Når dødens og livets optog møder hinanden
Johannes Christoffersen er sognepræst på Læsø
To optog møder hinanden i en lille ubetydelig by ved navn Nain. En by, som næsten alle kender ved navn, alene af den grund, at der var to optog, som for næsten 2000 år siden mødtes uden for Nains byport.
Det ene optog var et dødens og derfor et sorgens optog. En enke på vej for at begrave sin eneste søn. Det andet optog var et livets og derfor et glædens optog.
Det kunne ikke være mere tragisk. Sønnen, som havde været moderens eneste hjælp, støtte og håb for fremtiden, havde døden alt for tidligt revet fra hende.
Efter vor menneskelige målestok kan vi nok forlige os med, at et menneske efter et langt liv lukker sine øjne og sover ind i døden. Indimellem kan det på grund af menneskelige lidelser ligefrem være en befrielse både for den døde og for de efterladte.
Men når det drejer sig om en ung mand og en enlig mors eneste håb for fremtiden, er døden om noget en fjende. Uanset hvor meget vi kæmper mod denne fjende, får vi den ikke besejret. Døden har vi altid med i rygsækken. Derfor er vi alle med i begravelsestoget på vej mod graven, for vi er alle på vej mod døden. Så dystert ser det tilsyneladende ud.
Men begravelsesoptoget ved Nain mødte et andet optog. Et optog, som var fyldt af sang – ikke sørgesang, men lovsang. Et optog, som var på vej mod livet, ja på vej mod det evige liv i himlen, i Guds rige.
I spidsen for dette optog gik Jesus Kristus – en mors eneste søn! Han var også på vej mod døden. Men han gik mod døden som dødens overvinder.
Vore spekulationer går ikke så meget på, om vi skal dø, for det skal vi, men mere på, hvad der bagefter skal ske. Hvordan evigheden bliver?
Paulus taler om, at Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus. Det fortæller os, at vi, mens vi lever, må søge Guds nådegave for at få del i livets rige. Det evige liv er Jesus, siger Paulus. Livet på jorden er med andre ord en nådetid, hvor vi kan lukke op for Jesus, så vi ved ham får det evige liv hos Gud. Det gjorde enken, da hun mødte Jesus.
I mødet med enken og hendes døde søn gav Jesus et af de mange beviser på, at han var udsendt af Gud himlens og jordens skaber. Gud, som ikke vil nogens død, men vil, at alle skal frelses og have evigt liv. Gud gav sønnen livet igen, for når Guds nådegave taler, må døden vige.
Jesus gik i spidsen for livets optog, det optog, som vi af Guds nåde må være en del af. Påskemorgen stadfæstede Gud, at hans nådegave, hans egen søn, Jesus Kristus, en gang for alle havde overvundet døden. Sådan at forstå, at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Den dag ved byen Nain, hvor de to optog mødte hinanden, da forvandledes det ene optog fra at være et dødens optog til at være et livets optog. Sørgesangen blev afløst af lovsangen. Alle blev fyldt af frygt og priste Gud. Guds nådegave, Jesus Kristus, kom med livet ind i dødens verden. Han forvandlede sorg til glæde.
For alle os, som bor i dødens verden, kan han forvandle vor vej mod døden til en vej mod livet i himlen. Det kan han, fordi han er den, han er. Nemlig Guds søn.
Kristeligt Pressebureau
