Unge bringer Jesus ind i skatermiljøet

En gruppe unge kristne har købt det gamle værft i Nexø og omdannet det til et skatercenter for at nå ind i skaterkulturen.Nogle efterskoledrenge byggede et skatercenter, fordi de ikke havde en skatebane – og for at fortælle Nexøs unge om Jesus.Ramper, skateboard, grafitti og teenagere i slidt tøj har fyldt det gamle skibsværft i Nexø. Centret, Nexø Kristne Skatercenter (NKS) er bygget på et ”anderledes fundament”, det er bygget på Jesus K.
Selv om det er unge fra et kristent miljø, som er skaberne bag centret, bliver stedet besøgt af mange unge, som ikke har relation til kirken – for man behøver ikke være kristen for at komme ind.
Ud over ramper i flere etager, kan de unge også begive sig ud på en 15 meter høj klatrevæg.
NKS har desuden et aktivitetslokale med blandt andet bordtennis, airhockey, rullehockey og bobspil. I selve skatehallen er der også en bane til hockey eller floorball.
De unge har også en café, hvor der kan købes toast, nudler, is og sodavand. I vintersæsonen laver de varme madretter til skaterne ca. en gang om måneden.
Er man ikke til skating eller sport, kan man snakke og hygge i NKS Lounge, hvor der er sofaer.
Der holdes også kristne rockkoncerter, og man kan leje hallen til børnefødselsdage og sports events. Børnehaver, skoler og forskellige foreninger lejer sig også ind.

Skate for Jesus

I 1998 kom et par Nexø- drenge hjem fra Hedemølle Efterskole.
Da Nexø på daværende tidspunkt ikke havde gode skatemuligheder, endte de med at opbygge deres eget skatecenter. På den måde kom de i kontakt med en del af byens unge.
– Det er vores håb, at skaterne må lære Jesus at kende og komme til tro på ham, siger Nils Skarsholm fra NKS.
Når unge skatere i dag ruller forbi NKS, kan de ikke undgå at lægge mærke til Jesus. For skaterhallen er dekoreret af grafittibilleder med skriftsteder og moderne illustrationer fra Bibelen, og hver onsdag er alle inviteret til andagt.
NKS får også forskellige talere til at komme og tale for de unge skatere. Da målet med NKS er at formidle troen til de unge, er der om onsdagen gratis entré og forplejning.
– Ud over at de unge kan læse og høre om Jesus og hans venner i Ny Testamente, kan de snakke med ham – i dag.
For Guds søn døde, opstod og lever i dag, og det tror vi på, siger Niels Skarnsholm.

Ingen stof og alkohol

I Nexø er der en del problemer med alkohol og stoffer, som fører til kriminalitet. Målet med NKS er, at skabe et trygt miljø med sikre rammer for børn og unge. Derfor er alkohol og stoffer forbudt.
Der er altid en eller to voksne ”vagter” tilstede, som arbejder frivilligt og ulønnet. Deres opgave er, ud over at holde opsyn, at besvare de unges spørgsmål om tro.
– Vi ønsker at trække de unge væk fra det dårlige miljø. Vi ønsker, at brugerne kan mærke, at vi kan lide dem og har tid til dem, siger Nils Skarsholm.
Skatecenteret besøges dagligt af ca. 15 til 25 unge.