Debat

Kommentar til Svend Løbner
Kære Svend, jeg undrer mig over, hvad det er du vil med først din kronik, og nu med et læserbrev vedrørende kristne og dæmoner.
Hvis dit ønske er, at flest muligt skal have hjælp til deres problemer og undgå forvirring, så er det mit indtryk, at du opnår lige det modsatte. For mig ser det mest ud til, at der er nogen, du er uenig med – hvem det så end er, det får vi ingenting at vide om -, og dit ærinde er at få ret.
Som jeg ser det, bringer du forvirring omkring noget, som for de fleste kristne i dag er lysende klart: Hvis du kommer til et møde og hører ordet, tager imod og bliver frelst, så er man kristen; men det betyder ikke, at man samtidig pr. automatik er befriet fra den påvirkning af dæmoner, som evt. har været der, før man kom.
Meget af det, du skriver, virker for mig direkte manipulerende.Du bruger skriftsteder, og citerer ting, som er fuldstændig urelevant, ting, som er indlysende forkerte, men som du igennem manipulation fremstiller som noget, vi lærer. Jeg har mange eksempler, som det bliver for langt at udrede her.
Svend, jeg synes, du virker bedrevidende og arrogant, ikke som en, der lader døren stå lidt på klem for, at der kunne være noget, du ikke har forstået. (Det kaldes ydmyghed.)
I min kirke tror vi på, at kristne kan være påvirket af dæmoner, og det har heldigvis hjulpet mange, og mig bekendt er der ikke nogen, som er bedraget eller forvirret.
Arne Kristiansen
Pastor
Broagervej 39A
7500 Holstebro

Godt gået
I uge 17 læste jeg Svend L. Madsens læsebrev ”Lad dig ikke bedrage”. Jeg vil blot sige: Godt gået!
Lis Jakobsen
Grundtvigsvej 13
9000 Ålborg

Hvilke tanker, når én rejser
Jeg har været til møde, hvor vores præst rejser til Zambia i to år for at støtte sin mand i et arbejde dér.
Her fortalte hun om de første uger i Afrika, inden den endelige afrejse. Om AIDS-problemerne i landet, hvor det største problem er at få mændene til at forstå, at kvinden selv må bestemme over sin krop, og ligeledes det at få dem til at forstå brugen af præventive midler.
At en have ikke altid er lige udenfor køkkendøren, for i Afrika skal den selvfølgelig være, hvor der er vand, og det kan godt være 15 minutters gang væk.
Beboelsen for hvide er også anderledes, da de er rige i forhold til afrikanernes økonomi. De hvides boliger er omgivet af hegn og vagtværn, samt vagt. Om de har våben – nej! Men de kan lynhurtigt tilkalde politi.
I boligen kræves tjenestefolk, og det er nok heller ikke så ligetil. I Danmark vil vi gerne have hjælp, men hvem vil have tjenestefolk gående i lejligheden fra morgen til aften? Disse forhold må de, der rejser ud, imidlertid leve med. Og ja, vil de være i fred, så kan de tage en stol med udenfor.
En lille historie om at rejse ud, til eftertanke, og om at lære at leve med hinanden.
I Afrika indsamles store kollekter i kirkerne hver søndag, og hvorfor gøres det? Jo, de bruges bl.a til at hjælpe folk i deres menighed (sygdom osv.), og også til at hjælpe præsten selv. Derfor bæres der også ofte frugter, sodavand og lignende ind foran alteret, som er til præsten, som ikke har andet.
Tænk derfor over, næste gang I giver kollekt, at der skam er et mål med det, selvom kollekten i Danmark ikke helt er at sammenligne med afrikanernes mht. nødvendighed – men i princippet dog også er til for at hjælpe.
Ernst Lund
Præstegade 19
4400 Kalundborg

Asma Abdol-Hamid og Kongehuset
Det er ikke klædeligt at være alt for stolt af sine egne.
Men jeg har hidtil anset Asma Abdol-Hamids folketingskandidatur for Enhedslisten som et stort gode, en værdifuld demokratisk fornyelse. Men med sin udtalelse om, at hun ”kan lide kronprinsen og Kongehuset”, og altså ikke er på Enhedslistens repulikanske linje, har hun i min bevisthed fået en ridse i lakken, og hun er desværre med til at styrke den fordom mange har: at religiøs tro altid i et eller andet omfang går hånd i hånd med politisk reaktion.
Henning Sørensen
Irisvej 17
8500 Grenaa

