Debat

Dåb og tvang
Biskop Kjeld Holm skriver ”Ordet” i Kristeligt Dagblad Palmesøndag om Jesu indtog i Jerusalem. Mange interessante tanker – men Kjeld Holm kommer ikke ind på, at det var de religiøse ledere, der forførte folket til at få Jesus kors­fæstet..
Er det ikke det samme, vi oplever i dag, når biskop Søren Lodberg Hvas nu igen er ude med riven med forslag om, at alle sognepræster skal forpligtes til at døbe hvem som helst? – endog uden at præsten har krav på at få en snak med vedkommende! Hvad sker der den dag, unge arrangerer ”polterabend”, som skal begynde med dåb i kirken?
I øvrigt er det en kendt sag, at biskop Lodberg Hvas tror på ”alles frelse”, og så er dåben jo helt ligegyldig. Så var det jo heller ikke nødvendigt at afskedige sognepræst Bent Feldbæk Nielsen.
Hans Kristian Neerskov
Præst, forfatter
Postboks 161, Søborg

Et opråb til lederne i
Pinsekirken
Vi har rødder i Den Danske Pinsevækkelse, hvor vi bl.a. har modtaget undervisning på Pinsevækkelsens bibelskole i Elim.
Vi fik på skolen undervisning om, at den store skøge i Johannes Åbenbaring iflg. pinsebevægelsens lære var Den Romersk Katolske Kirke.
Nu ser vi til vores store forbavselse, at flere pinsemenigheder har samarbejde med den katolske kirke, og at nogle oveni købet igennem retræter /messer /kontemplativ bøn o.l. går ind under den katolske ånd og lære. Vi vil derfor gerne vide, hvem det nu er, at pinsekirken anser for at være den store skøge, nu når læren tilsyneladende er blevet ændret.
Ligeledes ville vi gerne vide, hvem Pinsekirken anser for at være de falske profeter /lærere, som Jesus advarer imod i de sidste tider. Vi går ud fra, at nådegaven til at bedømme ånder stadig er i brug i pinsekirken.
Anette og Rene Laursen
Ian og Wanja Armstrong
Elisabeth Bartroff
Kirsten Zimmermann
Nyker hovedgade 6
3700 Rønne

Lad dig ikke bedrage
Kristne kan ikke have dæmoner. Men de kan bedrages af læren om dæmoner.
Kristne kan ikke ”have” dæmoner. Det står intet sted i Bibelen. Men uvidenhed kan lukke op for bedrag. Og gennem bedraget kan djævelen få indpas. Ikke i den forstand, at den bedragede pludselig har en dæmon. Men at han tror han har en dæmon, skammer sig over det, frygter det og er dybt ulykkelig. Og så har han ikke bare sine problemer at kæmpe med. Nu er han også bundet af en løgn.
Den store fadæse i en falsk dæmonlære der vinder frem for tiden er sammenblandingen af synd og dæmonisk aktivitet. Fordi djævelen bragte synden ind i verden, slutter man baglæns og siger, at alle der synder ligger under for dæmonisk aktivitet. Hvornår er man så nogensinde fri af dæmoner, kan man spørge? Skal man så rende til udfrielse hver gang man tænker en forkert tanke? Det er horribelt!
Det værste er, at dæmonlæren fratager mennesket ansvaret for sine handlinger. Det er nu muligt at sige: Det var ikke mig, der gjorde det, det var en dæmon inde i mig. Jeg har ikke brug for omvendelse, helliggørelse og et disciplineret liv, jeg skal bare have alle dæmoner ud af mig hele tiden. Men sikke noget volapyk!
”Ved I da ikke”, siger Paulus til en menighed, hvor synden florerede, ”at jeres legemer er et tempel for Helligånden” (1. Kor. 6:19)? Det er argumentets præmis at den troende har Helligånden i sig. Derfor bør synden bekæmpes. Og det giver Helligånden kraft til. Det er ikke omvendt, at hvis vi synder, har vi pludselig en dæmon og trænger til udfrielse. Sådan!
Svend L. Madsen
Vestergade 1
6600 Vejen

