Glæder mig til festen
Flemming Petterson er præst i Kolding Kirke Center. Samtidig arbejder han som konsulent i økonomi og databaser.Jesus fortæller denne beretning, mens han er til middag hos en fremtrædende farisæer. Derfor er det både et ord til jøderne og et ord til os i dag. Men hvordan man ser sig selv i denne lignelse, handler om, hvilke briller man tager på.
Personligt, så giver det mig en utrolig glæde i forhold til den fest, der skal være. Jeg er føler mig privilegeret over at skulle med til den fest. Derfor ser jeg det som en glæde at læse teksten. Men jeg ville se det med andre briller, hvis jeg var en af dem, der afviste evangeliet.
Jeg glæder mig til komme til fest og til at være sammen med Jesus, Elias og de andre, som er med på den lange liste af vidner, der er gået forud. Jeg ville møde en masse mennesker som mig selv og sige: Ok, jeg kom i mål – på trods af alt! Det bliver rigtig spændende.
Jesus fortæller om, at han inviterer os med til sin fest. Hvordan oplever du, mennesker i dagens Danmark reagerer på hans invitation?
– Jeg synes, at vi kan nikke genkendende til disse gode og legale grunde, de gav dengang. Det er ganske normale dagligdags ting, som var vigtige dengang, og som er det i dag – blot med nogle andre stikord.
Egentlig tror jeg, at mange siger nej tak til evangeliet, fordi de ikke ved, hvad de afviser. De mangler information og kan derfor ikke se, hvad det handler om. Det skyldes måske også, at folk i dag har en kassetænkning frem for en helhedstænkning. Livet er delt op i karriere, arbejde, hjem og fritidsinteresser.
I den forbindelse er evangeliet desværre ikke med på særlig mange danskere lystavler. Det er i høj grad kirkernes ansvar, at folk ikke kan se, hvad evangeliet tilbyder.
Modsat ser man også, hvordan det vinder indpas, at folk gerne vil coaches eller have en mentor.
De søger en sammenhæng i livet – en slags livsstilshjul, hvor der er mange facetter i hjulet. Men hvis det grundlæggende element mangler, nemlig evangeliet, så mangler der en helhed, og så vil man prøve at fylde det ud med noget andet f.eks. materielle ting. Vores ansvar i kirkerne er at tænke i helheder. Bringe budskabet på en måde, så det kan anvendes i hverdagen.
Hvad siger det dig, når Jesus sender tjeneren ud at invitere andre end dem, der først blev inviteret?
– For mig er det et udtryk for det mysterium, der ligger i Guds skaberværk. Han skaber mennesket og giver os derefter en fri vilje. Vel vidende, at vi ikke kan finde ud af det. Her står der så, at der er nogen, der har fået tilbudet, men siger nej tak. Det respekterer Gud. Så går tilbudet videre til andre, ja til alle. Det er ikke det samme som at sige, at det er lige meget, om de kommer med. Men der er en fri vilje.
Er det ikke ukærligt af Jesus at lukke de først indbudte ude?
Hvis ikke man har en fri vilje, hvor man har muligheden for at vælge til, så ville det være ukærligt. Men det er i sidste ende menneskets egen beslutning, som Gud respekterer. Hvor er den kærlige Gud, som tillader tsunamier og jordskælv? Jo, det er stadig et mysterium. Vi er sat til at forvalte jordens ressourcer, men også dette er underlagt vores egen viljes beslutning.
Kunne det ikke være nemmere, hvis alle kom med?
Jo, men det er også nemmere at leve i et samfund, hvor der er et diktatur. Men folk vil gerne bestemme selv. Det ligger til mennesket. Det har Gud set. Selv om det kunne være nemmere, så tror jeg på, at det er fornuftigere med frihedsbegrebet.
Hvad mener du, vi som kristne kan lære af tjeneren i denne beretning?
Det er en tjener, der er villig og som lytter til, hvad han bliver sendt ud til. Han er villig til at gå og til at tjene. Han gør det villigt uden at stille spørgsmål. Det er et god indstilling. Teksten fortæller også, at det er Gud, der sender ud. Det sker i Guds timing. Samtidig kan man sige, at det udtrykker, at Gud ønsker at bruge os i dag til at favne alle.
Især det sidste er en stor udfordring for os. Vi har en tilbøjelighed til at være selektive i vores omgang med andre. Men her ser vi, at Gud ikke er særlig selektiv. Han vil favne alle med tilbudet.
Hvordan synes du kirken klarer denne opgave?
Jeg synes, vi har rigtig meget at lære. Hvis vores udgangspunkt er, at vi har et helhjertet ønske om at nå alle, så vil vi også ændre vores strategi. Så der kommer sammenhæng mellem måden og dem, vi ønsker at nå. Nogle steder går det godt nok, men vi gør også en masse ting, der kunne gøres meget bedre. På en skala fra 1 til 10 er vi måske under middel på dette område.
Jeg tror blandt andet, det handler om fællesskab. I min fritid løber jeg, har blandt andet løbet 2-3 maratoner. Og her kommer jeg sammen med folk fra byen af alle professioner. Skolelærere og postbude. Det er fantastiske mennesker, som jeg har fællesskab med.
Men hvordan når man så hen til at give dem det tilbud, hvor de ud fra deres egen fri vilje kan vælge evangeliet?
Jeg tror, det er en vigtig nøgle at have fællesskab med folk i vores samfund. Hvis de kun ser bagsmækken af bilen søndag formiddag, så er det svært. Vi må fange dem og gøre nogle ting, vi ikke plejer at gøre. For alle må kunne gøre et eller andet for at være en del af samfundet.
Interview: Michael Bobjerg
