Unge i Odense satser på bredt netværk

Den 26. januar samles unge kristne fra fri- og folkekirke i Odense for at skabe netværk gennem lovsang, inspiration og fællesskab. Arrangementet kaldes Link.- Link har til formål at skabe rammerne for et tværkirkeligt netværk blandt unge kristne i Odense. Dette ønsker vi at gøre ved at samles på tværs af kirkerne, frikirkelige som folkekirkelige, for at være sammen med Gud og hinanden gennem lovsang, inspiration og fællesskab, skriver folkene bag initiativet i deres pr-materiale.
– Vores ønske er, at aftenerne vil være med til at styrke forholdet mellem de unge på tværs af kirkerne, hedder det videre.
Bag Link står unge fra Baptistkirken, Kristent Fællesskab, Apostolsk Kirke, Pinsekirken og folkekirken.
-Domino