Min største religiøse oplevelse

Det kan være svært at slå ned på én bestemt religiøs oplevelse som den største, når man har rundet de 60 år, men jeg har valgt at fortælle om en grundlæggende religiøs oplevelse, der førte til mange store åndelige oplevelser.

Bjarne Nederby Jessen,
Nordsjælland

Begivenheden fandt sted i Islev Kirke en søndag i maj 1958. Min konfirmationssøndag.
Jeg er vokset op i et hjem, hvor min mor kom fra en indremissionsk baggrund og min far fra Det Danske Missionsforbund. Deres ”åndelige hjem” blev Missionsforbundet, hvor jeg tidligt kom med i søndagsskole og til møder/gudstjenester. Men var forinden blevet barnedøbt.
Da vi flyttede til Islev det år, jeg skulle begynde at gå i skole, blev jeg bidt af fodbolden. Blev medlem af Rødovre Boldklub, og fodbolden vandt over søndagsskolen – jeg er mine forældre dybt taknemmelig over, at de ikke ”tvang” mig til at fortsætte i søndagsskolen på det tidspunkt.

Menighedsfællesskabet kom på afstand – og det gjorde Gud også. Da mine klassekammerater skulle konfirmeres, hoppede jeg med på vognen og startede på konfirmationsforberedelsen hos pastor Frederiksen i Islev Kirke. Hans undervisning blev et kald til mig fra Gud om at følge Jesus, og på selve konfirmationsdagen oplevede jeg min omvendelse, min frelse.
Ved alteret fik alle vi konfirmander et bibelord. Jeg fik ordet fra Johannesevangeliet kap. 6:68-69. Situationen er den, at mange har vendt Jesus ryggen, og nu siger han til disciplene: ”Vil I også gå bort fra mig?” Hertil svarer Peter: ”Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige.” Disse ord ramte mig lige i hjertedybet. ”Du har det evige livs ord!” Undervisningen gennem konfirmationsforberedelsestiden havde båret frugt – og frugten var moden til at blive plukket. Derfor kunne jeg der ved alteret – på min konfirmationsdag – sige et klart og fuldtonet JA til Jesus. Min konfirmationsdag blev min frelsesdag.

Det samme forår var min kusine blevet overhørt i Missionsforbundets menighed på Nørrebro. Man har ikke konfirmation for børn, der ikke er barnedøbt, men derimod barnevelsignet, men man har en gedigen bibelundervisning, der afsluttes med en overhøringsgudstjeneste. Efter overhøringsgudstjenesten blev min kusine inviteret til menighedens ungdomsforening for første gang, men hun var for genert til at gå selv og ringede og bad mig om at tage med. Det blev min tilbagevenden til Missionsforbundet, og jeg er kommet der siden.
Efter få år kom jeg som 16-årig med i ungdomsbestyrelsen – og det var meget tidligt dengang. Senere kom jeg med i landsledelsen, blev redaktør af ungdomsbladet Kristen Ungdom i 5 år og senere af Missionsforbundets blad, Morgenstjernen, i 13 år. Jeg blev dybt involveret i kristent arbejde, og det førte til engagement i mange sammenhænge, for kristentroen forpligter i forhold til medmennesket. Bibelens ord om næstekærlighed forpligter. Sammen med min kone blev jeg dybt involveret i arbejde med flygtninge, og i en række somre havde vi feriebørn i vores hjem. Da Kristeligt Folkeparti blev dannet, blev jeg fra starten meget aktiv i partiet, har i mange år været medlem af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget, har været folketingskandidat ved adskillige valg og er det stadig.

Min kone og jeg blev ledere på en lang række sommerlejre – ungdomslejre og familielejre – og i 13 år var vi missionærer i Ilulissat i Grønland, hvor jeg var klubleder i et kristent socialt arbejde blandt børn og unge og frikirkepræst.
Grønland er et meget spændende land, og grønlænderne et vidunderligt folk. Men mange af dem har dybe sår i sjælen. Mange har oplevet omsorgssvigt, har set, hvad alkoholmisbrug fører med sig, har oplevet selvmord eller mord i den nærmeste familie, men værst af alt, mange er blevet sexuelt misbrugt som børn. Som frikirkepræst har jeg i sjælesorgssamtaler lyttet til mange barske historier fra det virkelig liv, men det hører med til mine største åndelige oplevelser at få lov til at være til hjælp ved at lytte, lytte, lytte, samtale og bede. Jeg har med stor glæde set forslåede mennesker rejse og blive glade vidner om, hvad Jesus har gjort i deres liv. Det er vidunderligt at lytte til lovsangen fra grønlandske kristne eller komme til bedemøde med 30-40-50 andre, der glæder sig og jubler over, hvad Gud har gjort og gør i deres liv. Det har været bedemøder, der også var fyldt med takkebønner, for vi havde jo også bedt ugen før. I Grønland og blandt grønlændere har vi haft nogle af vore allerstørste åndelige oplevelser.

For 2 år siden kom vi hjem fra Grønland og nu er vi dybt engageret i arbejdet med nydanskere, både i vores menighed og på landsplan gennem KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste, hvor jeg er med i bestyrelsen. Vi forventer at være engageret i kristent arbejde lige til den dag, vi skal herfra. I Guds rige går man ikke på pension.
Et langt kristenliv har været og er fortsat et meget spændende liv, der har givet masser af gode oplevelser, masser af problemer og sorger, men især masser af velsignelser; vi har haft den store glæde at se arbejdet bære frugt, ikke mindst i vores 13 år i Ilulissat i Grønland. Vi har haft masser af store åndelige oplevelser.
Men det hele blev kick-startet en forårssøndag i Islev Kirke ved konfirmationen hos pastor Frederiksen.