Bed om vækkelse
Hvis det går, som nogle frygter, og andre håber, får vi senest i 2008 et folketing, som i årene fremover vil præge dansk kultur og selvforståelse.
I en situation, hvor ikke blot et, men hele to partier er muslimsk ledet og muslimsk repræsenteret, må man håbe, at Kristendemokraterne også kommer ind i folketinget som garant for, hvad et flertal i befolkningen stadig må ønske sig at være: nemlig borgere i et land, som i tusind år har bygget på kristen kultur og tankegang. Demokratiske muslimer får nu chancen for at vise, hvad de dur til. Hvad der er godt for noget, er imidlertid ofte skidt for noget andet. På længere sigt ser det ikke så godt ud for folkekirken, som lever af velvilje i befolkningen og kirkeskatter, som muslimer også betaler. Spørgsmålet er da også, om udtrykket: Gud, konge og fædreland er holdbart, når gudsbegrebet bliver flertydigt? Det er tvivlsomt. Men sikkert er det, at en kristen vækkelse er det bedste – og måske eneste – værn mod fremmede guder. Bed altså om vækkelse i Danmark!
Knud Held-Hansen
Beatesmindevej 76, 1.tv.,
9210 Aalborg SØ

Morgensang i skolerne
Dansk Folkepartis uddannelsesordfører i Folketinget, Martin Henriksen, har foreslået, at der indføres obligatorisk morgensang i alle folkeskoler i Danmark.
Det er et rigtig godt forslag. Det er et kulturkonservativt forslag, der vil bringe væsentlige livsværdier tilbage til skolen.
Desværre har kulturliberale og kulturradikale kræfter fjernet morgensangen fra de fleste folkeskoler.
Der skal kulturkonservative kræfter til for at ændre dette.
Niels Erik Søndergård
Rasmus Rasks Alle 95
5250 Odense SV

Kong Alkohols valgsprog
Engang hed det om konfirmander, at de trådte ind i ”de voksnes rækker”.
I dag træder konfirmander ind i ”de voksnes flaskerækker”, hvis de da ikke har været der, siden de var 12 år, for kong Alkohol går ikke af vejen for at hverve børnesoldater til sin hær af alkoholslaver.
Og alle kneb gælder, når kong Alkohol fører krig. ”14-årige kan få sprut og smøger leveret til døren”, stod der på forsiden af Århus Stiftstidende 3. maj.
Der tales meget om, at børn og unge har brug for ”rollemodeller”, men hvor finder de dem i dagens Danmark, når det gælder alkohol? Er forældrene mere optaget af årgangsvine end af, hvad familiens yngste årgang foretager sig i weekenden? Og hvor mange politikere har ikke tudet med de øl-ulve, de var iblandt?
”Du pusling-land, som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge”, skrev Jeppe Aakjær i 1916.
I 2007 hygger danskerne sig også og flygter fra virkeligheden – ved hjælp af alkohol. Og kong Alkohol kan triumfere – hans valgsprog er: Folkets svaghed – min styrke. Er det fejhed, der er grunden til, at Danmark ikke for længst har fået et forbud mod alkoholreklamer – for ungdommens skyld?
Kamma Ankjærø
Ny Munkegade 80
Århus C

Bevar det
regionale islæt
I debatten om besparelser og manglende sport og underholdning på DR er en overset brik forsvundet. Og det er en meget uheldig konsekvens af sparerunden i DR.
Som med et penselstrøg er DR’s regionale position svækket – ud fra devisen om, at de regionale mediehuse også må holde for i besparelserne.
Det ligner en bevidst straffeaktion fra DR’s side at inddrage de regionale enheder i besparelserne for måske at råbe politikerne op i et håb om besindelse. Det er urimeligt, at lytterne og seerne i den forbindelse bliver gidsler i et politisk spil om DR’s økonomi.
Især befolkningen udenfor Århus og København må endnu engang holde for i centraliseringen af sendefladen.
Det er en uforståelig og helt urimelig konsekvens. I dag, hvor flere og flere medier smelter sammen, spiller DR’s regioner en væsentlig rolle for DR’s landsdækkende tilstedeværelse. Det gælder både radio, tv og nettet.
Hvorfor ikke i langt højere grad lade DR’s decentrale struktur bidrage til et reelt mediebillede af hele den danske befolkning – for derigennem at afspejle mangfoldighed og de regionale kulturer? Det vil KLF, Kirke & Medier opfordre DR til at prioritere.
Jens Kr. Lynderup,
journalist og næstformand
i KLF, Kirke & Medier
Dalsvinget 13
6920 Videbæk

