Kirker vil bevare søndagen
TYSKLAND Den Evangeliske Kirke i Tyskland har indledt en kampagne, der skal være med til at bevare søndagen som en hviledag.

Sammen med organisationen Arbejdsfællesskabet af Kristne Kirker har Den Evangeliske Kirke i Tyskland igangsat en kampagne for at beskytte søndagen. Kampagnen Gud ske lov, det er søndag! blev skudt i gang den 12. september. Den slår til lyd for, at søndagen skal stå i gudstjenestens tegn, og skal virke til, at man bevarer et godt mod og en sund tankegang, skriver nyhedsbureauet Idea.
– Søndagen hænger uadskilleligt sammen med vores sociale kultur, erklærer formand for Den Evangeliske Kirkes Råd, Biskop Wolfgang Huber.
-mibo