Kristne
bliver løst
Jeg vil gerne modgå et læserbrev af Allan Kragelund Hansen, bragt i uge 12.
Det er Kristi legemes opgave at løse de bundne og sætte de plagede i frihed, især de af dem, som er af samme tro.
Det er derfor min glæde at kunne vidne om, at Herren Jesus har løst mange, som led af psykogen og endogen depression og angst. Troende, som før de fandt Herren dyrkede yoga og mediterede, blev psykotiske, hørte stemmer og var blevet ”svingdørs”-patienter på lukkede og åbne afdelinger.
Det er menighedens opgave som Kristi legeme at have medlidenhed og empati og søge disse søskendes frihed i Jesu navn.
Georg Marxen
Ellevej 7
4623 Lille Skensved

Synspunkt:
Tågedampe fra krudtbyen
I et interview med Gunni Bjørsted om hans nye bog ”I virkelighedens lys”, der blev bragt i Udfordringen nr. 9 den 2. marts i år, fremsætter han synspunkter om Israel og de sidste tider.
Han er præst for Missionsforbundet i Frederiksværk, men jeg tvivler stærkt på, at alle i kirken deler hans meninger – dertil har Missionsforbundet altid haft for godt et ry som en bibeltro menighed.
Han kalder sin bog ”I virkelighedens lys”; men jeg har sjældent set så mange virkelighedsfjerne, tågede påstande fremsat om Johannes Åbenbaring, som det sker i denne bog.
Det er ganske rigtigt, at Åbenbaringsbogens storslåede profetier om de sidste tider skal omgås med respekt og forsigtighed, men gennem tiderne er blevet misbrugt til mangt et nævenyttigt projekt. Misbrug afskaffer imidlertid ikke ret brug. Bibelens grundplan er helt klar, derfor samstemmer f. eks. tidsangivelserne i Åbenbaringen med profetien om de 70 åruger, der blev givet Daniel 600 år før (Dan. 9:24-27). Størstedelen af Johannes Åbenbaring er en detaljeret uddybning af den sidste 70. åruge, som her er inddelt i to halvdele på hver 1260 dage = 42 måneder = 3½ profetisk år med en begyndelse, en midterdel og en slutning.
Med den tilgang til Skriften kan Bjørsted naturligvis ikke længere fastholde synet på Israel som Guds redskab til verdens frelse:
Citat: Gud har ikke specielle kæledægger. Nogle læser Gamle Testamentes profetier om Israel, som om vi skal velsigne alt, hvad Israel gør. Men Gud siger til jødernes stamfader Abraham:” I dig skal alle jordens folkeslag velsignes.” Citat slut.
Jeg vil anbefale Bjørsted at spørge en hvilken som helst jøde, om han/hun føler sig som Guds kæledægge? At være Guds udvalgte redskab i en verden, der ligger i det onde, har været grufuldt for jøderne til alle tider. Gud har selv gang på gang tugtet sit folk og i oldtiden to gange sendt det i landflygtighed, men nu er genoprettelsens tider kommet for jøderne – først ved at de fysisk er genfødt i samme land med samme sprog og samme religion, hvilket aldrig før eller siden er sket med noget andet oldtidsfolk – og snart ved at de åndeligt genfødes på én eneste dag, når deres Messias kommer tilbage til Oliebjerget (som forudsagt af englen ved himmelfarten) for at redde sit folk i den 11. time – se Zakarias 12. Da opfyldes den missionsbefaling, som blev givet til jøder og først for alvor vil blive opfyldt af jøder, ”thi frelsen udgår fra jøderne”, som Jesus sagde. Det er i dette lys, Guds ord til Abraham skal ses: ”I dig skal alle jordens folkeslag velsignes” med den største af alle velsignelser: Evigt liv ved Jesus Kristus.
Lad mig i den forbindelse citere den tyske teolog Karl Barth: ”Kristenheden, som skylder jøderne alt, er indtil i dag blevet jøderne alt skyldig. Denne svigten er et af de bedrøveligste kapitler i kirkehistorien og udgør måske det dybeste sår på Kristi legeme.”
Uffe Nissen
Chr. Lehns Vænge 19
Odense N