Bogtema
Princippet om at så før man høster

God hjælp til et liv med Guds velsignelse i ny bog af Oral Roberts.

“Jeg ville have givet alt for at have haft en bog som denne, da jeg begyndte min tjeneste.”

Oral Roberts giver i bogen sine værdifulde erfaringer fra sig.

Sådan beskriver Oral Roberts selv formålet med sin bog. Han vil hjælpe andre kristne, som ønsker at tjene Gud. I stedet for at vi også skal begå alle fejlene og famle os frem, kan vi her få en erfaren Guds mands råd.
Han skriver f.eks. om, hvordan han opdagede, at Gud helbreder. Og hvordan forkyndelse skal knyttes til tegn og undervisning for at have virkelig effekt. Hvordan han selv fandt sit kald og formålet med sit liv. Hvordan han lærte at stole på Gud, også i økonomiske spørgsmål. Hvorfor han besluttede at være ægte, når han prædikede. Om at søge Gud som direkte kilde – frem for menneskers teologiske meninger. Hvordan han besluttede at vente på Gud, før han begav sig ud i noget nyt. Ja endda om, hvordan Gud hjalp ham med at finde en hustru og få ægteskabet til at fungere.

Grundlagde universitet

Og Oral Roberts er ikke hvem som helst. Han har grundlagt et stort universitet, ORU i Oklahoma, hvor man specielt fokuserer på at kombinere videnskab med åndelige erfaringer – f.eks. almindelig lægevidenskab i forhold til overnaturlig helbredelse.
Oral Roberts er selv en af de store pionerer indenfor helbredelsestjenesten. Mens man endnu i de fleste kirker troede, at overnaturlig helbredelse var noget, der ophørte ved Jesu himmelfart, da praktiserede Roberts at bede for syge, og tusinder blev helbredt på store møder. Han rejste med et mødetelt med plads til 10.000 mennesker, og han var den første, der inviterede et tv-hold til at optage helbredelserne, hvorefter de blev vist på amerikansk tv uge efter uge.

Modstand og kritik

Men naturligvis har han også mødt modstand, ikke mindst fra traditionelle og knapt så succesrige kirkeledere. Og han har da også begået fejltagelser, hvilket han åbent erkender.
Men ofte er sandheden blevet fordrejet i medierne. F.eks. har mange af os i Danmark hørt om, da han angiveligt skulle være gået op i sit bedetårn og have nægtet at komme ned, før der var indsamlet 8 mio. dollars. Derfor havde jeg også negative fordomme overfor manden, da jeg begyndte på bogen. Men sagens rette sammenhæng var helt anderledes og mere fornuftig. Men det er en historie for sig. Lad os se på den undervisning, vi alle kan bruge.

At så, før man kan høste

Da Oral var barn oplevede han en tornado, som lærte hele familien en lektie om, at man – selv når man har mistet alt – skal så en høst, før man kan høste.
Den fattige familie havde tilsået deres marker for næsten alle de penge, de havde. Så kom der en voldsom tornado, så de måtte søge i sikkerhedsrum under jorden. Da stormen var ovre, og de genså deres marker, var alt ødelagt. Stormen havde fejet de små planter væk. Alt var tabt for denne og mange andre familier. De havde ikke flere penge, og det var også for sent at så igen.

Så det lille, du har

Men Orals mor vidste råd. Hun var en lille indianerkvinde, men en åndelig kæmpe.
Hun fik børnene til at tømme deres sparebøsser, faderen til at give sin sidste 20 dollar-seddel og selv tømte hun sin køkkendåse for de sidste penge. Med kun ca. 100 dollars i alt tog de ind til kornhandlen og købte såsæd, selv om det egentlig var for sent at så nyt. Og kornhandleren forbarmede sig og gav dem mere såsæd, end de betalte for.
Så såede de sæden. Og ved et mirakel nåede den at komme hurtigt op og endte med at give en rigtig god høst. Og da mange andre landmænd havde opgivet at så igen, var priserne på høsten næsten fordoblet.
Denne oplevelse lærte Oral, at selv om man har “tabt alt”, så skal man alligevel så igen for at få en høst.

