Landmand forærer kirke p-plads

Det kniber ikke mere med parkeringspladserne ved Grene kirke ved Billund, efter at landmand Knud Erik Søgaard har foræret folkekirken noget af sin jord. Kirken henvendte sig til ham for at købe noget af hans jord, da det var trafikfarligt, som de mange kirkegængere parkerede på vejen. Det ville landmanden dog ikke høre tale om. I stedet forærede han kirken lidt af sin mark. Nu er arbejdet gået i gang for at udvikle parkeringsplads til de mange biler, skriver Kristeligt Dagblad.
-nord