Musikerne var vilde med Å-festival

For 17. gang blev der i pinsen holdt Å-festival i Sdr. Felding. Og som altid var det en fantastisk weekend.

LightSquad fik hurtigt sat gang i publikum.

Over 13.000 unge havde fundet vej til Sdr. Felding for at bruge pinsen på koncerter, lovsang, bibelundervisning og en masse hygge.
Festivalens åbningskoncert stod det nye projekt LightSquad for. Det var bandets første koncert.
Men det er ingen sag, når man har et publikum i verdensklasse. Stort set alle kunstnere, der spillede på årets festival, var begejstrede for publikum og stemningen, der var på pladsen.

Som vinder af Talentmaskinen skal Christina optræde på Glowfestival i august.

Fredag aften var der også Talentmaskinen, hvor unge uopdagede talenter har mulighed for at få lov til at fyre den af oppe på den store scene.
Årets vinder blev Christina Lindholdt fra Efterskolen Solgården.
Lørdag og søndag aften var der omkring 3000 til aftenmøderne.