The bedst og Michael W. Smith

Der er egentlig ikke så meget at sige om denne plade. Ti af Michael W. Smiths største hist er blevet samlet på en plade.Vi kender lyden. Den er stor, sentimental og flot. Opsamlingspladen indeholder numre som. ”Secret Ambitions”, ”Cry for love” og mega hittet ”Friends” fra 2003.
På nummeret Friends medvirker både Mac Powell fra Third Day, Amy Grant og Steven Curtis Chapman.
Der er ikke nogen nye numre fra Michael på pladen, men alle de gode gamle er der.
Jeg er i tvivl om hvor meget salg der vil være i denne plade, da der som sagt ikke er noget nyt på den.
Men det skal siges at pladen er essensen af Michael W Smith. Og hvis man er den type der har alle hans cd’er men kun lige høre de to rigtig gode numre der er på hver plade, så køb denne cd for din nemheds skyld, så er du nemlig fri for at skifte cd. hele tiden…
Hvis du endnu ikke ejer en plade med Michael, så køb den her for her får du alt det gode samlet på en plade.
Selv om jeg ikke er fanatisk fan af Michael, så var denne plade et behageligt genhør, der vakte minder om en svunden tid.
Annika

Læs snart anmeldelsen af Michael W. Smith’s nye plade Stand