Er konfirmationen vigtig?
Det er blevet sæson for konfirmationer! I løbet af de næste par måneder vil stort set alle 13-14 årige blive konfirmeret; men er konfirmationen overhovedet vigtig? Betyder den noget, eller er det bare fedt med en masse gaver?
Det ville vi her på Udfordringen gerne vide, og derfor har vi fået fat i et par eksperter.
Anne Miriam Bøytler blev konfirmeret den 1. april i år, og for hende var det en vigtig dag.
– For mig var konfirmations-dagen en vigtig dag; jeg har jo brugt et helt år på at få undervisning i, hvad det er, jeg siger ja til i konfirmationen.
Miriam blev konfirmeret i Brødremenighedens kirke i Christiansfeld, og det var hendes far, der konfirmerede hende. Men hvorfor valgte hun at blive konfirmeret?
– Jeg valgte at blive konfirmeret, fordi jeg tror på Gud. For mig var det vigtigt at bekræfte det ja til Gud, som mine forældre sagde for mig i dåben.
– Jeg mener ikke, at konfirmationen er relevant, hvis ikke man tror på Gud. Hele konfirmationen handler jo om at sige ja til Gud, og det kan man kun, hvis man tror på ham. Jeg synes, det er dumt kun at gøre det for gaverne.
Jens Arne Skjøtt er sognepræst i Ølsted, og han mener, det er vigtigt, at kirken bruger konfirmationsforberedelsen til at lære de unge om Gud og Jesus.
– Jeg har ikke nogen bestemt mening om, at det lige skal være, når de unge går i 7. klasse, men jeg mener, at hvis kirken vil overleve, må den gribe fat i de unge og fortælle dem om Jesus. Konfirmationen er en rigtig god anledning til at gribe fat i de unge.
Men det kan godt være, at kirken bliver nødt til at tænke nyt, også når det gælder undervisningen. Det vigtigste er, at vi når de unge med budskabet.
Konfirmandundervisningen har mange steder et blakket ry. Nogle præster bruger slet ikke Bibelen i undervisningen, men viser en masse film og spiller noget musik for eleverne. Andre sidder stadig og terper salmevers med eleverne – men hvad mener eleverne egentlig selv om undervisningen?
– Altså nu er det jo min egen far, der har undervist mig i konfirmandundervisning, så jeg skal jo passe på, hvad jeg siger, griner Miriam. Men jeg synes, vores undervisning har været rigtig god. Jeg har lært mange nye ting. Jeg synes især, jeg har lært noget om tilgivelse.
– Men jeg tror også, at der er mange steder, hvor undervisningen handler mere om alt muligt andet end om Gud og Jesus. Jeg er glad for at have fået en god undervisning, der har lært mig en masse om kristendommen.
Konfirmation betyder for mange en stor fest og masser af gaver, og det i kirken kan godt virke lidt sekundært; men hvordan oplever præsten sine konfirmander i kirken?
i Ølsted
– Det er ikke nogen hemmelighed, at det er festen, der betyder mest for konfirmanderne; men højtideligheden i kirken rør ved dem. Jeg konfirmerer mine konfirmander ved, at de knæler ved alteret, og så lægger jeg hænderne på dem, og der kan jeg mærke, at det rør dem. Jeg er overbevist om, at Gud griber ind, fortæller Jens Arne.
Vores ekspert, konfirmanden Miriam, fortæller, at noget af det bedste ved dagen var festen.
– Det bedste ved konfirmationen var faktisk det med, at det var mig, der blev holdt fest for. Det var bare rigtig dejligt, at hele familien samledes for at fejre det sammen med mig. Jeg blev konfirmeret i Brødremenighedens kirke i Christiansfeld. Vi var fire konfirmander i år, så der var god plads i kirken. Jeg synes, det er dejligt, at man kan invitere alle gæsterne med i kirken.
Hvad gør de andre kirker
Konfirmation er en tradition i Folkekirken. Men hvad gør de andre kirkesamfund:
I Missionsforbundet har man tradition for en overhøring, der på mange måder ligner den ved Folkekirke-konfirmantionen. De unge, der skal overhøres, går ligesom resten af deres klasse til undervisning i et helt år. Men selve overhøringen er meget anderledes end konfirmationen. Tit spiller de, der skal overhøres, en meget aktiv rolle i den festgudstjeneste, overhøringen er bygget op over. De unge medvirker fx ved at svare på spørgsmål, som præsten stiller dem om den undervisning, de har fået. Eller de holder et foredrag om et emne, de har arbejdet med. Nogle optræder med sang og drama, og andre laver noget helt andet.
Der er mange forsellige måder at gøre det på, men fælles for dem alle er, at der bagefter bliver holdt en fest for de unge.
Baptistkirken tilbyder de unge et undervisningsforløb, der svarer til Folkekirkens konfirmationsundervisning. Efter endt undervisningsforløb opfordres de unge til at tage stilling til, om de vil døbes.
Derfor er det også meget normalt, at rigtig mange unge lader sig døbe, når de er 13 – 14 år.
Mange vælger at markere dåben med en fest for den nærmeste familie.
Ellers er der i mange baptistfamilier tradition for, at man markerer 14-års fødselsdagen på en særlig måde.
Apostolsk kirke har tradition for at ungdomsvelsigne deres unge. Der bliver tilbudt undervisning, der minder om konfirmationsundervisning. De unge, der har gennemført undervisningen, blive velsignet sammen, og nogle familier holder en fest for de unge. Ellers er der også her tradition for at markere 14-års fødselsdagen på en særlig måde.
I Pinsekirken er der ikke nogen fast tradition for, hvad man gør; de fleste steder bliver der ikke gjort noget overhovedet. Andre steder tilbyder man undervisning, der minder om konfirmationsundervisningen.
Det er forskelligt fra kirke til kirke, men i stort set alle kirker er der et aktivt teenarbejde, og på den måde tager kirken hånd om teenagerne.
Der er i næsten alle pinsefamilier tradition for at markere 14-års fødselsdagen på en særlig måde.
I Den Katolske Kirke bliver de unge firmet. Firmelsen er et sakramente. Her bliver de unge salvet på panden. Det er biskoppen, der udfører Firmelsen.
