Ferie i udlandet
Holder ferie i hele verden

Lukas, Marcus, Peter og Charlotte Dyhr har tid til nye tanker og strukturer i familien og med Gud på deres rejse jorden rundt i hele 2007. At rejse jorden rundt er noget af det mest eventyrlige man kan forestille sig. Sådan var det i hvert fald inden vi tog af sted på vores rejse rundt om jorden. Familien havde i flere år snakket og drømt om at rejse ud og opdage verden sammen. Ud og møde mennesker og se, hvad Gud gør rundt omkring. Hvordan ser virkeligheden ud andre steder?

Den største udfordring var at turde tage springet. At sige vi gøre det til virkelighed og tage den endelige beslutning.
En anden stor udfordring var timingen. Hvornår er det et passende tidspunkt at rejse ud? Vi har i snart 12 år været præstefamilie i Københavns Frimenighed. Der sker hele tiden noget nyt, så hvornår kunne vi trykke på pauseknappen og tage af sted? Vi kunne se, at vi havde brug for en ”time-out” som familie og god tid til at investere i vores familie. Da vi kender os selv, så var alt andet end ét år for lidt til at lave noget om i familien.
Vi vidste begge to, hvad vi drømte om, og hvordan vi ville prioritere vores familieliv – og hvad der ville være det optimale. Men vi havde begge for travlt til rigtig at få gjort noget ved det. Så vores eventyrlyst blev kombineret med en forældreorlov, et godt tidspunkt for kirken og vores arbejdsliv og naturligvis ønsket om at finde ud af vores vej med Gud. Så efter Charlottes skubben på og utallige opfordringer, tog vi afsted.

At rejse i et helt år kræver temmelig megen planlægning. Hvor skal vi hen? De fleste af de lande, vi valgte, var steder, vi begge havde drømt om at besøge.
Så er der alt det praktiske med udlejning af hus, godkendelser af orlov på kommune, a-kasse og arbejdsplads, skole, undervisning, udstyr, vaccinationer og det mere udfordrende at få vores forskellige jobs givet videre til nogle dygtige folk.
Men midt i det hele fik vi en masse opmuntringer og hjælp undervejs fra familie, venner, kirke og folk vi ikke kendte. Alle på vores vej har bakket os op og gjort det nemt for os med planlægningen. Det har været uvurderligt!

Familien Dyhr nåede lige i ”Go aften Danmark” inden afrejsen, og skal fejre kobberbryllup på Fiji. Her er deres rejseplan rundt i den verden Gud har skabt, og som de nu opdager sammen med Ham.

Vi har nu været af sted i 5 måneder på vores drømmerejse og glæder os over hver eneste dag sammen og det arbejde, Gud gør i os. Det betyder ikke, at alt har været problemløst eller uden gnidninger. Det er faktisk en stor udfordring at være sammen døgnet rundt. Det kræver energi og stor rummelighed fra både børn og voksne.
På vores vej har vi mødt de mest herlige mennesker og oplevet så mange ting, som vi slet ikke havde forestillet os.
Vi har besøgt en flygtningelejr i Thailand, vi har alle taget dykkercertifikat og været ude at dykke sammen i alle de lande, vi har besøgt, vi har svømmet med delfiner, set alverdens farlige dyr og ubeskrivelige smukke steder. Og vi har været til gudstjeneste i alle mulige små og kæmpestore menigheder og fået mange nye venner for livet og en masse ny inspiration og velsignelser.

