Helle forsker med sin pensel
Helle Noer har en kandidatgrad i biomedicin, men hun er også kunstner. Det lyder umiddelbart som to vidt forskellige verdener, men ikke for Helle. Begge dele handler om at finde ind til livets kerne og forstå de dybere sammenhænge.Helle Noer er skabt med en nysgerrighed efter at forstå livets sammenhænge.
Som 14-årig var hun en læsehest og ofte så begravet i en bog, at hendes mor i ren bekymring opfordrede hende til at få sig en hobby. Og som den læsehest Helle var, tog hun selvfølgelig på biblioteket og lånte nogle hobby-bøger. Blandt dem var en bog om at tegne.
I dag er Helle Noer 34 år. Læselysten er blevet til en kandidatgrad i biomedicin, og den kreative udfoldelse er ikke længere kun en hobby, men en seriøs hobby, som hun selv udtrykker det med et smil. Nu maler hun også og arbejder med billedkollager eller det, man populært ville kalde ikoner. Lysten til at male blev skudt i gang, da hun som 21-årig gik på den kreative linie på Indre Missions Bibelskole i Børkop.
Helle, som foretrækker at blive kaldt Noer, kan endnu ikke leve af sin kunst, så indimellem arbejder hun som fysikvikar på Sydvestjyllands Efterskole. Og siden 2005 har hun været ansat på halv tid hos Indre Mission som kreativ medarbejder. Et arbejde, hvor hun gennem møder og kreative workshops tager rundt og giver inspiration til lokale foreninger og menigheder om, hvordan man kan formidle det kristne budskab gennem visuel kunst.
Vil forstå det Gud
har skruet sammen
Hvorfor valgte du at studere biomedicin?
– Jeg vil gerne vide, hvordan det levende virker. Helt ned på celleniveau. Især det, som Gud har skruet sammen, er ret fascinerende, fordi vi aldrig finder bunden. Det erkender man hurtigt, når man arbejder med det. Man tænker: hold op hvor ved vi meget, og hold op, der er endnu mere vi ikke ved! Det lærer man ydmyghed af, siger Noer.
Og det kan måske undre nogen, at en kvinde med naturvidenskabelige interesser også er drevet af et behov for at udtrykke sig gennem kunst, men ifølge Noer er de to verdener på ingen måde uforenelige.
– Drivkraften i min kreativitet er også, at jeg gerne vil forstå ting. Jeg maler, fordi jeg gerne vil fastholde nogle sammenhænge. Jeg er drevet af et behov for at forklare Gud, og det kan jeg jo ikke. Men jeg kan indimellem få et glimt ind i Guds verden, og den vil jeg gerne fastholde og formidle videre til andre.
– Vi får jo aldrig som mennesker den store sammenhæng her. Men hver især erkender vi et stykke, og hvis vi deler det med hinanden, får vi et større billede. Det er som et puslespil, hvor vi hver især får en brik, og hvis vi sætter det sammen så…, forklarer Noer.
For Noer har den kreative udfoldelse været igennem nogle forskellige faser. I universitetsårene oplevede hun en træthedsperiode, fordi hun opdagede, at billederne manglede liv og dybde.
– Jeg er perfektionist. Og jeg tror, at det var en medvirkende årsag til, at jeg blev træt af at male. Jeg malede nemlig billedet helt dødt med min perfektionisme.
– Og jeg havde svært ved at give slip. Jeg ville helst kontrollere mine billeder – forfærdeligt meget, og det har billederne ikke så godt af. De bliver stive og kedelige. Det kan være teknisk perfekt, men være uden liv. Og det ser altså ikke godt ud, fotæller Noer.
Men i 2003 var Noer igen på et kreativt bibelkursus i Børkop, og det tændte en ny gnist i hende, som satte gang i en ny udvikling.
– Det var ikke decideret maleundervisning, vi fik på kurset. Det handlede mere om at have tid og rum til det. Jeg skulle blandt andet lære at have det sjovt og ikke tænke på, at der skulle komme noget andet ud af det, end at jeg havde det sjovt.
– Det passede godt til mig og min forskernatur. Jeg elsker at eksperimentere. Jeg vil gerne vide, hvordan ting virker og hvad der sker, hvis man gør sådan og sådan. Jeg er meget nysgerrig og vil på opdagelse.
– Derfor droppede jeg også at forske på det videnskabelige område, fordi miljøet hele tiden var præget af en hård konkurrencementalitet. Man blev hele tiden vurderet på det du gør og ikke det du er. Det gad jeg ikke. Det er mit liv for kort til.
