Ikke et mediestunt men Guds kraft
Inger Margrethe Kofod-Svendsen
er teolog og bor i BirkerødFolk kom til Jesus med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. (Markusevangeliet 7,32)
Han har haft det svært, den døve og nærmest stumme mand. Han levede i sin tavse, lydisolerede verden sammen med sine nærmeste, men alligevel uden for det meste af det, de delte med hinanden. Han kunne ikke nå ud til dem, og de kunne ikke nå ind til ham. Hans pårørende gjorde det eneste rigtige, da de tog ham med og bad Jesus lægge hånden på ham.
Der står ikke meget i teksten om dem, men de havde sikkert hørt om, hvordan Jesus havde helbredt andre og håbede derfor på hans hjælp. Jeg tror, det mere er den konkrete nød, der har fået dem til at komme, end en dyb åndelig erkendelse af, hvem Jesus er.
Jesus spørger dem ikke ud om deres teologiske erkendelse eller om mandens egen tro. Jesus stiller ikke krav, han tager bare imod dem i kærlighed. Men Jesu hjælp er ikke automatik, hvor han knipser med fingeren, og vupti er manden rask. Jesus har nemlig meget mere at give end helbredelse.
Jesus tager manden til side og kommunikerer med ham på tegnsprog. Han vinder mandens tillid og viser med tegnene at han vil hjælpe manden i hans store smerte. Og han viser også, at det er Himmerigets kraft, der skal hjælpe ham, Guds rige er kommet nær og er virksomt i Jesus.
Det, der sker, er ikke et mediestunt, det er Guds kraft, der forvandler et hjælpeløst menneskes liv. Folkeskaren stod lidt derfra, men de hørte Jesu suk og det ord, han sagde: Effatha! – Luk dig op. Det var ikke et trylleord, men et nådeord, hvorigennem det usynlige gudsriges kraft blev rakt til den hjælpeløse mand. Og han blev helbredt.
Underligt nok bad Jesus folkeskaren om ikke at fortælle andre, hvad de havde oplevet. Det understreger, at Jesus her ønskede at hjælpe og frelse et menneske i nød, ikke at lave propaganda for sin virksomhed. Nogle gange talte Jesus til store folkeskarer og gjorde opsigtsvækkende masseundere, og andre gange mødte han mennesker én for én med en lige så fantastisk magt. Denne mand havde ikke engang bedt om det, han lod sig bare tage med til Jesus og tog imod Jesu kærlighed.
Selv om Jesus satte manden i centrum, så fik helbredelsesunderet ringvirkninger. Folk var overvældede af forundring. De havde set et glimt af Guds riges magt og set et glimt af Jesu herlighed. De kunne ikke holde deres oplevelse for sig selv, det var bare for fantastisk. De fornemmede, hvem Jesus var: han, som har gjort alting vel. Det er en formulering, som klart hentyder til Gud, som på skabelsens morgen så, at det skabte var godt.
Med helbredelsesunderet åbenbarede Jesus et glimt af sin herlighed. Folk var kommet til Jesus for at få helbredt deres ven, de gik fra Jesus med helbredelsen plus et budskab om Guds riges nærvær i Jesus og en erfaring af, at man bare skal komme til Jesus for at få del i det.
Han har gjort alting vel, sagde de. Gør han det stadigvæk, helbreder han også i dag? Og hvis han gør, hvorfor erfarer vi det så ikke ret meget?
Jeg er overbevist om, at Jesus har magt og også helbreder i dag. Det er der mange vidnesbyrd om. Derfor skal vi også frimodigt gøre som mandens venner og gå til Jesus med vores og andres nød, hvad den end består i.
Vi skal bede og minde Jesus om hans løfter. Jeg tror, forunderlige ting ofte vil ske. Jeg tror også, at Gud vil lade os se, at han gør mange flere undere, end vi umiddelbart får øje på.
Vi må bede om helbredelse og om, at vi med hele vores liv må være i Guds rige. Men vi skal først af alt komme til Jesus, så vil han give os det alt sammen, sådan som han ser, det er bedst. Det er det største under.
