Vi er svære at overbevise

Kim Nielsen Legarth er sognepræst i Horne og
Asdal sogne ved HirtshalsAbraham svarede: – Hvis de ikke vil lytte til Moses og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om nogen genopstod fra de døde. (Lukasevangeliet 16,31)

Kim Nielsen Legarth

Den store videnskabsmand Niels Bohr havde besøg af en, der ikke kunne dy sig for at spørge til en hestesko, der hang på Bohrs kontor. ”De tror vel ikke, at hesteskoen vil bringe Dem held, gør De, Professor Bohr?” Han var jo en videnskabsmand. ”Nej, min gode ven, jeg tror ikke på sådan noget. Jeg tror overhovedet ikke sådan noget tåbeligt nonsens. Men jeg har hørt, at hesteskoen bringer held, uanset om jeg tror på den eller ej.”

Jeg har indtryk af, at mange har det på samme måde med kristendommen. De er døbt, medlemmer af Folkekirken og bor i et gammelt kristent land. Og måske har de endda Bibelen og konfirmationssalmebogen stående hjemme på hylden. ”Jeg tror ikke, at det hjælper, men jeg har hørt, at det bringer held, selv om man ikke tror på det.”
Om det er sådan med hestesko, ved jeg ikke, men sådan er det ikke med kristendommen. Der skal bevidst tro til. Troen på frelseren Jesus. Den rige mand i Jesu lignelse opdagede det først, da han slog øjnene op i dødsriget, og da var det for sent.

Jeg får en klump i halsen bare ved tanken: Tænk hvis det er mig, der alt for sent opdagede, at jeg tog fejl. At jeg kun troede, at jeg troede på Jesus, men ikke gjorde det.
Den rige mands tanker går straks til hans kære på den anden side af døden: Hvad med mine fem brødre – send Lazarus af sted for at advare dem, så de ikke skal ende samme sted som mig. Det er en nobel og kærlig tanke; men den går ikke. Abraham svarer: ”De har Moses og profeterne, dem kan de høre”.

Vi har også Moses og profeterne, vi har Bibelen som vores livskompas, der kan hjælpe os, så vores liv har den rette kurs. I sidste ende bliver vi altså henvist til en bog. Mon ikke de fleste af os vil sige som den rige mand: ”Kommer en fra de døde, så vil de omvende sig”. Den rige mand er ret moderne i sin tilgang: Giv et håndfast bevis, så vil jeg tro det. Lad mig kunne veje det, måle det, føle på det, så vil jeg tro det.
Men også det ønske svares der nej til. ”Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.”

Jesus sagde meget rigtig, men tog han ikke fejl her? Kan det virkelig passe, at vi ikke ville tro, hvis vi mødte en, der beviseligt var opstået fra de døde? Faktisk opvakte Jesus senere en Lazarus fra de døde, men det fik ikke præsterne og de skriftkloge til at indrømme, at han var Guds søn. Tværtimod lagde de en hemmelig plan om at slå ham ihjel. Det førte ikke til tro, men til had.
Og hånden på hjertet – hvis du ikke i forvejen havde troet på Jesus, så ville det første, du blev ramt af, vel ikke være tro, men skepsis. Det, der kan ses fører ikke altid til tro. Måske er det omvendt, at vi først skal tro, før vi kan se. Og så vil en dødeopvækkelse, en helbredelse, et under, et vidnesbyrd være til styrkelse af den tro man i forvejen har.

Måske er troen så svær at få hold på, fordi den er en hemmelighed. Paulus kalder evangeliet for Guds hemmelighed, og en hemmelighed skal afsløres for os. Troen kommer af det, der høres. Ved at læse i Bibelen, ved at lytte til Guds Ord, så vil Helligånden komme og afsløre Guds hemmelighed.
Ordet skaber troen, peger væk fra mig selv og over på Jesus som ham, der kan frelse os. Tro er at skubbe hele ansvaret over på Jesus. Lade ham om at klare det onde, jeg har gjort, og som jeg ikke kan se en udvej fra. Lade ham klare de opgaver, jeg står i nu, ved at udruste mig. Lade ham klare min fremtid, så jeg ikke skal bekymre mig. Og lade ham være den, der i sidste ende efter døden siger til mig: ”Vågn op du døde, din tro har frelst dig, gå ind til din Herres glæde!”
Kristeligt Pressebureau