Hjælper mennesker med at folde sig ud
Lubica Vesterdal er opvokset i Slovakiet med en farverig katolsk kirke, hvor mennesker blev døbt i Helligånden og oplevede mirakler. I dag er hun dansk gift og bor i Allerød med sin mand og fire børn. Hun arbejder som psykoterapeut og brænder for at hjælpe mennesker med at blive det, de er skabt til at være.
Lubica Vesterdal er sekularkarmelit. Og da dette ord ikke bliver genkendt af stavekontrollen, er der vist brug for en nærmere forklaring.
– I den katolske kirke er der forskellige ordener, og man finder ind, hvor man synes, man hører hjemme. Er man f.eks. til det mere praktiske, kan man blive franciskaner. Karmeliterne lægger vægt på meditation, på den indre bøn. Jeg lever et aktivt liv, så jeg har brug for en daglig stille tid sammen med Gud, fortæller hun.
Der er en karmelitisk munkeorden i Skåne, hvor bl.a. forfatteren Wilfrid Stinissen har sit virke. I Danmark er der en nonneorden i Hillerød.
Som sekularkarmelit har man et almindeligt liv med familie, job osv, men tilslutter sig et fælleskab med andre med samme spiritualitet. I Danmark er der ca. 35 sekularkarmeliter, som har forpligtet sig til daglig indre bøn og daglige tidebønner, så vidt det er muligt. De tager på retræte en eller to gange om året, læser åndelig litteratur og mødes med andre karmeliter.
De første 22 år af sit liv levede Lubica Vesterdal i Slovakiet. At hun havnede i Danmark skyldtes, at hun blev dansk gift hun bor i dag i Allerød, har fire børn og kommer i den katolske menighed i Hørsholm.
– Slovakiet er et katolsk land ligesom Polen, og også inden murens fald var det tilladt at gå i kirke. Der var både præster og nonner i min familie, men problemet var, at min mor var folkeskolelærer, og så måtte hun ikke være troende. Mine forældre var derfor ikke praktiserende katolikker, fortæller Lubica.
– Jeg har altid selv været troende. Men på grund af min mors arbejde måtte jeg gå meget stille med det. Jeg har været på retræte et par gange om året, siden jeg var 12 år. I Slovakiet var det dengang hemmelige retræter, så det var lidt spændende, syntes jeg.
Lubica Vesterdal fortæller, at den kristendom, hun mødte i sin barndom, var noget anderledes end den, hun har oplevet i den katolske kirke i Danmark.
– Der var lidt flere farver på, og den rettede sig mod hele mennesket, med krop, sjæl og ånd. En mere holistisk kristendom, der talte til alle sanser. Man kan også sige, at den var mere pinsekirkeagtig, med mennesker der blev døbt i Helligånden, mirakler osv.
– Jeg synes dog, at der i dag er en god udvikling i gang i den katolske kirke i Danmark. Men er blevet mere åben, f.eks. over for det karismatiske. Det er blevet mere naturligt, at man beder for hinanden, og der er mere åbenhed over for, at Gud kan gribe ind.
Lubica mener, at fordybelse er vejen til større bredde og åbenhed.
– Jo mere dybtgående møde man får med Gud, jo lettere er det at acceptere og elske andre, siger hun.
Lubica Vesterdal mener, at forskellen på den slovakiske og danske katolicisme afspejler folkementaliteten generelt.
– Skandinaver er mere indelukkede, holder følelserne indenfor, hvor slovakkerne mere ligner folk fra Sydeuropa, fortæller hun.
De lidt indelukkede danskere møder hun også i sit arbejde som terapeut. Hun er oprindelig uddannet fysioterapeut, men har altid haft en drøm om at sidde og tale med mennesker, som hun udtrykker det. Derfor tog hun senere en uddannelse som psykoterapeut.
Hun har også en uddannelse i Rosenmetoden, som kort fortalt går ud på, at terapeuten lægger hænderne på klienten, berører spændingerne i kroppen og tolker, hvad kroppen fortæller. Denne kombination af berøring og samtale hjælper mange til både dybe indsigter omkring deres liv, men også fysiske forandringer, mere afspænding og velvære i kroppen. Hun betragter det som en stor gave, at hun i sin terapi kan forbinde det fysiske med det psykiske.
– Jeg vil gerne hjælpe mine klienter til at være hele mennesker. Jeg møder mange, der er opdraget med, at følelser, kropslighed og seksualitet ikke er noget godt. Det kan give mange problemer, og der bliver brugt meget energi på at undertrykke det kropslige. Mange ressourcer bliver holdt tilbage. Jo større del af sin personlighed, man får med, jo mere levende føler man sig.
Hun taler kun om den åndelige dimension, hvis klienten selv bringer det på bane. Men mange af dem, der kommer til hende, er godt klar over, at hun er kristen. Måske har de på hendes hjemmeside set, at hun er vejleder i kristen meditation.
– Min erfaring er, at mennesket er en helhed, og det åndelige og menneskelige hænger sammen. Der kan f.eks. komme mennesker, der har problemer med deres relation til Gud og så viser det sig ofte, at det handler om relationer i det hele taget. Jeg har mange gange oplevet, at det at få genoprettet relationen til Gud har indvirkning på alle andre relationer og modsat, fortæller hun.
Hun møder også en del, som har en svag identitet.
– De er i tvivl om, hvem de selv er, og hvad de skal med deres liv. Det kan være svært at få en stærk identitet, hvis ikke man kan mærke sin krop.
Hun er overbevist om, at mennesket som skabt i Guds billede har noget guddommeligt i sig.
– Hvis du kommer i kontakt med det guddommelige inde i dig, kan der ske en forandring af hvad som helst. Det er bare så sjældent, vi kommer derind, fordi vi ofte bevæger os på overfladen. Men når mennesket folder sig ud og bliver den, han er skabt til at være, er det noget virkelig smukt. Jeg kan blive helt høj af at være med i den proces, siger Lubica Vesterdal.
