DR-studievært: – Kristendommen har svaret
Til daglig leverer hun nyt fra ind- og udland i DRs TV-avisen, og i weekenden er hun hyppig gæst som problemknuser i Mads og Monopolet på P3. Den 35-årige Paula Larrain flygtede som fire-årig til Danmark fra Chile, hvor hendes far fik problemer, da Pinochet afsatte landets leder Allende ved et kup. Den bagage har sammen med 15 år i nyhedsstrømmen og hendes kristne tro givet hende stor interesse og føling for menneskelige forhold, både i Danmark og fødelandet Chile.
I juni-udgaven af bladet Psykiatriinformation kritiserer Paula Larrain det danske samfund, hvor mennesker er overladt til sig selv. Blandt andet fordi de fællesskaber, der før samlede de svage op, nu er på retur. Ensomhed og depression bliver mere og mere udbredt, udtaler hun.
– Så længe vi bevæger os væk fra vort kristne udgangspunkt, der handler om at elske sin næste, er jeg bange for, at problemet vil vokse med tiden, siger Paula Larrain til bladet
– Kristendommen rummer anvisning på, hvordan man hjælper folk i nød, men vi vender det døve øre til, fordi vi har for travlt. Men et skulderklap og sympati er aldrig af vejen, og et knus eller et forstående blik, kan gøre en stor forskel.
Paula Larrain mener, at der kan gøres noget for at ændre udviklingen.
– Fordi jeg er kristen ligger svaret lige for. Men jeg erkender, at det ikke er svar nok for rigtig mange, der har det svært med religionen, siger hun.
Hun anbefaler alle at gå i kirke og særligt dem, der lever et smertefuldt liv.
– Man opdager pludseligt, at ens smerte er oplevet før. Andre mennesker har lidt. Og sagt med en kristen sætning, så påtog Jesus sig netop denne smerte for alles skyld. I kirken får man det gentaget hele tiden, og det hjælper, at man ikke er alene om smerten. Troen på Gud trøster, det er en sandhed, der ikke kan bestrides, fastslår hun.
Paula Larrain understreger dog, at mange sindslidende naturligvis har brug for medicinsk og terapeutisk hjælp.
Hendes indtryk er, at Chile har færre depressioner, fordi mange fællesskaber og især familien endnu står stærkt.
Kilde: Psykiatriinformation nr. 2, juni 2005