Kristne efterskoler – et godt tilbud

For kort tid siden begyndte 25.500 elever – det højeste antal nogensinde – på en af landets 259 efterskoler. I 2000 havde efterskolerne 21.500 elever. Søgningen til efterskolerne er stærkt stigende.Tidligere var efterskolerne egnsbestemte, men i dag surfer de unge mennesker rundt på nettet for at finde den efterskole, der passer netop til dem – og tilbuddene er mange: kreative skoler, idrætsefterskoler, skoler med musiklinier, naturlinier og kristne efterskoler.

Efterskolen er for dem, der er klar til 9. eller 10. klasse. Et år på efterskole er et år væk fra de trygge rammer hjemme ved far og mor, et år med grænseoverskridende og identitetsdannende oplevelser med unge på ens egen alder. Og den typiske begrundelse for at vælge efterskole er ikke længere problemer med bøgerne eller på hjemmefronten.
En efterskoleelev fra København sagde til ”24 timer”:
– Jeg ville simpelthen bare gerne have den oplevelse, inden jeg begynder i gymnasiet. Der er et særligt sammenhold, når man bor sammen, og vi har meget frie forhold.

Mange mennesker tænker tilbage på deres efterskoleophold med stor glæde. Her fik de venner for livet, lærte at blive mere selvstændige og blev måske også mere voksne og parate til et det videre liv. På de kristne efterskoler har man de tilbud, som også findes på de øvrige efterskoler, men man har desuden et kristent miljø, en kristen atmosfære, der præger hele skolens liv. Mange unge har på deres efterskoleophold taget vigtige beslutninger for resten af livet – og den viden giver en særlig udfordring til lederne, lærerne og det øvrige personale på de kristne efterskoler. Det handler om at være rollemodeller for det kristne liv, være autentiske, leve kristenlivet ud i jobbet, stå til rådighed ved meget personlige samtaler, lytte, lytte og lytte igen – og måske give et godt råd. Eleverne vil se et liv, der bakker ordene op. Den lille historie fra hver enkelt lærer skal bakke op om den store historie.
Der er på en efterskole masser af oplevelser og socialt fællesskab. Men der er brug for at ”italesætte” troen, at have et reflekterende rum, hvor teenagerne kan evaluere, hvad de har lært, og sætte ord på begreberne.

Af Bjarne Nederby Jessen