Ikke-religiøse gravpladser på vej
De danskere, der vælger kirken fra, når de skal begraves, kan blive begravet på neutrale begravelsespladser fra næste år.I 2005 valgte 5000 danskere at blive begravet andre steder – for eksempel ved at få asken spredt ud over havet. Nu vil Kirkeminister Bertel Haarder lempe loven, så kommunerne får lettere ved at lave nye, ikke-religiøse begravelsespladser.
– Der er et behov for, at den del af borgerne, som ikke ønsker en kirkelig begravelse, kan blive begravet et andet sted, siger Bertel Haarder til DR-Nyheder.
Der er allereder muligt at lave neutrale begravelsespladser, hvis kommunerne vil. Men loven har et krav om, at der skal være et kapel på begravelsesstedet. Det krav vil Bertel Haarder fjerne.
– Jeg er sikker på, at hvis vi fjerner kravet om et kapel, så vil vi for eksempel få begravelsespladser i skovene. For i skovene må man ikke bygge et kapel, men man må gerne lave en gravplads, siger kirkeministeren.
Forslaget om neutrale gravpladser er oprindeligt stillet af Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten.
Engelbrekt