Synspunkt:
Sol over tågedampene
Også som 50-årig stille og rolig og normalt ikke-kontroversiel frikirkepræst kan man pludselig opleve noget nyt i sit liv – som f.eks. i et læserbrev i Udfordringen at blive angrebet for ikke at være bibeltro og for at komme med virkelighedsfjerne, tågede påstande.
Det sker i en kommentar under titlen ”Tågedampe fra krudtbyen” af Uffe Nissen i uge 17. Anledningen er min bog ”I virkelighedens lys”, som er mit forsøg på at dele nogle af de rigdomme om evangeliet og noget af den trøst og vejledning, som jeg oplever, at Gud giver til os i Bibelens sidste skrift, Johannes’ Åbenbaring.
For jeg har i årenes løb mødt så mange kristne, der er frustrerede over Johannes´ Åbenbaring, fordi de synes, den virker uforståelig. Og bedre bliver det ikke, når de møder fuldstændig ”sikre” fortolkninger af skriftet, udlægninger, der påberåber sig at kunne give en ”køreplan” over de sidste tider.
Der har jeg i stedet ladet mig inspirere til at læse Johannes´ Åbenbaring som en bog, der giver skønne og stærke billeder af Den Treenige Gud; af Jesu frelsesværk; af de Jesus-troendes resurser i den kamp, vi til enhver tid står i; og af det vidunderlige håb om en ny himmel og en ny jord, som Gud giver os i sit Ord. Og desuden stærke og klargørende billeder om det ondes væsen og magt – og om Guds hjælp til sit kæmpende folk undervejs i kirkens historie.
Det anliggende har beriget mig selv meget, og mit mål med at skrive bogen har været at dele den rigdom og glæde med andre.
En side af dette anliggende er så, at jeg med vilje ikke har fokuseret på de ”spektakulære” spørgsmål, for jeg tror ikke, de er så vigtige, og vi kommer bare til at bruge en masse krudt på at diskutere dem i stedet for at tilbede Jesus og tjene ham. Og vi får alligevel ikke endelige svar på disse spørgsmål, inden vi kommer hjem.
Derfor bliver jeg betænkelig, når nogle kristne siger: ”Sådan og sådan hænger det sammen. Og hvis ikke du mener det samme som jeg, så er du ikke bibeltro!” Og derfor står ordene ”jeg ved det ikke” og ”måske” en del gange i min bog. Jeg synes ærlig talt, at denne tilgang omkring en del emner er det mest redelige og bibeltro. Ikke som ligegyldighed, men som en erkendelse af, at vi erkender stykkevist, og som en inspiration til fortsat at bede og læse og lade sig præge af Jesus.
Det specifikke tema – som i min bog blot er et lille sidetema -, der har vakt Uffe Nissens mishag, er så min behandling af spørgsmålet om Israel som Guds udvalgte folk og forståelsen af profetierne i Det gamle Testamente, som jeg primært læser som profetier om frelsen i Jesus Kristus til mennesker af alle folkeslag.
Det er vistnok det, han kalder for ”tågede påstande”. Jamen, min bog kunne da helt sikkert være skrevet meget bedre, og jeg føler mig slet ikke færdig med Israel-spørgsmålet, og skulle det vise sig i de kommende år, at landet Israel fortsat har en særlig funktion i Guds frelsesplan… fint for mig. Jeg synes bare ikke, det fremgår så klart af Bibelen – og om det giver jeg en stilfærdig teologisk argumentation på side 46 – 51 i min bog. Og på side 49 skriver jeg så et statement: ”Det, som uanset dette spørgsmål er vigtigt og altafgørende, er, at Jesus kommer til hele jorden og alle folk.” Dét er bogens ”hjerte”, også omkring dette emne.
Lad os sammen glæde os over Jesus, Solen over vores tågedampe. Og glæde os til, at han kommer igen – så skal vi kende fuldt ud.
Gunni Bjørsted
Præst i Frikirken Salem, Missionsforbundet i Frederiksværk
Kristtornvej 54,
3300 Frederiksværk