Lev livet nu!!

Sådan sang Dodo and the Dodos for alle dem, der levede eller overvejede at gøre det og gad at høre på, dengang i 80’erne. Temaet – altså det med at leve – er lige så aktuelt som dengang, og mange ser det som den mest naturlige del af selve Livet. Men er det nu også en garanti?I et foredrag for et par uger siden brugte jeg sætningen: ”Det er ikke mængden af år i dit liv der tæller, men mængden af liv i dine år”. Efterfølgende skrev en opmærksom tilhører en mindst lige så vis sætning til mig: ”Døden er mere universel end livet. Alle dør, men ikke alle lever”.
Der er nogen, der har det ene mål i livet, at de bare skal blive rigtig gamle og helst ikke dø alt for smerteligt, men jo ældre jeg selv er blevet, har jeg fundet ud af, at det egentlig er meget federe at have den målsætning, at jeg vil sørge for at Leve de år, jeg får. Alt for mange risikerer for nemt at få et liv, hvor det primært handler om at overleve.

Måske synes du, at dit liv er mindre værd, og hverdagen er derfor en kamp. Det kan også være, du føler dig kvalt i andres forventninger, noget der ikke bliver mindre af med alderen. Du skal have gode karakterer, den rigtige kæreste, det rigtige tøj, den rigtige lejlighed, villa eller vovhund og du skal mindst have to velskabte katalogkønne børn, som kan klare en nakkefoldscanning uden at blive kasseret. Værsåligegod og overlev i det!!

Det betyder jo ikke nødvendigvis så, at du skal lege Rasmus Modsat og forsage alt det ’onde’, og gøre det stik modsatte af, hvad alle forventer. Jeg tror på, at det at Leve Livet sagtens kan foregå i din hverdag, og måske er det faktisk vigtigst, at vi er i stand til at leve dér. Alle og enhver kan kaste sig ud med en faldskærm eller en elastik bagi og mærke livet. Kunsten er at søge livet på en kold, kedelig, ensom aften i februar.

I lørdags var jeg til 100-års fødselsdag. Min fars moster blev simpelthen 100 år gammel. Hun er næsten fra før det forrige århundrede, lige omkring den tid hvor jorden først lige var ved at blive rund. Jeg var dybt fascineret af at sidde der og høre andre fortælle om, hvordan hun havde præsteret at Leve i 100 år og ikke bare overleve. Hun havde i 100 år været noget specielt for en stor flok af mennesker, og i en alder af 100 var hun det stadig.
Min far blev 50 år gammel, inden han døde, og min himmelske far blev kun 33 år gammel. Jeg selv er 29 år, og jeg ved ikke om jeg har 4, 21 eller 71 år igen – men jeg ved, at det vigtigste er at Leve Livet, mens jeg har det. Jeg håber bare, at jeg vil tænke lige så klart, hvis det en dag er mig, der fylder 100!!

”Og til slut: Lev alle i enighed, og vis medfølelse, broderkærlighed, barmhjertighed og ydmyghed”. (1. Pet 3,8)