Gud er som den gode hundeejer:
Vedkender sig ejerskabet

Børge Klit Johansen er leder af Dyreværnet – Foreningen til Værn for Værgeløse DyrJesus fortalte dem denne lignelse: ”Hvis en mand har 100 får, og et af dem bliver væk, lader han så ikke de 99 blive på græsgangene, mens han går ud og leder efter det, der er blevet væk, indtil han finder det?” (Lukasevangeliet 15,4)

Børge Klit Johansen

Jesus taler ofte i billeder. Det gør han for at hjælpe os til bedre at forstå, hvad han føler og mener.
Stort set hver eneste dag indleveres et eller flere bortløbne dyr på dyreinternatet, og heldigvis kan vi spore ejeren til mange af dem gennem den obligatoriske chip eller lysketatovering.
De fleste hundeejere jubler af glæde, når vi ringer og siger, at deres hund er fundet. Og genforeningen mellem ejer og dyr er ofte fyldt med glædestårer. Hunden kan sjældent skjule sin begejstring over at se ejeren igen.

Mange hunde bliver imidlertid aldrig hentet af deres ejer. Og ejeren kan ikke findes, for hunden er ikke mærket på nogen måde. Måske fordi det koster nogle håndører at få det gjort hos dyrlægen, og måske fordi hundeejeren ikke virkelig ønsker at forpligte sig og tage ansvar for hunden. Man har hund uden at vedkende sig ejerskab og ansvar, og resultatet bliver, at hunden bliver formidlet videre til en ny ejer.

Et hvilket som helst kæledyr eller husdyr er fuldstændig afhængigt af, at nogen vedkender sig ejerskab og ansvar. Jesus ved, at hans tilhørere forstår, hvad han taler om. Fåreavl var meget udbredt, og får var meget afholdte på Jesu tid.
Men han talte i billeder, og det handler i virkeligheden ikke om får, men om dig og mig – og et vedkendt ejerskab.

Toldere og syndere holdt sig i nærheden af Jesus for at lytte til hans forkyndelse. Og det var en forargelse for den tids fromme. Tilhørerne var ikke et øjeblik i tvivl om, hvem der var det mistede får. For det er netop den mislykkede, den, der ikke lever op til Guds standard, og som ved, at han eller hun er kommet væk fra Gud, der ligger Jesus på hjerte i dagens tekst.
Den tids toldere og syndere vidste godt, at de var kommet væk fra flokken. Og for dem er det et rigtig godt budskab, at hyrden forlader de nioghalvfems for at opsøge det enkelte, bortkomne får.

Det gode budskab til os i dag er, at vi kan få lov at leve i Guds vedkendte ejerskab. At vi kan få lov til at høre til, og at vi ikke får lov til at forsvinde ud i mørket. Den gode hundeejer betaler udgifterne til at mærke og registrere ejerskabet til sit kæledyr. Han gør alt, hvad han kan for at finde sin bortløbne hund. Han laver løbesedler og sætter måske en annonce i avisen. Han helmer ikke, før han har fået sin elskede hund igen.
Jesus er den gode hyrde, der har mærket sine får, så de ikke bliver væk fra ham. Og sker det, at vi kommer på afveje, opgiver han ikke at finde os igen. Han vedkender sig stadig sit ansvar for os og gør alt for at finde os igen. Og når han finder os, og vi vedkender os ham igen, er det med en gensidig gensynsglæde, der får en hver hundeejers glæde over sin hund til at blegne.
Kristeligt Pressebureau