Jesus og ligklædet

”Det sande ansigt – Jesus og ligklædet i Torino” af Niels Svensson, går i dybden med alle de spørgsmål og gåder der er omkring ligklædet i Torino. For at sige det straks: Det er en fremragende bog. Uden tvivl en af de bedste generelle redegørelser for alle spørgsmål i forbindelse med det berømte Jesu ligklæde i Torino, der endnu er fremkommet, ikke kun på dansk, men i det hele taget.
Den er grundig og up-to-date, veldisponeret og velskrevet, gedigen også i udstyr og med et righoldigt, førsteklasses billedmateriale.
Forfatteren lægger ikke skjul på, at han er kristen og ønsker at tage Bibelens ord for pålydende. At han mener, at der er en modstrid mellem Johannes og de tre andre evangelister mht. tidspunktet for Jesu korsfæstelse, skyldes, at han, som så mange andre, ikke er opmærksom på, at Johannes bruger romersk tidsregning. Enkelte passager i bogen synes noget antroposofisk eller gnostisk farvede, men det er forhåbentlig svipsere.

Svensson er læge og medlem af Shroud Science Group, et internationalt fællesskab af forskere og sagkyndige på alle relevante felter, der løbende beskæftiger sig med ligklædet og udveksler resultater og synspunkter. Hans erklærede hensigt er at fremdrage alt, hvad der taler for og imod klædets autenticitet, og det ender som altid: Når man virkelig kommer til bunds i tingene, er der reelt ikke noget, der taler imod. At Svensson synes, at manden, hvis portræt findes på klædet, ser ud til at være nærmere de 40 år end de ca. 33, som efter Lukasevangeliet var Jesu alder ved korsfæstelsen – nå ja, det synes anmelderen altså ikke.
”Jeg er ikke meget for at hævde – som mange gør – at ligklædet beviser opstandelsen,” skriver Persson. ”Jeg vil hellere fremhæve, at ligklædet bringer os så tæt på opstandelsens mysterium, som det er menneskeligt muligt.” (S. 209).
Forskellen er vist temmelig ens. Men det er heller ikke nødvendigt at ”hævde” noget. De kendsgerninger, som fremholdes i bogen, nøgternt og med rigelig hensyntagen til skeptikerne, taler for sig selv. Kun ved at gøre vold på realiteterne og al sund fornuft kan man nægte, at dernede i Torino ligger Kristi ligklæde, verdens mest betydningsfulde arkæologiske objekt, med et autentisk fotografi af Jesus og afgørende vidnesbyrd om hans lidelse, død og opstandelse nøjagtig som skildret i Ny Testamente.
Det er vidnesbyrd, der ville holde i enhver civiliseret retssal, og som efter enhver rimelig definition må karakteriseres som videnskabelige beviser. Desværre defineres videnskab nu tit efter hvordan de politiske vinde blæser.

De Kulstof 14-analyser, der i 1988 blev udbasuneret som bevis for, at klædet stammede fra middelalderen, tages selvfølgelig også op i bogen. Det var en tragikomisk affære.
”Vi har påvist, at ligklædet er et falsum,” jublede en professor Edward Hall, der stod for en af analyserne. ”Enhver, der er uenig med os, tilhører den gruppe, der stadig tror, at jorden er flad!”
Mage til boomerang er vel sjældent præsteret i videnskabelige sammenhænge, der skal gælde for seriøse. Konstateringerne af, at analyserne ikke bare var kritisable, men regulært ubrugelige, har nærmest stået i kø lige siden det professorale triumfhyl.
Den seneste konstatering er også kommet med i Svenssons bog.
Kemiprofessoren Raymond N. Rogers, en af ligklædeforskningens veteraner, dokumenterede før sin død i 2005 en misère, som flere andre af forskellige grunde allerede havde mistanke om: det materiale fra klædet, som blev Kulstof 14-analyseret i 1988, var en såkaldt ”genvævning” fra 1500-tallet, en næsten usynlig reparation med indsplejsning af nye tråde i klædet på et sted, hvor en stump af det i 1531 var blevet fjernet efter testamentarisk ønske fra enkehertuginde Margrethe af Savoyen, der ville have stumpen henlagt i en bestemt kirke.

Tja, sådan er der så meget. Det er befriende, at der udkommer en bog som denne på et tidspunkt, hvor bøger med rasende angreb på kristendommen optræder på bestseller-listerne i USA, og hvor den samme udvikling bliver stadig mere mærkbar herhjemme. Lyset skinner endnu i mørket, og mørket får ikke bugt med det.
”Jamen vores tro afhænger jo da ikke af Torino-klædet!” Nej, det er der mig bekendt heller aldrig nogen, der har drømt om at påstå. ”Salige er de, som ikke har set og dog tror.” Men nogen umagede sig altså med at rulle det klæde sammen og lægge det til side i graven (Joh 20,7), åbenbart for at det skulle gemmes; måske var det den opstandne Jesus selv, der gjorde det, måske den engel, der også på anden måde varetog det praktiske påskemorgen (Matt 28,2 ff). Og vi er nogle, som er taknemmelige for, at klædet er blevet bevaret indtil denne dag som et vidnesbyrd om sandheden, så præcist målrettet vore højteknologiske frafaldstider, at det overgår al fantasi.
Niels Svensson og Gyldendals Forlag fortjener påskønnelse for at præsentere det så smukt.

Niels Svensson • Det sande ansigt • Jesus og ligklædet i Torino • Gyldendal 2007 • 252 sider.