– Nu tillader jeg mig at sige, at jeg maler for min egen skyld og ikke for at bevise noget. Og folk kan mene om billederne, hvad de vil, så længe billederne gør det, som de skal for mig, fortæller Noer.
Hvad skal de?
– De skal flere ting. Mange er lavet, fordi jeg skal minde mig selv om det, som jeg let glemmer. Der er mange sandheder, som efterhånden går op for en selv om livet og Gud, og jeg husker bedst gennem billeder. Så jeg prøver at gribe sandheden i billeder. Man kan ikke give hele sandheden i et billede. Men så må man jo bare lave nogle flere, siger Noer.
Hvordan arbejder du med dine billeder?
– For det meste har jeg gennemtænkt, hvad jeg vil før, jeg går i gang. Det ligger i min forskernatur, tror jeg.
Jeg kender elementer og deres placering på lærredet. Men baggrunden er for det meste tilfældig. Her er kunsten ikke at gå ind og rette på de ting, som tilfældigt opstår i processen, som hvis malingen løber. Og det er meget svært for mig, fordi den perfektionistiske del af mig vil ind og rette. Men jeg hverken kan eller skal kontrollere alting. Det spændende er jo netop, at der spontant opstår nogle figurer, når man bliver ved at klaske malingen ovenpå hinanden.
– Jeg har også oplevet, at folk siger nej, se der er et ansigt der, og det havde jeg ikke selv set. Det har været en åbenbaring for mig, hvilken virkning det har ikke at gå ind og rette og polere. Nu kan jeg godt se, at det skaber noget dybere i billederne i stedet for en poleret facade. Det skaber noget at gå på opdagelse i, og det stimulerer min og folks fantasi, smiler Noer.
Hvor finder du din inspiration?
– Jeg maler mest tankebilleder og ikke så meget følelsesbilleder. Jeg er som person logisk tænkende og har ofte lange forklaringer til mine billeder.
Lige for tiden er jeg i gang med at male mit vidnesbyrd og arbejder med tanker som hvad er det, der gør, at jeg har valgt at tro?
– Mine billeder handler mest om, hvem Gud er. Jeg prøver at finde sammenhænge i Gud og mellem Gud og mig. Gud er ofte lyset i mine billeder. Han er den, som kommer og kaster lys over billedet og livet.
Du har noget med hænder. De optræder ofte på dine billeder?
– Hænder var det første, jeg begyndte at tegne, og jeg er meget fascineret af alt det, man kan vise med hænder. Man kan jo kun tro på Gud, når man kigger på hænderne. De fungerer! Og mest af alt er hænder en god måde at komme omkring problemet: Hvordan tegner man Gud? Hænder er gode til at vise, hvordan Gud aktivt gør noget i forhold til os, forklarer Noer.
At finde sig selv hedder en billedserie, hvor Noer har brugt billedet af et løg til at beskrive en personlig proces.
– Da jeg arbejdede på billederne med løget, tænkte jeg meget på det at være menneske. At finde sig selv kan være en smertefuld proces. Hele vejen igennem ens liv har andre og én selv defineret, hvem man er. Men det er måske ikke sådan, man selv synes, man er inderst inde. Det er bare noget, som er blevet bygget op. Derfor handler det om at få skrællet andres og egne forventninger væk. Og så er det jo også sådan med løg, at de ofte får os til at græde, når vi skræller dem. Det beskriver smerten ved at finde sig selv og erkende, hvem man er med alle sine svagheder. Man er ligesom ikke ret stor, når man først får skrællet alt det der af, griner Noer.
– Den proces må man også gå igennem i mødet med Gud. At lade facaderne falde og klatre ud i Guds lys som den, man er. Det er alt det, man prøver at gøre, som har langt sig omkring en. En gerningsretfærdighed, det at jeg skal gøre mig fortjent. Og det er Gud i virkeligheden ikke interesseret i. Han elsker mig, som jeg er. Vi ser Guds lys i glimt, og der er lidt mindre at slæbe rundt på.
Ser du dig selv som evangelist?
Nej, for jeg tænker, at det er noget med ord. Og det er jeg ikke god til. Men billederne må gerne give anledning til spørgsmål og undren. De skal synliggøre det usynlige, for det vil jeg gerne viderebringe.
– Men jeg arbejder på at komme til Bangladesh, hvor spedalskhedsmissionen har et hospital. Min idé er at male og forkynde til patienterne gennem billeder. Bangladesh er hovedsagelig muslimsk, og derfor kan det være bedre med billeder på væggen, som kan give folk lyst til at spørge. Lige nu er jeg i forhandlinger med hospitalsdirektøren, som skal give tilladelse til projektet, fortæller Noer.
Se flere billeder på www.galleri-noer.noernet.dk
