2006 var et godt år for Caritas Danmark

Caritas Danmark er en stærk og velkonsolideret organisation. Det står klart, efter at organisationens årsregnskab og årsberetning er blevet lagt frem. I 2006 rundede omsætningen 40 millioner.

Jann Sjursen er leder.

– Vi har et netværk af frivillige over det ganske land, og vores programmer og projekter i den tredje verden bygger på et stærkt partnerskab med søsterorganisationer. Det giver en høj grad af folkelig forankring både i Danmark og i de lande, Caritas Danmark arbejder i, siger generalsekretær Jann Sjursen og fortsætter:
– Caritas hører til de mellemstore humanitære organisationer i Danmark og er større, end de fleste tror. Caritas’ styrke er, at vi ikke arbejder alene, men tæt sammen med andre Caritas-organisationer og først og fremmest Caritas-organisationer i modtagerlandet. Sammen er vi stærke og kan yde effektiv og relevant nødhjælp, når situationen kræver det. Og sammen kan vi fremme en udvikling, der bekæmper fattigdom, fastslår Sjursen.
Schwartz