No regrets

”Spild ikke tiden på ting, du alligevel ikke har magt til at ændre.”For nogle år siden var jeg på en tv-dækket afmagringskur på en solbeskinnet ø i Malaysia. På denne ø fik jeg mig et par kokosnødder, 10.000 myggestik og en masse rigtig god snak med folk om alt mellem sandbred og skyfri himmel. En af dem, jeg snakkede med, var Güner. Han gav mig et af de største komplimenter, jeg fik i løbet af hele turen. Han sagde det ikke til mig, men til kameraet, og jeg hørte det selv ca. 3 mdr. efter på tv. Han sagde:
”Når jeg er i en gruppe, så løber jeg ligesom bare med, hvad gruppen gør, og gør så mit bedste for at overleve. Men Anders, han er sådan… han løber ikke helt med, han er lidt stærkere og står mere ved sine principper. Han får mig til at tænke over nogle ting og får mig til at være mere ærlig”.

Det er et kæmpe kompliment at få fra et andet menneske, og jeg blev selvfølgelig glad, da jeg så det. Godt et års tid senere blev jeg klar over, hvad det kunne betyde at leve et liv, som Güner beskrev. Jeg fik en sms fra en af mine venner, som bad mig checke forsiden på BT. Güner var blevet snuppet i et røveriforsøg, hvor han var chauffør. Et halvt år efter mødte jeg Güners kæreste, som fortalte hele historien. Güner havde nu fundet ud af, hvem hans sande venner var. Hvem der var i stand til at tilgive, og hvem der ikke var. Jeg fik Güners adresse og skrev et brev til ham. Jeg ønskede at vise, at jeg på trods af, at han havde gjort noget dumt, stadig havde den samme holdning til ham som person. Ofte dømmer vi folk på baggrund af, hvad de har gjort mod os, og det gør det svært for os at være rummelige og fastholde kærligheden til dem som personer.

Efter nogen tid fik jeg et svar tilbage. Han satte selvfølgelig pris på mit brev og mine ord. Han skrev, at han selvfølgelig fortrød, men resten af livet kan ikke bruges til at fortryde. ”Spild ikke tiden på ting, du alligevel ikke har magt til at ændre”, skrev han.

Alt for mange af os er tynget af fejltagelser i fortiden eller bare ting, vi gjorde forkert i går. Måske er det, fordi vi selv har haft svært ved at tilgive andre, og derfor tror vi ikke, andre kan tilgive os. Selvfølgelig skal vi kunne indrømme, at vi har lavet fejl, men vi må ikke lade vores liv styre af de fejl, vi uundgåeligt kommer til at begå. Lad os i dag give slip på fortidens fejl, som vi har betalt for, og lad os i stedet lade være med at lave de samme fejl i morgen!