Sommersolhvervsfest
Torsdag den 21. juni var årets længste dag og dermed en af de 4 dage på året, som fejres med vandring på Christiania og meditation over naturens elementer ild, jord, vand og luft.Natkirken på Christiania og I Mesterens Lys fra Betlehemskirken i København er gået sammen om at fejre sollysets rytme med 4 årlige vandringer på Christiania.
Efterårsjævndøgn, vintersolhverv, forårsjævndøgn og som i torsdags sommersolhverv fejres i den lille, blomsterfyldte fristad med refleksioner over naturen og en kort nadvergudstjeneste.
Sankt Hans aften markerer, at året vender, at dagene bliver kortere. Men vi fester faktisk to dage for sent. Årets virkelige korteste dag ligger nemlig ikke så belejligt på en weekend som Sankt Hans, men torsdag den 21. juni. Og sognepræst Ole Skjærbæk Madsen fra Betlehemskirken har god grund til at være nøjeregnende med datoerne:
– Noget af ideen er, at vi gør det på tidspunkter, hvor mennesker i nye åndelige miljøer gør det, fortæller han.
– Og vi udtrykker dermed, at vi har en fælles intention. Men vi udtrykker også på hvilket grundlag, vi deler den intention. For vi gør det ud fra en forståelse af verden som skabt af Gud.
Det er både en nyreligiøs og en oldgammel hedensk skik at fejre naturens rytmer. Men ifølge Ole Skjærbæk Madsen er der også god grund til at højtideligholde naturens gang for kristne:
– Naturen er jo skabt for at være en slags bog, der åbenbarer Gud skabningen udråber Guds ære.
Turen igennem Christiania startede omkring et bål, hvor John Andersen fra Christiania Natkirke opfordrede deltagerne til at lade sig tænde af den guddommelige kærligheds nærværende flamme.
Siden antikken har naturen været symboliseret ved fire elementer: ild, jord, vand og vind. Til sommersolhvervsfesten blev de taget op som symboler på Guds nærvær, og det blev temaet for vandringen.
Fire gange blev der stoppet op undervejs på vandringen, og for hvert ophold udtalte John Andersen fra Christiania Natkirke en kort bøn over elementerne.
Fra hvert stop samlede gruppen et konkret symbol op, som de tog med på vandringen: Af bålet tændte man et lys og tog med, ved meditationen over jorden tog man en Christianiacykel dekoreret med blomster og ærter, og fra meditationen over vandet tog man en flaske vand med. Det hele endte på nadverbordet ved siden af brødet og vinen sammen med et par fjer som symbol for vinden.
udenfor kirkens mure
Ole Skjærbæk Madsen har arrangeret årstidsgudstjenester i 2 ½ år, men det er indtil videre kun anden gang, at det arrangeres på Christiania:
– Det var en tanke, der dukkede op, fordi at lave sådan en naturrelateret ting og så køre det hele inde bag kirkens lukkede døre, det virker sådan lidt naturstridigt, så vi tænkte, at det kunne være spændende at lægge det herude. Og så på den måde måske også få lidt kontakt til andre mennesker, end vi får ved bare at komme i kirken. Det bliver måske også noget mere uformelt.
Uformelt blev det. Nogle gange så uformelt, at man ikke kunne høre, hvad der blev sagt på de stop, der blev gjort undervejs på vandringen, fordi de omkring 30 deltagere var travlt optaget af at beundre omgivelserne og kommentere de mange distraktioner, som Christiania byder på.
Vandringen blev for mange deltagende både til en meditation over naturen og samtidig også en introduktion til Christiania. Turen begyndte lige bagved den berygtede gade Pusher Street, ved en graffitimalet bygning omkring et bål. Men derfra bevægede de fremmødte sig ud i Christianias grønnere områder: to christianitters egne haver og søen, der deler bydelen midt over.
Det første stop var Nova-haven: En stor, privat have, der er åben for alle hele sommerhalvåret. Og i dagens anledning var der hængt over 30 lys op i træerne, i græsset og i buskene. Et flot syn, der fik mange til at kigge forbi en ekstra gang, inden de gik hjem.
Her bad John Andersen over det andet af naturens fire elementer, jorden:
Alting spirer og gror ser I det ikke? Skaberens hånd gør alting nyt.
I Nova-haven var det ikke svært at se.
oven blev konkret
Næste stop var søen, hvor det naturligvis var vandets element, der blev bedt over. John Andersen bad:
Tag imod det levende og livgivende vand fra oven.
Det var nok symbolsk ment, men blev meget mere konkret end planlagt – cirka samtidig var det begyndt at regne.
Det sidste element, luften, blev markeret som optakt til den afsluttende nadvergudstjeneste. Her bad John Andersen:
Vi kan ikke se vinden, men vi kan se virkningen af vinden. Vi kan ikke se Ånden, men vi kan se virkningen af Ånden i menneskers hjerter, som er modtagelige for Ånden.
Men afslutningen var aftenens højdepunkt: I et par christianitters have var der blevet gjort klar til nadver, og alle de deltagende blev inddraget i et 1600 år gammelt koptisk nadverritual, hvor de fire elementer var blevet flettet ind. Nu blev elementerne, der var blevet samlet ind undervejs på turen, bragt frem til alteret under rituel bøn og sang, og Ole Skjærbæk Madsen holdt en kort andagt over sommersolhvervet, hvor han sammenlignede naturens gang med forholdet mellem Jesus og hans fætter, Johannes Døberen, som Sankt Hans er opkaldt efter:
Johannes siger om Kristus: Han skal blive større, og jeg skal blive mindre. Og Ole Skjærbæk Madsen forklarede:
– Det Johannes gjorde var at pege på livets lys. Og det gør man nogle gange ved at blive mindre. Sådan er det også med året. Nu, hvor frugtbarheden begynder at blive størst, da bliver dagene mindre. Det er villigheden til at blive mindre for at lade andet vokse, der er livets inderste hemmelighed, det er den dybe lov i naturen. Det er den tjenende kærlighed.
Johannes ville træde tilbage, for at lyset kunne skinne des klarere. Og det er det, vi fejrer nu.
De næste to årstidsgudstjenester på Christiania er efterårsjævndøgn den 21. september og vintersolhverv den 21. december.
Se mere på:
www.imesterenslys.dk
www.christianiakirken.dk
