Sjældent bevægende
Norges måske bedste kor, SKRUK, har brudt nyt musikalsk land. De har arbejdet med folkemusik fra Rusland, Aserbadjan, Latinamerika og med palæstinensisk musik. Hele vejen med høj kvalitet.
På denne 23. plade fra koret SKRUK med dirigenten Per Oddvar Hildre har de næsten overgået sig selv. Pudsigt nok, hvor traditionelle missionshus-salmer bliver løftet op og frem i nye arrangementer. Coveret antyder skånsom salmevask. Jazz møder korklang uden at blive til et cirkus og hopsasa. For det kunne godt være for konstrueret og påtaget, men i stedet flyder musikken mægtig og andægtig af sted. Årsag: at musikerne ved, hvad fingerspitzgefühl er. Og SKRUK har som altid en lækker klang, som både er dyb, stille, stærk og mild.
Den specielle SKRUK-klang er opøvet gennem 30 år kendetegnet ved en fantastisk fraserings- og intonationsteknik og et unikt arbejde med klang. Selvom de er så professionelle, kan man ikke lade være med at snurre rundt og bare suge det hele til sig. Guds kirkes grund alene, Altid frejdig, Jesus det eneste og mange flere skønne sange varmer og berører.
Koret fremstår helt fantastisk og homogent med en gennemført korklang, uanset om det er i de stille numre som Nærmere Gu til dig, eller når Han skal åbne perleporten trykkes af for fulde New Orleans-gardiner. De får den fantastisk dejlige Frelsens Hær-sang helt op på beatet. Aldrig har jeg da hørt den på den måde før. Wauv!!
Cden eksploderer i nogle klimaks, som viser, at både kor og musikere behersker yderpunkterne. Salmer, vi har hørt så mange gange, får ny alvor, og vi betages og besnæres.
Særklasse, ærlighed og dog en ung, ren og fuldført klang.
Henrik Nordborg
