Vælg den indre vej den ydre vælger dig
Det er tid til fordybelse. Tag med Udfordringen til
præsteretræte i Sverige, og sid bl.a. ved Peter Halldorfs fødder i en lille mini-serie om den kristne mystik.Har du nogensinde haft lyst til at tage på retræte, men endnu ikke fået taget dig sammen?
Så følg Udfordringens udsendte til et slot i den svenske by Bjärka Säby udenfor Linköping, og sæt dig sammen med os ved Peter Halldorfs, Wilfrid Stinnisens og Owe Wiktröms fødder.
Eller rettere: Sæt dig godt til rette i lænestolen, hyg dig under dynen eller tag avisen med ud på terrassen, mens du læser denne førsteklasses undervisning som vi hørte den fra tidens populære kristne mystikere.
Den svenske pinsepræst Peter Halldorf, hvis retrætearbejde udspringer fra netop Bjärka Säby, indleder med emnet Vejen valgte dig, og du skal takke. Han taler roligt, mens han sidder i en lænestol i det storslåede bibliotek på Nya Slottet. Der er ca. 70 personer presset ind i det store smukke rum. Og vi lytter opmærksomt til undervisningen
– Vejen til Guds vilje er kortere end vi tror. Vi bekymrer os ofte om ting, der vedrører vores ydre liv. Planlægger store ydre forandringer i et forsøg på at komme tættere på Guds vilje, siger Peter Halldorf.
– I stedet burde vi være opmærksomme på det indre liv, vende blikket indad og lade vores hjerte forvandle, på samme måde som Guds søn lærte lydighed og bøjede sig under Guds vilje.
Der findes ingen høje og mærkværdige veje, som er helligere end andre. Det handler om at være i dit liv, præcis som det ser ud lige nu, og der tjene Gud og mennesker i kærlighed og trofasthed.
Vi åbner vores bibler og læser fra Hebræerbrevet kapitel 4, vers 14 til kapitel 5, vers14. Her står der bl.a.:
(4,15)For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vores skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting lige som vi, dog uden synd…(15,5) således gav heller ikke Kristus sig selv den ære, at være ypperstepræst, men det gjorde Gud, som sagde til ham: Du er min søn jeg har født dig i dag
(15,8) skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led…
Dag Hammarskjöld (tidligere generalsekretær i FN) modtog Nobels fredspris efter sin død i 1961, men hvad var det ved denne særegne person, der gjorde ham til en massernes mand?
– Fra hans egne optegnelser kunne man efter hans død se, at han havde et rigt indre liv. Det var det, der bar ham igennem livet. Det var der, hans styrke lå, pointerede Peter Halldorf.
Engang var Guds kald noget livsvarigt, noget som gjaldt resten af ens dage. I Peter Halldorfs bagland, pinsevækkelsen, kunne det fx dreje sig om ældstetjenesten. Men i dag er det ikke usædvanligt, at ældstebrødre holder op i tjenesten. Giver dette anledning til refleksion?, spurgte Peter Halldorf og fortsatte:
– Det er bemærkelsesværdigt, at et af nutidens menneskers største problemer er problemet at bestemme sig, at vælge. Mennesker helt op i 40-års alderen står i dag over for store afgørende livsvalg. De store livsvalg er ikke længere knyttet til ungdommen.
Men hvordan ved man, at man er kaldet af Gud?
– De gamle vækkelsesprædikanter sagde: Hvis du tror, Gud kalder dig, så prøv at være ligeglad det kan du nemlig ikke; hvis det virkelig er Gud, så vender det tilbage.
– Når Gud kalder, rækker hans nåde os en gulerod Helligånden drager os med noget, vi har lyst til.
Ofte har man en forestilling om, at et Guds kald vil sabotere alle ens egne drømme og ens egen vilje. Gud kalder mig sikkert til Grønland, for der vil jeg mindst af alt hen. Hvor kommer de tanker fra? Findes der nogen far, siger Jesus, som vil give sin søn en sten, når han beder om et brød? I som er forældre, tænk på jer selv, hvordan I har det med jeres børn!
under Guds vilje
Jamen er der ikke i mennesket en modstand mod at gøre Guds vilje og følge hans kald? Kan vi bare regne med, at det, Gud kalder os til at gøre, er noget, vi gerne vil?
– Modstanden fandtes også hos Guds Søn, men han bøjede sig under Guds vilje. Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil, sagde han i Mattæus-evangeliet kapitel 26, vers 39.
I Jesus selv foregik en viljernes kamp. Hans menneskelige vilje ønskede, at bægeret skulle gå ham forbi, men hans guddommelige vilje sejrede og sagde: Dog, ikke som jeg vil, men som du vil!
Sønnens vilje var i ét med Faderens, men Sønnen havde den menneskelige vilje som modstand, forklarede Peter Halldorf.
Vi kan stille de to spørgsmål: Hvad bøjer du dig under, og hvad bøjer dig?
– Det første handler om det, vi frivilligt vælger at bøje os under. Det andet handler om det, som tvinger os i knæ. Jesus valgte lydigheden, han blev ikke tvunget til at gøre Guds vilje.
Men hvad er det i Guds kald, som er svært at acceptere?
Det er ikke det, vi skal gøre, der er svært, men når vi synes, at der ikke sker noget:
– Når vi oplever følelsen af, at der ikke sker noget, får vi lyst til at gøre noget drastisk, ændre noget grundlæggende, tage ud i ørkenen, et eller andet. Men det er ikke den ydre vej, vi skal bekymre os om, men den indre den ydre vælger os!
Men hvad er hemmeligheden bag at gøre Guds vilje?
– Der findes ingen høje og mærkværdige veje, som er helligere end andre. Det handler om at være i dit liv – præcis som det ser ud lige nu, også med de ting du ikke bryder dig om – og leve i kærlighed og trofasthed.
Og så kom der ellers flere gode guldkorn fra Peter Halldorf:
– Der findes ikke noget større, end at leve dit liv lige nu, der hvor du er, men i kærlighed og trofasthed mod Gud og mennesker. Forvandlingen skal ikke ske i det ydre, men i det indre, og ved at hjertet forvandles, vil man leve i aktiv kærlighed. Vejen til Guds vilje er kortere, end vi tror!
– Gud vil betjene os lige der, endda igennem de ting, vi ikke bryder os om, endda igennem synden. Som Paulus sagde: Når synden bliver større, bliver nåden end mere overstrømmende rig. Gør det du gør, men lad dit hjerte forvandles. Gud tager sig af den ydre vej.
Åndens største gerning i et menneskes liv er, når mennesket bøjer sig under Guds vilje. Hverken som et: Jeg burde gøre, eller: Jeg bliver nødt til. Men som et: Jeg vil!
– Tag imod det liv, som er dit, og lad være med at ønske dig noget helt andet, fremholdt Peter Halldorf.
Han sluttede med et digt, Dag Hammerskjöld skrev et par måneder før sin død.
Græd hvis du kan
men klag ej.
Vejen valgte dig
og du skal takke.
Læs og sid i næste uge ved Wilfrid Stinnisens fødder.
