udvalgte repræsentanter for det britiske samfund, fx parlamentsmedlemmer, højtstående embedsmænd og Londons borgmester.

Det var fascinerende at se de mange prominente folk erklære ”Gud bevare kongen” – og høre ham blive udråbt som ”konge af Guds nåde og troens forsvarer”.

Selv aflagde den nye konge et løfte og en ed, hvori han blandt andet lovede at beskytte den anglikanske kirke: ”Jeg, Kong Charles III ved Guds nåde fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og af mine andre riger og territorier, konge, troens forsvarer, lover og sværger trofast, at jeg ukrænkeligt vil opretholde og bevare den sande protestantiske religion.”

Den lange erklæring, som kan læses i sin oprindelige ordlyd på The Privy Council Office’s hjemmeside, slutter med ordene: ”Så hjælpe mig Gud”. Både det britiske underhus og adskillige toppolitikere svor lørdag troskab til Kong Charles og udtalte et ”Gud bevare Kongen”. Blandt dem var oppositionslederen, Keir Starmer fra partiet Labour og den nye konservative premierminister, Liz Truss, som havde mødt Dronning Elizabeth bare to dage før hendes død.

Nationalhymnen God Save the Queen fra Dronning Elizabeths regeringstid blev straks ændret til God Save the King, ”Gud bevare kongen”. I tredje strofe udtrykkes ønsket og bønnen om, at kongen må få rige gaver fra Gud, regere længe, forsvare lovene og altid give folket grund til at synge med både hjerte og mund et ”Gud bevare kongen”.

Dronning Elizabeth har et smukt eftermæle som en pligtopfyldende og troende monark, der også har været med til at præge den danske dronning. Generelt har de europæiske kongehuse en lang tradition for at hylde den kristne tro, men i flere lande har det vist sig, at de kongelige forældres – eller måske især mødrenes – tro ikke altid kan ses i tronfølgernes liv.

Dronning Margrethe har ved mange lejligheder fortalt, at hun fik et åndeligt gennembrud netop i forbindelse med tronskiftet, da hun efter Kong Frederik 9. død fik overdraget ansvaret som regent. Selv om hun var født og opdraget til denne opgave, fik erkendelsen af det store ansvar hende til at søge hjælp hos Kongernes Konge.

Også Elizabeth II erkendte sit behov for Guds hjælp. Hun talte allerede på sin 21 års fødselsdag gennem radioen til sine kommende undersåtter, hvor hun lovede at vie sit liv til tjenesten for dem, idet hun bad om Guds hjælp og folkets støtte.
Der er god grund til at bede om, at alle ledere og rollemodeller, også de yngre kongelige, må kende Gud og ære ham, som det udtrykkes af Paulus i 1.Timoteusbrev 2:

”Derfor understreger jeg vigtigheden af at bede for alle mennesker, påkalde Guds hjælp, gå i inderlig forbøn for hinanden og sige tak til Gud. Bed specielt for konger og alle i ledende stillinger, så vi kan leve et fredeligt og stilfærdigt liv med en værdighed, som ærer Gud.”