Lige i øjet!
Jesper Hornstrup er
sognepræst i Vammen, Lindum og Bigum Sogne
ved Viborg.Vi er så langt fra Guds oprindelige plan med os, at vi er blinde for vore egne fejl.
Vær barmhjertige – døm ikke – tilgiv – giv!
Ordene kan vi alle gå ind for. Sådan burde folk være, synes vi. Og vi forarges, når vi ser eller hører om det modsatte: ufølsomhed, dømmesyge, hævnlyst og nærighed. Men så er det, vi skal passe på, det ikke går os som en organist, jeg har kendt. Hun blev spurgt, om ikke deres nye præst var lovlig hård i sine prædikener; men hun svarede: Det synes jeg, folk har rigtig godt af!
Vi skal ikke blive for hurtigt færdige med de gode ord for vor egen del, så opmærksomheden glider fra os selv over på andre, så vi bliver optaget af, hvordan de andre klarer at vise barmhjertighed, tilgivelse og gavmildhed.
Tømrersønnen Jesus kunne tale med om splinter og bjælker. Havde han været dansker, havde han sagt: Fej for din egen dør først! Billedet med bjælken i øjet er voldsomt og grotesk. Vi ved, hvor stærkt vi reagerer på at få bare det mindste støvfnug i øjet, og tænk sig så en hel bjælke! Det kan slet ikke lade sig gøre at gå rundt med sådan en tingest uden at mærke det! Men dette vanvittige billede siger noget vigtigt om os selv. Om, hvor blinde vi er for egne fejl. Om vor skyld over for Gud. Den er så stor og uhåndterlig som en bjælke i øjet!
Vi er så langt fra Guds oprindelige plan med os, at vi er blinde for vore egne fejl. Når Jesus taler om at være barmhjertig, ikke dømme, men tilgive og give, så ligger det os snublende nært at se dette som en himmelstige, vi kan klatre op ad for at tilfredsstille Gud og kvalificere os til himlen. Derfor er vi også gode til at vurdere os selv i forhold til andre: Jeg har puttet mere i kirkebøssen end naboen! Vi rynker nedladende på næsen ad dem, der mislykkedes i tilværelsen, og vi ser med kritisk misundelige blikke på dem, der synes mere privilegerede end os. Men se – den, der er så hurtig i sine domme, har ikke for alvor opdaget bjælken i sit eget øje. Han kan ikke hjælpe den, der har fået en splint i øjet. Han kan ikke vise den nødvendige barmhjertighed og tilgivelse.
Først må bjælken fjernes fra vort eget øje. Og hvordan det skal ske, ser vi i begyndelsen af dagens tekst: Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig! Gud har forbarmet sig over os ved at sende sin Jesus til verden. Den eneste retfærdige og splintfri, der har levet på jorden. Og af alle verdens bjælker og splinter blev der et kors, hvor Guds søn led dødsstraffen, for at du og jeg skulle gå fri. Det er det glade budskab: Gud dømmer dig ikke, for hans søn lod sig dømme for dig. Og det giver et helt andet syn på barmhjertigheden. Så er den ikke et krav, som ligger tungt på dig og de andre, men en gave, du har fået ufortjent for Jesu skyld.
Har du først set dig selv som en, der har fået barmhjertighed og tilgivelse af Gud, så kan du for alvor se klart og har mulighed for selv at udøve barmhjertighed. Så er det, at du mister lysten til at dømme og fordømme, men hellere giver og tilgiver.
Under korset er et fristed, hvor du befries fra bjælken, fra ubarmhjertighed og hævnlyst. Så først bliver det muligt at pille splinter ud uden dømmesyge. Først under korset kender vi Faderens kærlige sind. Lad Kristus fjerne bjælken! Først når du selv har smagt hans barmhjertighed kan du gå til din broder, til din næste, til dit medmenneske i den selv samme ånd – først da kan du være barmhjertig, som Gud er barmhjertig, tilgive, som Gud tilgiver, og give, som Gud giver. Uden personsanseelse, uden forbehold.
