Om ikke at svigte livet

Villa, Volvo og Vovse. Ma-terialismens prosaiske modstykke til treenigheden, kunne man måske sige. Millioner af mennesker verden over ser dén vej og drømmer de drømme. Alle vil de have succes. Et godt ægteskab. Gode børn. Gode karrierer. Baptist-præsten John Piper fremhæver imidlertid i denne bog, at denne ambition dybest set er tom, at den er spild af tid – og dermed spild af  livet selv.  Han kalder det en tragedie under udvikling. Hans bog er et manende opråb, der lægger ud med erindringsbilleder fra barndommen og fører frem til det punkt, hvor han selv må vælge præstegerningen.

Skabt til Guds ære

Og den efterfølgende erkendelse: at vi er skabt til Guds ære, og at et  liv, der ikke leves med dét som udgangspunkt, er et forspildt liv. „Et korscentreret, korsophøjende, korsgennemtrængt liv er det eneste liv, der ophøjer Gud“; det eneste alternativ.

En bog om Kristus-glæde

Glæde i Kristus, glæde i livet. „For mig er livet Kristus“, skriver Paulus (Fil. 1,21). De ord kunne også være John Pipers, hans overskrift.
Dette er en bog om Kristus-glæde. At den vil egne sig til studiekredse, er oplagt.
På hjemmesiden www. desiringgod.org er der gode forslag til læse-vejledning.

John Piper:
Spild ikke livet
192 sider • 195 kr.
Credo