Skuespiller Nis BankMikkelsen: Overvejede at blive præst som ung
Nis Bank-Mikkelsen ville gerne bringe
et budskab videre, derfor overvejede han
at blive præst som ung, fortæller
den kendte skuespiller, der dog
alligevel fik en fod indenfor i kirken
Som barn besøgte Nis Bank-Mikkelsen ofte sin gudfar og var glad for at være på weekendbesøg. Gudfaren var kordegn i folkekirken, så om søndagen skulle alle i kirke.
Måske har det været en medvirkende årsag til, at han som ung havde lyst til at læse til præst, men som bekendt faldt valget endeligt på skuespillet.
Nis Bank-Mikkelsen kom nu alligevel til at formidle et budskab i kirken. Om end ikke fra prædikestolen har han siden 1994 været rundt i mange kirker til kulturarrangementer, hvor han gæsteoptræder med et program, han ofte selv har sammensat. Programmet er en kombination af sang og højtlæsning af bibelske og verdslige tekster over temaet kærlighed.
– For mig har kristendommen kun ét tema. Det er kærligheden, budet om at elske din næste, dit medmenneske. Som mennesker skal vi opføre os ordentligt over for hinanden, så vi kan leve i fred sammen.
– Det vigtigste i kærligheden er tilgivelsen, der er en nøgle til at komme videre her i livet og i dagligdagen. Hvis vi sidder fast i gamle regnskaber og peger fingre ad hinanden og er fuld at undskyldninger for ikke at tilgive, går det ikke. Hvis en far ikke kan tilgive sin søn og omvendt, bliver det uudholdeligt. Tilgivelse er en nøgle til fred både i familien og i storpolitikken.
– Er der strid mellem forældre og børn, og en forældre dør, uden der er talt ud om tingene, opstår der let skyldfølelse hos den efterladte.
– Tilgivelsen er meget vigtig, men også meget svær. Det ved jeg også fra mit eget liv.
– Men man er nødt til at tænke klogt i sådanne situationer, for det kan blive endnu sværere bagefter, hvis man ikke tilgiver hinanden.
– Nåden er en del af tilgivelsen. Guds nåde er uforklarlig. For hvad er Guds nåde egentlig, jeg kan nok ikke selv beskrive den.
– Synd betyder, så vidt jeg ved, at ramme ved siden af. Vi må efterstræbe at ramme plet her i livet. Dertil hører også at hjælpe de socialt belastede mennesker. Det er også en samfundsopgave at give mindretallet de samme rettigheder, som majoriteten har.
– Sådan ser jeg betydningen af evangeliet, det glade budskab, siger Nis Bank-Mikkelsen.
Er du selv kristen?
– Ja, jeg er da både døbt og konfirmeret. Jeg tror på Gud inden i os mennesker. Jeg går i kirke to til tre gange om året. Lige for siden følges jeg med min søn på 15 år, som går til konfirmationsforberedelse. Normalt går jeg ikke i en bestemt kirke. Det afhænger af, hvilken præst jeg har lyst til at høre prædike, eller hvis jeg får lyst til at besøge en bestemt kirke. Indimellem er der en god prædiken at lytte til.
– Kristendommen er jo hele min opvækst som dansker. Samfundsstrukturen og hele den danske kultur er gennemsyret af kristendommen. I disse politiske tider, hvor statsministeren taler om at politik og religion skal adskilles, siger han i samme åndedrag, at fårene og bukkene skal adskilles. Han taler i bibelske termer. Det er hentet fra Det Nye Testamente, hvor Jesus taler om dommens dag. Det har intet med politik at gøre.
Hvis muslimerne ikke må blande tingene sammen, hvorfor må vi så. Det er det dummeste, jeg har hørt.
Kan du finde på at bede en bøn til Gud?
– Ja, det kan jeg godt. Hvis jeg er inde i en krise eller sådan. Jeg hørte om en bekendts bekendt – en kvinde, der snart skal opereres. Hende vil jeg gerne bede en bøn for. Jeg ville også godt sætte mig ned med andre mennesker og formulere en bøn, hvis der var stemning for det.
Kirken er jo bare et sted, en bygning. Man kan sagtens bede og holde andagt et andet sted.
– Jeg tror ikke, der direkte sidder én og lytter til bønnen. Men bøn kan bringe den nødvendige balance i et menneske og give styrke. Jeg tror, den psykiske og den fysiske balance hænger sammen. Den åndelige side af sagen er lige så vigtig som den fysiske. Det kan give ro og fred og modvirke stress at bede.
Det er nemmere for børn end for voksne at tro. Jesus siger, at det er lettere for børn at komme ind i Paradis. Børn tror på det, de hører. Det giver dem tryghed og ro, siger skuespilleren.
til præsterne
Der har været bud efter Nis Bank-Mikkelsen til kirkelige arrangementer siden 1994, hvor han læste episoder op fra Det Gamle Testamente i radioen på P1 i en periode.
– Flere præster spurgte, om jeg ikke ville deltage i gudstjenester med højtlæsning af bibeltekster.
Men det sagde jeg nej til. Det må præsterne selv gøre, det er dét, de får deres penge for, det er deres arbejde.
Men jeg tilbød i stedet for at komme til arrangementer med et eget sammensat program, der ud fra bibelske og verdslige tekster belyser den verden, vi lever i. Og jeg er glad for at komme i kirkerne.
hele juni måned
Nis Bank-Mikkelsen er 60 år. Han er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1969. Han har i årenes løb været tilknyttet en lang række teatre. Sit folkelige gennembrud fik han i 1975, hvor han tv-debuterede i serien Aladdin, hvor han spillede titelrollen. I 1978 dukkede han så op som lærer Andersens højst usympatiske nevø i tv-serien Matador. Siden har han medvirket i en række tv-serier og film. Han har også rejst meget rundt og sunget viser af Bellmann og Evert Taube.
Han har netop afsluttet en tre måneders turné med Det Danske Teater og skal nu i gang med prøverne til Det Kongelige Teaters store udendørs sommerforestilling Thor, der opføres i Ulvedalene i Dyrehaven ved Klampenborg hele juni måned. Nis Bank-Mikkelsen har rollen som Odin i eventyret hentet fra den nordiske mytologi.