Pionéren er død
Michael Harry betalte med sin karriere som læge.En af den karismatiske fornyelses pionérer i Danmark, speciallæge Michael Harry, er død i en alder af 79 år.
Michael Harry havde sin baggrund i den kristne studenterbevægelse, og han var oprindeligt meget skeptisk og fyldt med fordomme over for Helligånds-fornyelsen.
Men et citat af den kendte engelske læge og prædikant Martin Lloyd Jones overbeviste Michael Harry om, at der alligevel var mere at få, selv om man både var døbt og omvendt.
Så han gik til forbøn og et par dage efter faldt Helligånden på ham, mens han gik på gaden. Han begyndte også at tale i tunger.
I begyndelsen af 70erne havde sognepræst Peder Brogaard Andersens inviteret ham i sommerhus i Hemmet sammen med bl.a. præsterne Stig Christensen, Sønderborg, og Svend Boysen, Give. De bad desperat for den åndelige situation i Danmark, og ud fra den samling udviklede de store karismatiske møder i bl.a. Roskilde Domkirke sig.
Michael Harry blev i begyndelsen af sin tid i Danmark også brugt en del i Folkekirken, Indre Mission og KFUM & KFUK.
Da den fri abort blev indført, kom Michael Harry i en samvittighedskonflikt. Som speciallæge i gynækologi på Sønderborg Sygehus var han i 1973 tvunget til at skrive under på, at han ville udføre aborter. Det kunne han ikke, og det betød faktisk, at han måtte give afkald på en ellers lovende karriere.
Han rejste til Israel og var i to år læge i selveste Nazareth, og han bevarede livet igennem en stærk kærlighed til Det Hellige Land.
Bagefter vendte han tilbage til Danmark. Men da han ikke kunne få faste lægestillinger og heller ikke blive godkendt som selvstændig specallæge, blev han fra 1983 fuldtids forkynder. Han slog sig ned i Aalborg, og måtte sammen med sin russiskfødte hustru Svetlana leve af de beskedne honorarer og gaver, der blev indsamlet på møder i husgrupper, hvor han underviste.
Den karismatiske vækkelse var meget løst organiseret og havde flere meget selvstændige ledere. Personsager i f.eks. Aalholm og Give skadede hele bevægelsen meget.
I et forsøg på at få samling på tropperne stiftede en del folkekirkekristne efter norsk forbillede en Oase-bevægelse.
Men Michael Harry ønskede imidlertid ikke at være med i ledelsen af det, der ellers kunne ses som en direkte udløber af hans forkyndervirksomhed. Han fandt det bl.a. forkert at indsnævre fornyelsesbevægelsen til kun det lutherske.
I slutningen af 90erne mistede han sin centrale placering i den åndelige fornyelsesbevægelse. Det var i det hele taget en svær tid, hvor han heller ikke undgik personlige konflikter og vanskeligheder.
Gamle venner undrede sig f.eks. meget, da han ligefrem begyndte at advare imod karismatiske nybrud som Toronto og Pensacola.
Til gengæld blev han efterhånden meget brugt i Finland, hvor han årligt talte på stævner for de fem store kirkelige bevægelser, hvoraf flere har omkring 50.000 medlemmer. Og han følte, at der var større åndelig åbenhed i Finland end i Danmark, hvor han havde gjort sin pionérgerning. Men mange danskere vil alligevel tænke på den charmerende læge med stor taknemlighed.
Henri Nissen
