Fra sygdom Til sundhed
Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt,
medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert.
Orla Lindskov Christensen,
Anne Maries Vej 16,
9000 Aalborg
Spørgsmål:
Hvad sker der, når vi dør?
Kære Orla Lindskov
I det seneste har jeg tænkt meget på, hvad der sker med mig i tiden fra min død, indtil den dag opstandelsen sker. Jeg har læst 1. Kor. 15; 1. Peter 3, 18-22; 1. Thess. 4, 13-18, samt tænkt på de ord, Jesus sagde på korset: I dag skal du være med mig i Paradiset. I relation til den åbenbaring, du har fået om evigheden, vil jeg gerne spørge dig, om du har nogle tanker, – måske åbenbaring herom, som du vil dele med mig. Vil Gud på samme måde som nu leve i mig, eller i hvert fald have fællesskab med mig på en eller anden måde?
Kærlig hilsen
Den Spørgende
Svar:
Ingen forstår, hvad
dødens forbi betyder
Kære Spørgende
Ja, jeg har nogle tanker om emnet; men de baserer sig på Bibelens undervisning om emnet.
Lad mig med det samme sige, at der er mange kristne, der forestiller sig, at de ved deres død med det samme går hjem til Gud, til Paradiset, hvilket, som du nævner, kan forstås ud fra Jesu ord på korset til røveren: – I dag skal du være med mig i Paradiset.
Der er også nogle, der ud fra tanken om sjælens udødelighed har forskellige forestillinger om en mellemtilstand mellem døden og det evige liv eller mellem døden og dommen. Man mener, at man her har en eller anden form for bevidsthedsliv, at man er i en skærsild (den katolske lære) med mulighed for en videre udvikling. En tanke, man i øvrigt også finder i andre religiøse retninger end den kristne.
Den gamle, lutherske kirkelære interesserede sig ikke meget for denne mellemtilstand, og vi må indrømme, at det Ny Testamente siger ikke noget tydeligt om emnet.
Men vi må tilstå, at ingen af os til fulde forstår, hvad dødens radikale forbi betyder. Er vi totalt uden bevidsthed eller udslettet indtil dommens eller opstandelsens dag?
Er døden det samme som ikke-væren? – En form for drømmeløs søvn? – Eller opleves døden mere eller mindre bevidst af os? – At det sidste er tilfældet, kunne Jesu ord i Mattæusev. kap. 10, vers 28 tyde på. Her taler han om dem, der kan slå legemet ihjel, men ikke sjælen. Ligeledes lignelsen om den rige mand og Lazarus (Johannesev. kap. 8, vers 51), og Jesu ord om, at den, som tror på ham, i al evighed ikke skal se døden, men skal leve, om han end dør, ( Johannesev. kap. 11, vers 25). Begge disse steder peger i samme retning. Ikke fordi sjælen i sig selv lever videre, som om intet var hændt, sådan som de gamle grækere mente, men fordi Gud gør det under, at gemme den sjæl hos sig, som har troet på Guds søns navn. Tænk her blot på Kolossenserbrevet kap. 3, vers 3: – Jeres liv er skjult med Kristus i Gud.
Det Nye Testamente bruger også udtrykket, at de døde sover. Det bruger udtrykket de hensovede. Dette fortæller os ikke alene, at døden er som søvnen, altså kun for en tid. Det fortæller os også, at de døde er til, dvs. de døde lever. Søvn er jo nemlig også en form for liv.
For mig er det helt afgørende, at den kristne tro indeholder en tro på et liv efter døden. Eller vi kunne også sige: et liv på trods af døden.
Opstandelsen, dvs. Guds nyskabelse af os, er hverken mere eller mindre utrolig end den skabelse, som er gået forud for det liv, vi har nu. Skabelse er et stærkt ord om opstandelsen. Men det Nye Testamente bruger ordet om frelsen ved troen på Jesus Kristus, i Efeserbrevet kap. 2, vers 10 og kap. 2, vers 15.
