Fra sygdom Til sundhed
Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt,
medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg
Brev:
Problemer med rygning og alkohol
Kære Orla Lindskov
Jeg kommer i en frikirke og er meget glad for det. Men der er noget, der går mig på. Vi får en del nye medlemmer. Mange af dem har et problem med rygning og alkohol. Ikke at de står ved kirkedøren og ryger og drikker; men man kan tydeligt lugte, at de har røget og drukket, inden de kommer til gudstjeneste. Jeg synes ikke, det er en måde at komme til Guds hus på. De har fået mange formaninger om at holde op. De ved godt, at det er forkert og usundt. Der er da også nogle, for hvem det er lykkedes at holde op. Men de øvrige, der fortsætter, hvad stiller vi op med dem?
De prøver og prøver; men falder hele tiden igennem. Hvad skal menigheden gøre?
Mvh.
Den Omsorgsfulde
Svar:
Kristendommen er for alle
Kære Omsorgsfulde
Jeg kommer til at tænke på de profetiske ord om Jesus: – Han skal ikke bryde et knækket rør og ikke slukke en rygende tande.
Du må aldrig glemme, at kristendommen er for børn og for syndere. Jeg vil medgive dig, at kristendommen også handler om vækst og sundhed. Men vækst og sundhed kan ikke frembringes ved pres eller fordømmelse, men alene ved barmhjertighed. Heller ikke hellig frustration virker andet end at gøre ondt værre.
Det har altid været en kilde til kristen glæde, at fortvivlede mennesker kan rejse sig af social og moralsk nød. Men der er i menighederne nogle, der endda på trods af forbøn og omsorg, har utroligt svært ved at rejse sig. Ja, for nogle ser det endda ud til at være næsten umuligt at rejse sig, inden for det tidsrum, nogle kristne finder rimeligt.
Her er det, vi skal være forsigtige med sådanne mennesker. Det er som om, der er bristet noget inden i dem, som har meget svært ved at heles. Deres fortsæt om at holde op er ærligt nok ment. Men det er, som at forsøge at støtte på et brækket ben. Selve anstrengelsen forværrer skaden. De fatter et ærligt ment fortsæt om at holde op. De bekender, og de beder. De overgiver sig i kristen sjælesorg og følger den. Alligevel synker de pludselig sammen under indre smerte og fortvivlelse.
Man siger så, at de har en svag vilje. Men er viljen svag, kan den ikke helbredes ved en pisk over nakken. Hvis tro og bøn og kærlighed og alt det, der har med bod, bedring og omvendelse at gøre kan rejse de nioghalvfems syndere op af deres fornedrelse, så er der tilfælde nr. hundrede: mennesket, som mislykkes i livet her på Jorden. Men det menneske, som mislykkes, det er Jesu Kristi påmindelse til dem, der går hans ærinde. For kristendommen begynder, hvor alt andet ender.
Jeg ved godt, at når jeg skriver sådan, får du måske betænkeligheder. Du vil måske have en eller anden garanti mod letsindighed i din menighed. Der må være visse betingelser, der skal opfyldes, hvis en stakkel skal føle sig velkommen i menigheden. Men sådan taler evangeliet ikke. Der findes nemlig kun én garanti til os mennesker, nemlig Jesus Kristus.
Sådan er nemlig evangeliet: Hvad du magter eller ikke magter, hvad der lykkes eller ikke lykkes, hvad du har gjort eller ikke gjort. Det er ikke det, det hele kommer an på. Uanset, så omslutter Jesu Kristi hænder det sønderbrudte menneske.
Hvad så med de andre, de stærke? Dem der altid taler med fast stemme om alt det, de har udrettet, og alt det, de har afholdt sig fra. De stærke har altid været et problem for kristendommen. De stærke, som har kunnet klare det hele selv.
Kære Omsorgsfulde, jeg tror også, at du et eller andet sted ved, at der ikke findes noget andet eller nogen anden, vi kan sætte sit håb til end til Jesus Kristus. Ikke til egne evner, egen styrke eller egen kraft. Det er sandheden, og til sidst kommer den dag til os alle, hvor sandheden banker på døren. Da ser vi vores stress og jag, vores ydeevne, vores formåen, vores resultater eller mangel på samme. Men da ser vi også, at der er en virkelighed, der er langt større. Den hedder Guds kærlighed til os i Jesus Kristus.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
Vores oplevelse:
Gud hjalp os gennem svært sygdomsforløb
Kære Orla Lindskov
Tusind tak for dine gode og sobre besvarelser på folks problemer. Det er noget af det første, min hustru og jeg læser i Udfordringen. Gud velsigne dit arbejde.
Når jeg skriver til dig, er det for at fortælle i hvor rigt mål Gud gennem et meget langt liv har bønhørt os gang på gang, og hvordan han heller ikke svigtede os, da min hustru kom slemt til skade.
Vort liv var uden alvorlig sygdom af nogen art indtil d. 12. maj 2005. Da faldt min hustru forover på fliserne i vores indkørsel. Det så ikke særligt alvorligt ud, så hun mente godt at kunne tage med på menighedens udflugt for seniorer.
Vi kom med udflugtsbussen, men undervejs opdagede en sygeplejerske, der var med på turen, at min hustru var bevidstløs. Med fuld udrykning bragte den tilkaldte ambulance og læge hende til nærmeste hospital, hvor det blev konstateret, at hun havde knust milten, at bugspytkirtelen var revet løs, leveren havde fået nogle rifter, og mavesækken havde fået en 10 cm. lang flænge, så dens indhold lå og skvulpede ude i bughulen, hvilket medførte en bughindebetændelse og senere en lungebetændelse.
Lægen på hospitalet kom ud og sagde, at jeg ikke skulle regne med, at min hustru overlevede, dels på grund af skadens alvorlige karakter, dels på grund af min hustrus høje alder 85 år. Mange langt yngre ville være bukket under.
Jeg fik et værelse på hospitalet stillet til min rådighed, og om natten lå jeg og bad til Gud og fik da et bekræftende, usædvanligt, bramfrit svar. Gud svarede mig nemlig højt og tydeligt: – Hold du bare bøtten. Jeg har kendt din nød og hørt dit råb længe før du selv fremsatte din bøn. Vær rolig, I er i mine hænder. Jeg slipper jer aldrig.
Midt i min angst faldt jeg til ro og kunne kun takke Gud for hans store omsorg.
Min hustru, som jeg har kendt fra barn af og været lykkelig gift med gennem 63 år, måtte gennem 3 store operationer og et 3½ måneders hospitalsophold. Men takket være dygtige læger, som jo er en Guds gave, og mange venners og vor menigheds forbøn, kom min hustru sig.
Selv om vi nu må holde os meget til vores hjem, kan vi hver morgen folde vore hænder sammen og takke Gud for et langt, lykkeligt og rigt og kreativt liv i tillid til, at han, som har hjulpet os gennem livet, også med sin kærlighed vil være med os ud over døden.
Din i Kristus forbundne og med venlig hilsen
Karen og Karl Heilesen
Tølløse