Hvis I giver, så vil jeg give

Princippet om, at man skal så, før man kan høste, har han levet sit liv efter.
Her har vi danske kristne meget at lære. Vi giver i sammenligning med de fattige kun en smule til Guds rige – hvad enten det er som kirkeskat eller til velgørende bidrag. Fra begyndelsen var det meningen, at Guds folk (dengang jøderne) skulle give tiende (10 pct.) af deres indtægt. Det kan vi læse om i Bibelen. Guds løfte var, at hvis de overholdt deres del af aftalen, så ville han sørge rigeligt for deres høst og deres øvrige forhold.
I den første kirke har man helt sikkert fortsat med at give tiende – men nu om dage bortforklares tienden ofte med, at det er noget fra Gamle Testamente, som vi ikke behøver følge. Eller – som én teolog så genialt fandt på: “Vi skal give hundrede.” – Altså give alt. Og så behøver man åbenbart ikke give tiende alligevel – eller?
Men selvfølgelig er der en velsignelse gemt til os, hvis vi giver tiende. Ja, hvis vi i det hele taget giver noget som helst. Og Oral Roberts vender den lige 180 grader, så det ikke handler om skyld og pligt: “At give er ikke en gæld, vi betaler, men en høst, vi sår.” Når vi giver, skal vi se det som en såsæd. Det, vi sår i Guds rige, vil vi få igen. Men sjældent direkte. Ofte af helt uventede kanaler.
Også her hjælper en personlig oplevelse til at forklare:

Man skal gøre det, man prædiker

Som ung præst var Oral så uheldig at få kald til en menighed, hvor der ikke hørte en bolig med. Han og familien måtte først bo 14 dage hos en anden familie, og derefter vidste de ikke, hvor de skulle være. Orals kone, Evelyn, meldte klart ud, at hvis han ikke kom tilbage fra bedemødet med et sted, hvor de kunne bo fast, så ville hun rejse hjem til sine forældre med børnene.
Oral talte derfor varmt for, at alle skulle give en skærv til, at menigheden kunne betale udbetalingen på en præstebolig. Men det gjorde åbenbart ikke indtryk – alle hørte blot modvilligt på kollekttalen. Indtil Roberts fik den indskydelse fra Gud, at han også selv skulle så noget for at kunne få en høst. Han trak derfor pungen op og ofrede selv sine sidste 100 dollars af månedslønnen.
Så kom der skub i offergaverne. Alle gav, så der var til udbetalingen på en præstebolig. Men da Oral glad kom hjem og fortalte det, måtte han jo indrømme, at han også selv havde givet deres sidste husholdningspenge.
Noget bekymrede gik de i seng, men blev vækket ved 4-tiden af en landmand, som var dybt berørt at budskabet om at “så, før man kan høste”. Han havde imidlertid ikke selv givet noget til bedemødet, for han sad i dyb gæld på grund af spekulation i aktier.
Men nu kom han med de sidste 400 dollars, som han ville så i Guds rige i håb om, at han så også selv kunne få en høst.
Og faktisk vendte situationen derefter for ham, så han blev en af de mest velstående landmænd på den egn. Gud holdt sit løfte.

Forvent en høst!

På den måde bliver det at give til Guds rige ikke en tung og sur pligt, men en mulighed for at se Gud gøre noget godt i andres liv. Og Roberts mener også, at vi kan og skal forvente selv at få en høst på den ene eller anden måde, når vi sår.
Der er mange andre gode eksempler på, hvordan han lærte at stole på Gud og leve efter guddommelige principper, så han ikke forblev en ubetydelig prædikant indenfor et snævert kirkesamfund, men blev en udvalgt mand, som Gud kunne bruge så mægtigt.

Se den usynlige!

Den lidt kryptiske titel på bogen ”Gør stadig det umulige” hentyder til Roberts valgsprog, at ”når du ser den usynlige, kan du gøre det umulige”. Og Roberts gør selv stadig det umulige, fordi han ser den usynlige Kristus.
Hemmeligheden i et kristenliv, hvor man kommer ud over de traditionelle idéer og menneskelige begrænsninger er altså, at man ser den usynlige. Dvs. at man får et møde med Jesus Kristus, som ganske vist nu er usynlig for os, men som kan vise sit nærvær og sin magt, når vi søger ham af hele hjertet.
At se den usynlige vil også sige, at man i alt regner med den usynliges indgreb og hjælp – sådan som han har lovet.

Vær seriøs med Gud!

En kristen – eller en kirke – som ikke regner med andet end det, man selv kan udrette, vil ikke udrette noget af betydning. Men den, der inviterer den usynlige Kristus til at være med i alle ting, vil opdage, “at han er til og lønner dem, der tror på ham”.
– Sæt mig på prøve, siger Herren. – Om jeg ikke overøser jer med velsignelse.
Denne bog er en spændende beretning om, at Gud holder ord, når vi holder vores del af aftalen. Når vi er seriøse i vores forhold til Gud. Når vi søger ham og hans velsignelse af hele hjertet.
Det er en af de mest hjælpsomme bøger, jeg har læst om at vandre med Gud – sådan helt konkret.

Oral Roberts: Gør stadig det umulige.
Forlaget Alstrup. 228 kr.