Venstre sidebanner eksempel

Så er TURBO’en slået til

Omkring 200 friske forventningsfulde deltagere blev mødt med PingvinMix og varm velkomst på Rønde Høj- og Efterskole fredag aften, da KFUM arrangerede TURBO.

Det er utroligt, hvad der kan bruges som instrumenter Foto: Jakob Hausgaard Lyngs

KFUM og KFUKs kursus TURBO blev i år afviklet for tredje gang den 17. -19. november 2006.
Kurset henvender sig til alle fra 13 år og opefter.
Aftenens åbnings-events stod på det blå eller det røde valg.

Ten Sing Norway sluttede fredag aften af, med et brag af et show!
Foto: Jakob Hausgaard Lyngs

Rødt for et musikalsk, dynamisk energiboost med højt humør.
Beviset på, at en fejebakke og en murerbalje kan frembringe rytmer, der sender en stemning af afrikanske trommerytmer frem i selv den mest umusikalske dansker, blev leveret i fin stil af makkerparret Glüsing og Svenning.

Blåt for en leg om mødet mellem to kulturer. Hvordan opleves indforståede traditioner og skikke af ”turister”, der ikke taler samme ”sprog”?

Der kastes med kristne håndtegn i stor stil
Foto: Jakob Hausgaard Lyngs

For de indfødte er et håndtegn det naturligste i verden, for den fremmede er det tosset volapyk. For kirkegængeren er det at rejse sig under velsignelsen den naturligste ting i verden, for den kirkefremmede er det underligt og sært.
Erik Villy Rasmussens sjove integrationsleg bragte smil frem – og lidt til eftertanken.
Dermed er Turbo sparket i gang med manér, og kurserne kører for fuld skrue.