Alkoholfrie hotellers historie

Henning Sørensens nye bog er ikke en kedelig, systematisk samling fakta om afholdshotellerne, som man fandt dem overalt i forrige århundrede.Nej, han har levet med dem gennem et langt liv, besøgt mange af dem for at prøve dem og få en grundig snak med folkene, som driver stederne, og så har han ad mange veje skaffet interessante oplysninger om baggrund, etablering og udvikling i medgang og modgang.
Stor fortælleglæde kombineret med dyb interesse for sagen sætter forfatteren i stand til at give læseren et levende indtryk af livet på et afholdshotel. Så selv om man ikke finder sin barndomsbys afholdshotel nævnt direkte, får man en bedre forståelse af grundene til, at det fandtes.
En faghistoriker vil kritisere bogen for roderi i dispositionen og mangel på overblik. Der er hverken registre eller noter, men mange gentagelser – især fordi stykker af teksten genbruges som billedtekster. Men da bogen ikke hedder „Afholdshotellernes historie“, bør man tilgive. (At billedet side 137 ikke viser Aalborg, men Østerby Sømandshjem i 1956 er en simpel fejl).

Bogen kan ikke fortælle, hvor mange der kunne rejse videre friske og udhvilede, fordi de havde sovet på et roligt hotel uden natbajer og morgenbitter, men vi møder de mennesker, som gav afkald på at tjene penge ved salg af det, som ødelagde livet for mange mennesker. Vi mærker også trygheden ved at have restauranter, hvor folk kan hygge sig med mad og drikke uden risiko for at blive „tossede i hovedet“.
Afholdshotellernes tredje funktion – at være hjemsted for kulturelle og sociale aktiviteter – fremhæver Henning Sørensen som noget meget vigtigt, men han gør også ærligt rede for, at der ofte var meget forskellige meninger i de kredse, der stod bag ideen om et spiritusfrit mødested. Nogle ville gerne have dans og kortspil, andre ønskede foredrag, koncerter, teater og film, og nogle ville have evangeliske møder. Nogle steder gik det fint med at leje lokaler ud til det hele – med forskellige arrangører og vekslende publikum. Andre steder blev der splittelse.
Henning Sørensen har selv en vid horisont – byrådsmedlem for SF, tillidsmand for skraldemændene, 30 år i menighedsrådet, militærnægter, EU-modstander, medlem af Blå Kors og formand for Danmarks Afholdsforening. Nogle tror, at han er fanatiker. Sandheden er, at han er dybt engageret i sagerne og kæmper utrætteligt for dem med respekt for dem, der kæmper for noget andet. Det samme forventer han af andre, og han lægger ikke skjul på sin irritation over, at missionsfolk, der har kunnet enes med grundtvigianere m.fl. om det fornuftige i at bygge et afholdshotel, svigter afholdsideen, fordi nogle af de andre også vil danse og spille kort.

Han udtrykker også tydeligt sin store skuffelse over, at så mange kristne i dag absolut vil have vin med alkohol, at de ikke vil holde familiefest med alkoholfri vin o.l. på en afholdsrestaurant.
Under læsningen må man holde øje med årstallene for besøgene, der er beskrevet i nutid, for nu i 2007 er det meste fortid. I dag er skiltene med „Afholdshotel“ væk. Kun 11 hoteller er i dag alkoholfrie. De er alle vokset af kristen rod. Otte af dem hedder Sømandshjem og et Missionshotel.
Bogen giver enhver noget at tænke over, og det får selvfølgelig ikke en kristen til at springe over den!

Henning Sørensen:
Afholdshotelleri Danmark
– Træk af en
kulturhistorie
175 sider
248 kr.
Hovedland