At have tid gør noget ved dig som menneske! Det har gjort meget for os. Vi oplever, hvordan Gud giver os nye visioner og mål for livet, at han har tændt sin ild igen i os hver især og rigtig meget som familie. Vi oplever, hvordan vi har fået en ny tørst og længsel. Nogle dage har vi bare lyst til at tage hjem og komme i gang.
Vi beder hver dag Gud om at forme os, vise os Hans vej og plan for vores liv, om hjælp og beskyttelse på rejsen, og at Gud må sende mennesker på vores vej. Vi har oplevet så mange velsignelser og fredens personer, som bare er ”dukket op”.
F.eks. når vi har stået i lufthavnen og ikke vidst, hvor vi skulle tage hen, så er der dukket en person op og har vist os vej til nogle, der kan hjælpe. Eller når vores bil brændte sammen midt i en landsby på Bali, og der ”tilfældigvis” var en mand, der var en slags mekaniker og fixede vores bil lyn-hurtigt! Eller da vi kom 2 minutter for sent til en færge, der skulle tage os fra en ø til fastlandet, og vi ville være nødt til at bruge flere tusinde kroner på overnatning, mad mv. for en nat der. Så var der en ung mand, der ringede til dem, han kendte, og en-to-tre, så var vi sejlet over på fastlandet, vores bagage blev båret, og vi blev kørt i bus til vores destination. Eller her forleden, hvor vi ankom til New Zealand, og vi bad om, at der måtte være en, der kunne hjælpe os med, hvad vi skulle se, og hvor vi skulle tage hen. Der dukkede en dame op på hotellet og præsenterede sig som Jill og rejseguide. Hun ville da gerne hjælpe os med alt, hvad vi havde brug for!

Det er faktisk nogle gange ret opslidende at leve på denne måde.
For Charlotte: er det nogen gange ”ren overlevelse”! Hele tiden omstilling. Nye steder, nye måder at gøre tingene på. Det er svært at lave helt almindelige hverdagsting. Myggene og toiletbesøgene er et helt kapitel for sig.
Og når man så er alene-pige, og der ingen er, man kan gå i selvsving med over et par fede bukser, en taske eller bare en ny neglelak!
For Peter: at være i et så intensivt fællesskab så meget og så længe – uden pauser. At skulle være far, mand, veninde, chauffør og praktisk gris på samme tid. Det er svært at flygte nogen steder hen, når man er ”in the middle of nowhere”. Ingen stille-tid (andet end efter midnat når alle sover). Samtidigt ikke at være i gang som præst.
For Lukas: at være uden vennerne og computeren på værelset, uden sin mountain-bike og lige kunne drøne af sted – ned til bageren efter en romkugle. Det var en svær omstilling fra at have mange krav i hverdagen, drillende skolekammerater, mange aktiviteter til pludselig at skulle slappe af sammen med mor, far og lillebror og med en eneste dagsorden – at være og opleve sammen!
For Marcus: at tænke sig at leve uden computeren og World of Warcraft, sin allerbedste ven Valdemar og 1A, hvor han elsker at lave lektier og gå i skole.
Men det stikker ikke så dybt for Marcus (måske alderen? Måske bare Marcus?) Han synes bare, det er skønt at være sammen med sin familie og på opdagelse. Og så har han jo sin elskede storebror, der lærer ham mange ting – og unoder. 😉

Vi taler meget om alle derhjemme. Vi glæder os over at være på eventyr – men også at skulle hjem igen til jul! Nogle gange kan vi bruge timer på at tale om, hvordan vi skal være sammen med familie og venner, når vi kommer hjem, hvordan julen skal fejres, hvad drengene ønsker sig til deres fødselsdage, når vi skal på Sommeroase ´08 – alt det, der er det virkeligt vigtige i livet. Familien, kirken og vennerne.
Til sidst kan vi kun sige at trods den store planlægning og de afsavn man lider på ”landevejen”, så synes vi, at det er det hele værd. Vi har fundet hinanden på en helt ny måde og fået nye visioner og planer for fremtiden. Det er ikke bare vores drømmerejse, men ”et jubelår for Herren”.
– Charlotte og Peter Dyhr

Læs mere på www.familiendyhr.blogspot.com

Thailand (en bungalow ved vandet, dykkerudstyr og Mac)
Indonesien og Bali (frivillige i projekt, rundtur og Mac)
Australien (Mobile home 2 måneder
ned ad vestkysten og Mac)
New Zealand (Ringenes Herres fodspor,
eventyr, bryde et par grænser… )
Fiji (fejre 12 ½ års bryllupsdag, læse bøger i hængekøjen)
Los Angeles (biltour i Californien
+ besøg hos Mike og Sally Breen)
Guatemala (besøg hos Maya indianerne – MS projekt)
Peru og Bolivia (bjergtur gennem Inkariget
og sejltur på Titicaca søen)
Brasilien (regnskoven og vandfald…)
Sydafrika (the big five – safari, hvaler, hajer og lidt luksus.)
Ghana (slavefortet i Accra og MS projekt)
København (familien, vennerne og jul)