Men alt dette vil vi aldrig kunne forstå med vores forstand, og når du spørger, hvad der sker med dig fra din død indtil den dag, hvor opstandelsen sker, eller vel snarere også, hvor du opholder dig, så må jeg svare med ordene fra Kolossenserbrevets kap. 3, vers 3: Skjult med Kristus i Gud. – Hvordan det er at være der, er nok ufatteligt for vores menneskelige forstand. Men ét ved jeg: – det er et godt sted at være.
Venlig hilsen
Orla Lindskov
Spørgsmål:
Kan ikke få
forbindelse med Gud
Hr. Orla Lindskov
Jeg er overhovedet ikke religiøs; men mærkeligt nok snublede jeg over et nummer af Udfordringen, hvor jeg især bed mærke i din Brevkasse. Den handlede meget om bøn eller forbøn, og det lød til, at der var mennesker, der havde oplevet bemærkelsesværdige resultater med deres helbred på grund af bøn eller forbøn. Det kunne jeg også godt have brug for. Jeg må dog tilstå, at jeg har også prøvet at bede. Men det er en kendsgerning, at jeg har ikke kunnet få forbindelse med Gud. Han hører nok ikke efter, når det er mig, der beder eller hvad?
Venlig hilsen fra
Ham uden forbindelse
Svar:
Gud kommer dig altid
til hjælp, når du beder
Kære ven
Du har ret i, at en af de almindeligste indvendinger mod kristendommen er den, at det ikke nytter at bede. Man siger, at der er ingen, der hører vores bønner, og at der er mange, der har tigget Gud om hjælp, uden at det har hjulpet det mindste. Der er derfor mange mennesker, der holder på, at det ikke nytter at bede. Men vi må ikke være blinde for, at der er tusinder og atter tusinder, der siger det stik modsatte, nemlig at Gud svarede på deres bøn.
Hvem af de to parter har så ret?
I alle andre spørgsmål vil man holde på, at de sagkyndige, dvs. de mennesker, der dagligt beskæftiger sig med en bestemt ting, har bedre forstand på en ting end de, der sjældent eller aldrig beskæftiger sig med den. Og når det så drejer sig om bøn, så må det være de bedende mennesker, der er de sagkyndige. Deres ord må logisk nok veje mere til end deres, der ikke kender til at bede.
Kære ven, når du siger, at Gud ikke hører din bøn, mener du så ikke, at han ikke opfyldte den. Her er nemlig det første, du skal forstå. Der er forskel mellem at høre bøn og så at opfylde den. Gud kommer dig altid til hjælp, når du beder, også selv om han ikke opfylder din bøn efter den måde, du selv havde tænkt.
Selv om du henter et nej hos Gud, derfor er din bøn ikke forgæves. Bøn er nemlig den mest effektive åndelige handling, man kan foretage. Bøn er en aktiv tilkendegivelse af, at man tror på Guds nærvær. Når vi beder til Gud, bør det ikke være for at tigge og plage om, at han skal give os noget bestemt. Vi må godt fortælle ham om alle vores ønsker. Men vi skal have tillid til, at når vi beder til ham, vil han vise vejen og give svaret på hans måde og til hans tid. Og selv om vi tilsyneladende ikke får bønnesvar, så giver Gud os altid bønhørelse. Jeg synes, at du skulle prøve at gå til et møde med forbøn. Jeg tror, at det ville blive en rigtig god oplevelse for dig.
Venlig hilsen Orla Lindskov
Min oplevelse:
Kære Orla L. C.
Først vil jeg takke dig for salvedugen, og fordi du beder for mig. Jeg har gået med salvedugen i min lomme og sovet med den, siden jeg fik den.
Her for en uge siden, hvor jeg stod i mine egne tanker og søgte Guds beskyttelse omkring mig, følte jeg pludseligt, at noget ligesom omsluttede mig, gik ind i mig. Det var så rart og fredfyldt.
Der er ikke mange omkring mig, som jeg tør fortælle dette til. De kunne jo tro, at jeg var sær.
Jeg har stadig op- og nedture og stadig svært ved at tilgive min mor; men jeg arbejder på det.
Jeg sender nu salvedugen til dig til fornyet salving og bøn trods det, at jeg har svært ved at undvære den. Du må meget gerne bringe mit brev i din Brevkasse. Indtil nu: Tak for din hjælp.
Kærlig hilsen Anne-Marie
